Log ind

Alting ændrer sig

OB i sort/hvid |1974
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Foto: Historiens Hus Foto: Historiens Hus Foto: Historiens Hus

Her i OB’s 125 års jubilæumsår ser vi naturligvis tilbage en del. På mesterskaber, oprykninger og nedrykninger, skuffelser og triumfer. Men jubilæet er også en lejlighed til at fundere over, hvordan fodbolden og dens omgivelser ændrer sig.

I 1967 rykkede OB tilbage i første division efter nogle år i den næstbedste række. Træneren hed Richard Møller Nielsen, som har fejret så mange triumfer i stribet. Desværre kunne klubben ikke holde på Møller Nielsen, og Børge Jacobsen overtog. Det skete uden succes, og den karismatiske Jack Johnson tog roret. Det var denang, at man på stierne omkring Ådalen kunne opleve OB'erne løbe rundt med hinanden på ryggen.

OB rykkede ned, og en tiltagende tilskuerkrise bredte sig i slutningen af 1960’erne og 70’erne. Måske var det derfor i disse år at fangrupperne begyndte at organisere sig, i hvert fald i Odense. OB’s Venner solgte trøjer, huer, halstørklæder, vimpler og meget andet. Og for at lokke flere på stadion blev kampbolden til lokalopgøret mod B1909 i april 1974 bragt på banen af en ung, topløs dame, som blev fløjet til i en helikopter. OB vandt i øvrigt kampen 1-0 på mål af Uffe Pedersen.

Det var også i 1974, at to mandskaber fra 2. division – Vanløse og OB – spillede årets pokalfinale i Idrætsparken i København. I et underholdende, og meget usædvanligt, opgør vandt Vanløse desværre med 5-2.

Jo, det var dengang. Heldigvis har vi stadig billederne. Og dem kan du i øvrigt opleve på den kommende udstilling om OB og fynsk fodbold i Historiens Hus på Klosterbakken i Odense fra den 15. juni til den 15. september.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Gamle OB - 40'erne

OB i sort/hvid |03-07-2012

Et lille galleri fra 1940'erne - Munke Mose og Bornholm! Kender du spillerne?
Læs mere

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |14-05-2012

Læs Max Cæsius' varme beretning fra dengang, OB lå i Munke Mose, og Hylle var på kassen.
Læs mere

OB-B1909 3-0

OB i sort/hvid |25-04-1982

Hvad er mere nostalgisk og stribet end en sikker sejr over B1909? Vi ser tilbage til 1982...
Læs mere

EmediateAd