Log ind

Ærgerligt nederlag til reserverne

Nyt fra Reserveholdet |20. marts 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Reserveligaen, forår
Mandag 20. marts, Odense Atletikstadion
OB – FCM 1-2 (1-0)
36. min. 1-0 Yao
52. min. 1-1 Michael Baidoo
79. min. 1-2 Simon Kroon

Gule kort:
OB: 78. Ryan Johnson Laursen 88. Joao Pereira 89. Oliver Lund
FCM: 43. Gloire Rutikanga 67. Rasmus Nicolaisen

OBs opstilling:
Oliver Christensen – Ryan Johnson, Oliver Lund, Joao Pereira, Jacob Buus (85. Mathias Jørgensen) – Mathias Thrane, Nana Welbeck, Izunna Uzochukwu, Mathias Greve – Yao (71. Weber), Anders K. Jacobsen
Bænk: Hans Christian Bernat, Kristian Weber, Sebastian Lodahl, Mads Frøkjær, Mads Jørgensen, Mathias Jørgensen

FCMs opstilling:
Johan Dahlin – Babajide David, Andreas Murbech (19. Nicolaj Damkjær), Rasmus Nicolaisen, Gloire Rutikanga – Simon Kroon, André Rømer, Michael Baidoo (70. Malte Jürgensen), Jonas Borring (78. Mads Carlson) – Rafael van der Vaart (67. Nicolaj Kirk) – Bruninho (46. Aziz Essaisi)
Bænk: Mads Carlson, Nicolaj Damkjær, Aziz Essaisi, Nicolaj Kirk, Malte Jürgensen, Samson Onomigho Lyede

Kampens forløb:
Mandag eftermiddag skulle OBs reservehold i kamp for anden gang i forårssæsonen. Første kamp blev vunder med 2-0 i Silkeborg, og FCM tabte med 2-0 ude mod FC Nordsjælland i deres første reserveligakamp i 2017.

Det var en første halvleg, der bestemt ikke manglede OB-chancer. Den første kom efter 14 minutters spil, da Anders K. Jacobsen fremprovokerede en fejl i FCM-forsvaret. Desværre var afslutningen indenfor keeper Dahlins rækkevidde, og han sendte bolden til hjørnespark. På hjørnesparket var Anders K. Jacobsen igen tæt på at bringe OB foran, men hovedstødet strøg over målet.

Bare to minutter efter var OB igen tæt på at komme foran. Izunna spillede Yao fri i dybden, og han løb let fra FCM-forsvaret, og kom alene igennem med Johan Dahlin. Han forsøgte at afdrible ham, men han gik så meget ned i fart, at en forsvarsspiller kom tilbage og tacklede ham.

Få minutter efter løb Yao atter fra forsvaret, og denne gang hamrede han til bolden i stedet for at drible. Afslutningen var udenfor målrammen, så heller ikke denne gang blev det 1-0 til OB. Få minutter efter var det FC Midtjylland, der nærmede sig en scoring, men Jonas Borrings afslutning blev sikkert reddet af Oliver Christensen i OB-målet.

Næste chance tilfaldt Ryan Johnson Laursen, der blev spillet i dybden af Mathias Greve, men Johan Dahlin reddede den i to gange, mens Yao sparkede en retur i sidenettet.

Fjerde gang skulle vise sig at være lykkens gang for Yao. Et fantastisk flot indlæg fra Mathias Greve blev serveret for fødderne af Yao, og selvom han sandsynligvis fik sukker i øjnene som følge af sukkerbolden fra Greve, så kanonerede han bolden i nettet til en stribet føring på 1-0.

Kort inde i anden halvleg fik FC Midtjylland reduceret OB-føringen. Nana Welbeck blev presset hårdt af tre FCM-spillere centralt på banen. Michael Baidoo erobrede bolden og tog et par træk, inden han klappede den i kassen til 1-1 efter 52 minutters spil.

Det var småt med chancer i anden halvleg, men efter 79 minutters spil blev det 2-1 til gæsterne fra FCM. Et frispark blev slået ind fra venstre side af banen, og OB fik afvist den i første gang. Desværre blev den kun headet ud til omkring kanten af straffesparksfeltet, og der sparkede Simon Kroon til kuglen første gang. Afslutningen sad helt ude ved stolpen, og Oliver Christensen kunne ikke stille noget op for en god afslutning.

Herefter forsøgte OB at skubbe længere frem på banen for at komme frem til en udligning. Nana Welbeck forsøgte sig med en afslutning fra kanten af feltet, men den røg tæt forbi målhjørnet. Herefter blev Mathias Jørgensen fra U17-holdet sat på banen, og OB spillede kun med tre forsvarere i forsøget på at jagte en udligning. Et forsøg fra Mathias Greve sneg sig udenfor målrammen i overtiden, så en udligning blev det desværre ikke til, og FC Midtjylland vandt med 2-1 over OBs reserver.

Kommentar fra John Bredal:
Meget symptomatisk så stod FCM-bænken lidt og grinede, da de fik et frispark i tre minutters overtid, hvor de selv sagde, det er simpelthen vildt, vi vinder den her kamp – vi kunne have været bagud 4-0 efter 20 minutter. Efter en rigtig flot første halvleg er jeg meget skuffet og irriteret over at tabe.

Vi havde ikke brug for pausen, vi havde gerne fortsat, men der er nu engang pause i en fodboldkamp. De begynder at presse os mere i anden halvleg. Vi spillede meget direkte igennem banen, og det fik vi ikke helt gjort i anden halvleg, så vi fik ikke sat spillet ordentligt. 1-1 bliver scoret, hvor de bryder os på midten af banen og straffer os.

Scoringen til 2-1 kommer efter en okay clearing fra Oliver – og så er det et lucky punch fra Simon Kroon over i modsatte sidenet, der bringer dem foran. Greves afslutning efter 93 kunne ligeså vel have gået ind, men der er ingen tvivl om, at jeg føler, vi skulle have haft tre point i denne kamp, når man ser på den.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Klasseforskel da OB slog Vejle 8-1

Nyt fra Reserveholdet |16-10-2017

Der var ingen tvivl om udfaldet i kampen, da OB's reservehold mandag slog Vejle med hele 8-1.
Læs mere

Reserverne slog Randers

Nyt fra Reserveholdet |02-10-2017

OB's reservehold vandt i dag 2-1 over Randers' ditto i en træningskamp i Ådalen.
Læs mere

Reserverne møder Randers

Nyt fra Reserveholdet |02-10-2017

OB's reserver spiller træningskamp mandag eftermiddag mod Randers FC i Ådalen.
Læs mere

EmediateAd