Log ind

Barrett: Vi skal fortsætte

Alka Superliga |29. september 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

Når OB i morgen løber ind på DS Arena i Hobro vil holdet med en sejr kunne spille sig meget tæt på en placering i top-seks. Lørdagens modstander fra Hobro kan dog vise sig, at blive en meget svær nød at knække. Holdet har indtil videre spillet med stor effektivitet både defensivt og offensivt og er ganske fortjent – baseret på flere overbevisende sejre – placeret som nummer fem i Alka Superligaen.

OB’s venstreback, Jacob Barrett Laursen, har stor respekt for Hobro-holdet, der ifølge ham er dygtige til at straffe modstanderne på kontra. Derfor appellerer han til, at Striberne spiller uden store risici, når de ikke er i nærheden af hjemmeholdets straffesparksfelt.  

- Hobro har været rigtigt dygtige i deres kontrafase så det er en af de ting, som vi skal sørge for at lukke ned. Vi må ikke smide bolden på de forkerte steder, fordi der har vi allerede set, at de er utroligt farlige. Vi skal spille bolden klogt, når vi ikke er på den sidste tredjedel af banen. Vi bliver nødt til at have i baghovedet, at de har nogle farlige spillere, der har tur i den.

I de seneste to kampe har OB sejret og samtidig formået at score seks mål med tre i hver kamp. Det betyder meget for Barrett, der fortæller om den selvtillid, som både sejre og mål er med til at indgyde i holdet.

- Vi tager en masse selvtillid med. Vi har scoret tre mål i hver af de seneste to kampe, hvilket er noget som vi ellers har haft svært ved. Det er super positivt. I anden halvleg af Randers-kampen spiller vi med stor ro og med stor selvtillid. Vi får kørt bolden godt rundt, og det er vigtigt, at vi fortsætter på samme måde mod Hobro. Vi lykkedes med at turde sætte bolden lidt på spil, og det er noget, som vi er sindssygt gode til, når vi først kommer i gang.

Hobro har været et af de hold, der har været mindst i boldbesiddelse i Alka Superligaen, hvor OB omvendt har haft den mere end de fleste andre hold. Det faktum tolker Barrett ikke umiddelbart til at være en indikation på morgendagens resultat, da han i stedet fokuserer på, at Hobro har set stærke ud på DS Arena.

- Vi er et boldsikkert hold. Og jeg tror på, at vi vil have bolden mere end Hobro, men igen, det er et helt andet Hobro-hold end man har været vant til. De har haft god gang i den på hjemmebane, selvom de godt nok tabte den sidste hjemmekamp, men ud over det, har de virkelig været stærke, hvilket betyder, at vi skal have stor respekt for dem.

I kampen mod Randers var Barrett manden, der startede tremålsshowet og når man spørger ham om det har givet større tro på endnu flere af slagsen er han fuldstændigt sikker i sit svar.

- Det skal man tro på. Det var rigtigt dejligt endelig at komme på tavlen og kunne hjælpe holdet så selvfølgelig håber jeg på, at jeg kan score nogle flere.

Kampen bliver spillet i morgen, lørdag, og kampens dommer, Michael Johansen, fløjter opgøret i gang kl. 16.00. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd