Log ind

AK: Vi skal give publikum en god oplevelse

Alka Superliga |9. februar 2018
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Morten Wamsler / OB)

Søndag gælder det forårets første pointgivende kamp, når OB hjemme på EWII Park får besøg af FC Helsingør. En god måneds opstartsperiode er ovre, og nu glæder Anders K. Jacobsen sig til igen at komme i gang med pointgivende kampe.

- Vi glæder os alle sammen i truppen til at komme i gang igen, og vi har sat næsen op efter at vi skal ud og jagte en stærk halvsæson. Først og fremmest skal vi have indfriet vores målsætning om en plads i top 6, og i forhold til det starter det søndag, hvor vi skal have tre point, fortæller Anders K. Jacobsen, inden han fortæller lidt om den nu snart overståede opstart.

- Vores kampe i opstarten har været lidt blandet. Internt har vi en god fornemmelse for det, og det har vi, selvom vi ikke leverede de bedste resultater. Vi så flere ting i kampene, der fungerede, så vi har både en god tro og god styrke, inden der er point på spil fra på søndag, siger OB’s topscorer.

Første kamp gælder det altså FC Helsingør, og i første indbydes opgør mellem holdene trak OB sig sejrrigt ud af den kamp med en sejr på 2-0. Det gør dog ikke, at Anders K. Jacobsen forventer en let opgave mod superligaoprykkerne.

- FC Helsingør har jo haft ferie ligesom alle andre hold, så de kommer med friske ben efter en ferie. Derudover har de spillet med i Alka Superligaen i et halvt år, så jeg forventer helt sikkert, at de er bedre rustede til dette forår. Nu har de været med, og de kender gamet. Derfor skal vi være oppe på dupperne fra første fløjt for at vinde de tre point, som vi skal have, fortæller Anders K. Jacobsen.

- Vi skal være dominerende på bolden, og så har jeg en forventning om, at det er vigtigt at score det første mål. Det har i hvert fald vist sig, at det har været meget vigtigt i Alka Superligaen i denne sæson. Derudover skal vi ud og spille en god omgang fodbold og give publikum en god oplevelse på søndag.

Kampen mellem OB og FC Helsingør spilles søndag den 11. februar klokken 14:00 på EWII Park.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

- Skuffelsen lægger sig hurtigt igen

Alka Superliga |18-02-2018

OB fik ikke point med fra Farum fredag, men den skuffelse skal hurtigt lægge sig, siger Kent Nielsen
Læs mere

Reaktioner fra Farum

Alka Superliga |16-02-2018

OB tabte 2-1 mod ligaens nr. 3. Trods en skidt første halvleg kunne det dog være blevet til point.
Læs mere

Trods stærk anden halvleg tabte OB 2-1 mod FCN

Alka Superliga |16-02-2018

Det var et OB-hold, der dominerede massivt i anden halvleg, men måtte se sig slået med 2-1 af FCN.
Læs mere

EmediateAd