Log ind

300 timer til kick-off

Superligaen |22. februar 2012
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Christian Sørensen har scoret til 1-0 mod Lyngby (Foto: Erik Kempf)

Onsdag morgen klokken 7 er der nøjagtigt 300 timer til OB's kick-off i Superligaens forårssæson. Flere end 80 dage uden OB-bold vil det være blevet til, når startskuddet på forårssæsonen lyder den 5. marts klokken 19:00 på TRE-FOR Park, hvor Silkeborg IF kommer på besøg. Flere end 80 dages venten på at den helt særlige duft af græs, jord, stadionpølser og forår skal finde vej til næsen og snige sig helt ned i maven som en del af de forventninger, der gør sæsonpremierer til noget helt særligt. 

Udgangspunktet er en ottendeplads efter et efterår, der ikke gik OB's vej. Hvor gerne de fleste ville ændre udgangspunktet, så kan efterårets resultater ikke gøres om, og derfor er fokus fast rettet mod foråret og de kampe, der giver mulighed for at avancere i tabellen.

De sidste 300 timer inden kick-off skal bruges til optimere de sidste detaljer - og få den sidste kamptræning, når turen fredag går til Sverige, hvor OB møder Malmø.

- Vi har trænet hårdt og målrettet i opstarten, og fokus har været rettet på vores opspil. Det forventer jeg også, at det vil være i den sidste tid, inden vi tager hul på en uhyre vigtig og spændende forårssæson, siger Morten Skoubo og fortsætter:

- Vores to sidste kampe i 2011 viste, at der er masser af kvalitet i holdet. Det skal vi bruge de næste måneder til at fortsætte, og vi skal bruge det til at sikre os europæisk fodbold til efteråret. Det bliver en stor udfordring, men jeg tror på, at vi har kvaliteten og niveauet til at løse opgaven. Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at komme igang med forårssæsonen og med at spille om point efter den lange forberedelse.

Også Christian Sørensen ser frem til at bruge de sidste 300 timer op til kick-off optimalt. Og samtidig glæder han sig, til de er overstået, så den lange vinteropstart er nået sin ende, og stemningen atter lægger sig over TRE-FOR Park med spænding, intensitet, følelser og forår.

- Jeg glæder mig helt vildt til den kommende sæson. Jeg glæder mig til at møde vores fans igen, og jeg håber at vi kan give dem noget flot fodbold og nogle flotte detaljer i forårets kampe. Vi har trænet hårdt, og jeg håber de kommer på TRE-FOR Park og bakker os op i den første kamp, siger den 19-årige fynbo.

Hvis du ikke allerede har sikret dig adgang til forårspremieren mod Silkeborg 5. marts klokken 19, så klik her for at komme til vores online billetsalg.

Du kan selvfølgelig også stadig nå at købe sæsonkort, så du har din egen faste plads på TRE-FOR Park hele foråret. Klik her for at købe dit sæsonkort - og spar op til 360 kroner på forårets kampe.


Skrevet af Morten Wamsler

Læs også....

U17 måtte bøje sig

Superligaen |21-05-2012

OB’s U17 Ligahold løb ind i forårets første nederlag i weekenden, da holdet tabte 1-3 til FCM
Læs mere

Glentevejen viser HB Køge–OB

Superligaen |21-05-2012

Forårets sidste kamp bliver vist af Glentevejens Antennelaug. Andre kan streame kampen på nettet.
Læs mere

Ingen nye skader før HB Køge

Superligaen |21-05-2012

Kampen mod Lyngby gav ingen nye skader i truppen før sæsonens sidste kamp mod HB Køge i Herfølge
Læs mere

Morten Skoubos trøje

Club OB+ pris: 690,00 kr 750,00 kr Køb

Seneste opgør

Bruger kommentarer

#01
vinnie jones Skrevet 22. februar 10:17
300 timer til pinslen begynder

Skriv kommentar

Du skal være logget ind som Club OB medlem for at kommentere på artikler.
Log ind her eller opret dig gratis som Club OB medlem.

EmediateAd