Log ind

Brøndby-OB 1-3

OB i farver |2009
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Erik Kempf)

Op til kampen ligger OB på førstepladsen i Superligaen, og kan med en sejr sætte Brøndby voldsomt tilbage i kampen om at slutte længst væk fra nedrykningsstregen – som Richard Møller Nielsen ville sige. Forskellen er før kampen på fem points, og førerholdet fra OB har hidtil kun tabt én kamp i sæsonen – ude mod Silkeborg i syvende spillerunde.

OB stiller op på følgende måde:

Roy Carrol – Espen Ruud – Atle Roar Haaland – Anders Møller Christensen – Chris Sørensen – Rurik Gislason – Eric Djemba-Djemba – Hans Henrik Andreasen – Johan Absalonsen – Lucas ’Caca’ de Deus Santos – Peter Utaka.

Træner: Lars Olsen

Øjeblikket
Som oftest står der en hel del på spil, når de to hold mødes. Måske derfor åbner kampen lidt nervøst med en del hårdt fysisk spil fra begge mandskaber. Hverken Brøndby eller OB tør for alvor lukke op for godteposen, men lurepasser lidt med foden på bremsen. Derfor er det også en kontrachance, der er bag første mål.

Johan Absalonsen finder Peter Utaka med en lang aflevering fra venstre til højre fløj. Utaka er giftig med kroppen vendt mod mål, og nigerianeren tørrer med et par rappe fodskift Brøndby-forsvaret, inden han knastørt sender kuglen i det korte hjørne. 1-0 til Striberne.

Da uret er tæt på at runde den halve time, er Vestegnsdrengene millimeter fra at udligne, da Mikkel Bischoff header bolden på stolpen efter et hjørnespark fra Michael Krohn-Dehli. Herefter går kampen et hak op i tempo og bid i tacklingerne. Det er derfor måske ikke så mærkeligt, at Brøndbys islandske Stefan Gislason fælder Hans Henrik Andreasen i feltet. Dommer Henning Jensen peger på pletten – straffespark til OB! Chris Sørensen er manden, som kan bringe Striberne på 2-0, og meget tættere på en meriterende sejr. Han går til bolden og udplacerer fuldstændig målmand Stephan Andersen – 2-0 til OB! Og sådan står det ved pausen…

Brøndby er igen tæt på efter ca. en times spil, da Anders Møller Christensen sender bolden på egen overlægger efter et indlæg fra Martin Bernburg. Ind vil bolden dog heldigvis ikke, og OB er stadig foran med 2-0.

Overlæggeren har også Michael Krohn-Dehli bud efter, inden Morten ’Duncan’ Rasmussen får reduceret efter 73 minutter. OB-træner Lars Olsen reagerer ved at sende Njogu Demba-Nyren på banen for bedre at kunne holde på bolden i angrebet, og taktikken tager lidt ud af Brøndby-holdet.

OB får så småt styr på spillet og de gule modstandere, mens Henning Jensen vælger at lægge verdens fire længste minutter til i overtiden. Hvad der føles som den evige pinsel, afløses af paradisisk velvære, da Johan Absalonsen på en kontra øger OB’s føring til 3-1 - og afgører kampen!

Brugere skrev:

DEPMOD
Det var fremragende. Men dem har der desværre været for få af. Lad os få lavet om det.

nixcha
var på Brøndby Stadion og så den. Klasse....:-)

Normann
Jeg skal på stadion på søndag og Striberne er ubesejrede med mig på lægten, så det lover godt:)

Fuglevænget
Ja den kamp er en af dem man husker.Skønt da Absalonsen scorede til 3-1.
Var der selv med Tigers.

Thomas Iglemose Nysted
Ah ja, sikke dejlige minder - friede til konen efter kampen og dagen var naturligvis valgt med omhu. Hvis det var blevet til nederlag havde jeg naturligvis IKKE friet dén dag ;-)


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Træneren til vejrs

OB i farver |26-06-2017

Norwegian har valgt at ære Richard Møller Nielsen med sin helt egen halefinne på selskabets nye fly.
Læs mere

6-1 over AGF

OB i farver |04-05-2009

Solen skinnede, foråret sprang ud - og De Hvi'e fik en ordentlig snitter.
Læs mere

Vejle-OB 0-5

OB i farver |23-04-2009

En storspillende sprællemand i Vejle-målet kunne ikke stoppe et odenseansk bombardement.
Læs mere

EmediateAd