Log ind

1914-1919

OB i sort/hvid |1914
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

I denne uge i ”Øjeblikket” samler vi op, hvor vi slap i sidste uge. Vi er nået til en guldalder i OB’s lange historie: 1914-1919.

Endnu unge Odense Boldklub fik op gennem det første årti i det 20. århundrede etableret sig som Fyns bedste fodboldhold. Og fra 1914 til 1919 vandt OB det fynske fodboldmesterskab fem år i træk, en stribet magtdemonstration. På Fyn tabte OB kun points med B1909 og Union Svendborg.  Dermed var OB blandt de bedste hold i Danmark på daværende tidspunkt.

I sæsonen 1914-15 vandt OB samtlige kampe på Fyn, og som Fynsmester skulle OB repræsentere Fyn i den såkaldte ”Landsfodboldturnering” om Danmarksmesterskabet med kampe mod hold fra Lolland-Falster, Jylland, Sjælland og København. Men pga. Første Verdenskrigs udbrud, blev turneringen indstillet det år.

Sæsonen 1915-16 var OB igen toneangivende på Fyn. OB genvandt det fynske fodboldmesterskab og skulle altså repræsentere Fyn i Landsfodboldturneringen i kamp mod landets bedste klubber. Det startede forrygende. Landsfodboldturneringen fungerede som cup-system, og i første runde skulle OB møde de jyske mestre fra Randers Freja. OB vandt hele 9-2.

Dermed var OB klar til finalen i Provinsmesterskabet mod B1901 fra Nykøbing Falster, hvor vinderen skulle møde nummer to fra Københavsrækken om en plads i finalen om Landsfodboldturneringen – mod nummer ét i Københavsrækken. Pressen skrev om kampen mod B1901: ”Det var kun naturligt, at Kampen om Provinsmesterskabet, som i Gaar Eftermiddags udkæmpedes paa O.B.s Bane, havde samlet et meget talrigt Publikum. Man havde jo lov at vente en god og interessant Kamp, når to så udmærkede Hold som O.B. og Nykøbing F. skulde prøve Kræfter”.

OB vandt kampen 2-0 efter en intens og hårdt spillet kamp, hvor en B1901-spiller måtte forlade banen efter et sammenstød med en OB’er. Dermed blev OB den første fynske klub, som vandt titlen som provinsmestre og skulle møde B93 i semifinalen om Landsfodboldturneringen. Kampen blev spillet i København, og 2000 tilskuere så desværre B93 tage en sejr på 9-3.

Sæsonen 1916-17 blev OB nok engang Fynsmestre, og i den fjerde Landsfodboldturnering skulle OB møde de jyske mestre fra Vejen. Det blev igen til fynsk sejr, denne gang på 3-2. Det blev dermed til endnu en finale om Provinsmesterskabet, og igen skulle Striberne op imod B1901. Desværre var det årstalsklubbens tur til at vinde, da kampen blev til et fynsk nederlag på 3-2. 

Sæsonen 1917-18 vandt OB traditionen tro Fynsmesterskabet, men i første runde af Provinsmesterskabet tog Randers Freja revanche for det store nederlag i 1916 og vandt 3-1.

I sommeren 1919 skulle OB, som Fynsmestre selvfølgelig, møde AGF i første runde af Provinsmesterskabet. Pressen skrev: Det var overordentlig mange Mennesker, der i Gaar havde indfundet sig på O.B.s Bane for at overvære Kampen mellem O.B. og Aarhus Gymnastikforening om Mesterskabet for Jylland-Fyn”. Første halvleg var skidt, set med OB-øjne. Der var udsigt til århusiansk sejr, hvor AGF havde ”en Mængde farlige Opløb og for øvrigt et udmærket Sammenspil og glimrende Tempo, trods det, at Aarhusholdet gennemgående bestod af unge og klejne Spillere”.

OB tog dog teten i anden halvleg: ”O.B. var absolut overlegne i 2. Halvleg, hvor der blev spillet meget haardt, og man flere gange mente, at Dommeren, Hr. H. Westergaard, burde have grebet mere skarpt ind. Det var en fornøjelse at se S.T. Hansen og Jørgen Jensen, der spillede ypperligt og maatte trække hele Læsset”. OB vandt kampen 2-1, og skulle herefter møde B1901, som desværre slog OB med 4-1.

Hermed er vi nået 1920’erne, hvor OB’s totale fynske dominans blev noget afdæmpet, og hvor B1909 og B1913 begyndte at komme til fadet.

Brugernes kommentarer:

Nexman
Jeg bliver sku' så stolt af min klub, når jeg læser de her historiske artikler... ;-P Gå hjem og vug FCK, BIF, FCM og alle jer andre newcomers... This is the real sh**!!!


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Gamle OB - 40'erne

OB i sort/hvid |03-07-2012

Et lille galleri fra 1940'erne - Munke Mose og Bornholm! Kender du spillerne?
Læs mere

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |14-05-2012

Læs Max Cæsius' varme beretning fra dengang, OB lå i Munke Mose, og Hylle var på kassen.
Læs mere

OB-B1909 3-0

OB i sort/hvid |25-04-1982

Hvad er mere nostalgisk og stribet end en sikker sejr over B1909? Vi ser tilbage til 1982...
Læs mere

EmediateAd