Log ind

7-1 over FC Nordsjælland

OB i farver |2004
|3
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Her i Øjeblikket har vi fundet en rigtig champagnekamp frem: 7-1-sejren over FC Nordsjælland i 2004. Kampen blev spillet d. 7. november, og lad det være sagt med det samme: Steffen Højers giftige støvler spyede ild og damp, den eftermiddag. OB stillede op på følgende måde:

Målmand: Arek Onyszko - Fernando Derveld – Jan Sønksen – Ulrich Vinzents – Pontus Segerström. Thomas Lindrup – Andrew Tembo – Nicolai Stokholm. Mwape Miti – Søren Berg og Steffen Højer.

Indskiftede: Chris Sørensen, Esben Hansen, Martin Borre.

Trænere: Troels Bech/Klavs Rasmussen.

Der var egentlig ikke meget at stille op for nordsjællænderne med en hvidhåret og storrygende cheftræner Christian Andersen gestikulerende fra sidelinjen. På 19 minutter scorede Steffen Højer hattrick – og så kan det næsten være lige meget. En ellers småskadet Nikolai Stokholm spillede med stor effekt på midtenbanen, og svenske Pontus Segerström var en force i luften bagude.

Allerede efter tre minutters spil lagde Mwape Miti fra land og bragte OB foran 1-0. Miti lagde dernæst med en brysttæmning op til Højers 2-0-mål. Nu landsholdsaktuelle Mads Junker fik reduceret, inden Steffen Højer scorede de sidste tre af hans fire mål den eftermiddag – det sidste via et straffespark begået af Christian Andersens søn, Casper Andersen.

I anden halvleg fik de rød-gule lov at komme mere med i legen. Det varede indtil de fik Bosun Ayeni udvist, og OB kunne klemme det sidste liv ud af Farum-drengene med scoringer fra Chris Sørensen og Mwape Miti.

7-1-sejren sendte Striberne op på tredjepladsen i rækken, mens FC Nordsjælland med et ordentligt bump landede på sidstepladsen.

Målene fordelte sig således:

3' 1-0 Mwape Miti
9' 2-0 Steffen Højer
16' 2-1 Mads Junker
21' 3-1 Steffen Højer
28' 4-1 Steffen Højer
42' 5-1 Steffen Højer
82' 6-1 Chris Sørensen
88' 7-1 Mwape Miti

Brugerne skrev:

DEPMOD
Ja, så den. Men havde dog glemt den fremragende kamp. Hvilket dejligt hold :-)
Hvad blev der egentlig af talentet Pontus Segerström, efter han rykkede hjem til den studerende kæreste og Brommapojkerne (med et rødt kort i hans sidste optræden)?

clearsound
Mener det var i 1978 vi slog KB med 7-5.. Det var længe inden de blev til FCK.. det var tider var det.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Træneren til vejrs

OB i farver |26-06-2017

Norwegian har valgt at ære Richard Møller Nielsen med sin helt egen halefinne på selskabets nye fly.
Læs mere

Brøndby-OB 1-3

OB i farver |22-11-2009

Klassisk stribet sejr på Brøndby Stadion med profiler som Utaka, Absalonsen og HHA.
Læs mere

6-1 over AGF

OB i farver |04-05-2009

Solen skinnede, foråret sprang ud - og De Hvi'e fik en ordentlig snitter.
Læs mere

EmediateAd