Log ind

Ærgerligt pointtab til U15-drengene

Nyt fra U15 |9. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U15 Liga 1 Vest
Søndag 8. oktober, 12:00 – Ådalen
OB – Vejle/Engum 1-1 (1-0)
31. 1-0 Magnus Saaby
50. 1-1

OB’s holdopstilling:
Lucas Schwartz, Aske Adelgaard, Gustav Grubbe, Frederik Lebæk, Jakob Gaarde – Mathias Lorentzen, Oliver Hansen, Magnus Saaby, Jakob Okkels, Luca Kjerrumgaard, Valdemar Kwasniak, Emmanuel Yeboah, Frederik Emil Lyneborg, Osvald Grønning

Kampens forløb:
Søndag middag bød Ådalen på kamp mellem OB og VB/Engum fra U15 Liga 1. Det var første indbyrdes opgør mellem de to hold, da sæsonens første planlagte opgør er udsat grundet vand på banen.

Derfor var det to mandskaber, der lige skulle se hinanden an i kampens indledning. Det foregik med striberne på bolden, men det blev ikke til de store chancer for OB-drengene. Vejle skabte heller ikke det store, og når de fik fat i bolden, så gik der sjældent længe, inden OB’erne generobrede kuglen – så det var heller ikke mange chancer, gæsterne kom til.

Derfor lignede det længe, at de to hold ville gå til pause med 0-0, men Magnus Saaby ville det anderledes, da han efter 31 minutters spil erobrede bolden. Her drev han bolden frem ad banen, spillede en et-to med Valdemar Kwasniak, der lagde den ind i brystet til Saaby, der kom i fuld fart. Han tog den med sig inde i straffesparksfeltet, inden han sikkert satte bolden i kassen til en fortjent pauseføring på 1-0 til striberne.

Fra anden halvlegs start var det fortsat OB-drengene, der dominerede opgøret. Vejle havde igen svært ved at fastholde bolden, men i modsætning til første halvleg hvor OB havde problemer med at komme frem til målet, så virkede striberne farligere, og Vejle-målmanden måtte flere gange hive fornemme redninger ud af ærmet.

Vejle virkede tamme i offensiven, så det lignede mest af alt et spørgsmål om, hvornår OB fik sparket kuglen i kassen til 2-0. Det formåede de unge striber ikke, og så var det i stedet Vejle, der pludselig sparkede et langskud flot i kassen til 1-1 med ti minutter tilbage af opgøret – stik imod spil og chancer.

OB’erne kom hurtigt op på hesten igen, og de sidste ti minutter var et stormløb mod vejlensernes mål. Desværre for OB fortsatte gæsternes målmand fortsatte storspillet, og han sikrede gæsterne et enkelt point, da kampen desværre endte 1-1.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Langt hen af vejen spiller vi en fornuftig kamp i dag – specielt i første halvleg, hvor vi virkelig dominerer opgøret og holder Vejle væk fra vores mål. Desværre kæmper vi endnu engang med skarpheden i vores angreb, så vi får ikke lukket kampen. Det giver Vejle muligheden for at få et enkelt point, og den tog de sig af, da de udlignede på et flot mål med to minutter igen af kampen.

Vi er virkelig irriterede over pointtaber, men det skal bare motivere os endnu mere, og vi skal hurtigst muligt op på hesten igen, så vi på lørdag kan besejre Ringkøbing.

Næste kamp:
Lørdag 14. september, kl. 11:00 OB U15 - Ringkøbing


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

OB TV: Ringkøbing sendt hjem med tenniscifre

Nyt fra U15 |14-10-2017

Der var ingen tvivl om kampens udfald, da OB's U15-drenge overbevisende slog Ringkøbing med 6-0.
Læs mere

U15 slog Esbjerg i en spændende kamp

Nyt fra U15 |25-09-2017

OB's U15-drenge levede med nød og næppe op til favoritværdigheden, da Esbjerg blev besejret 3-2.
Læs mere

U15 fortsatte sejrsstimen

Nyt fra U15 |18-09-2017

Det blev til endnu en sejr for OB's U15-drenge, da Haderslev søndag blev slået med 2-0 i Ådalen.
Læs mere

EmediateAd