Log ind

De Første Største Striber

OB i sort/hvid |1947
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Store OB-navne flyver gennem luften i OB’s jubilæumsår. Nu skal vi finde 125 års bedste mandskab. Vi må dog erkende, at når vi kommer langt tilbage i historien, så forsvinder navnene lidt i tågerne.

Heldigvis kommer medlemsbladet for Odense Boldklub os til undsætning. I nummeret fra februar 1947 kaster en unavngiven ekspert sig ud i at sætte holdet, som vi straks viderebringer. Der er et par kendte navne iblandt, og samtidig en del, som det formentlig kun er de mest inkarnerede striber, som kender.

Vi iler straks med holdet:

Målmandsposten: Her stod valget mellem Hans J. Rützebeck og Chr. Henriksen, men det endte ved førstnævnte, da han efter sin OB-tid opnåede at blive udtaget til landsholdet. Flere kilder nævner ellers, at Henriksen skulle være en ganske glimrende keeper.

Backs blev Herluf Trolle og Axel Hansen. Det nævnes at Trolle også kunne levere på højt niveau som højre wing, og Axel Hansen fik senere debut på landsholdet.

Som halfback på midten var der ingen tvivl om S.T. Hansen, ligesom Sven Knudsen var et stærkt valg til venstre halfback – også han fik debut på landsholdet. Svend Kruuse kom på som højre halfback.

Højre wing blev Albert Fischer, og som højre innerwing, OB’s første landsholdspiller, Svend Jørgen Hansen. På venstre innerwing var Jørgen Leschly Sørensen én af de sikreste.

Johs. Langgaard blev centerforward og sidste plads på holdet blev Kaj Seebach på venstre wing.

Som sagt skal man formentlig være mere end almindeligt stribet OB-fan for at kunne huske samtlige spillere, for slet ikke at tale om, at kunne vurdere om valgene er rigtige eller ej. Men det er heller ikke det væsentlige. For det tidlige All Star-hold fortæller, hvor fantastisk levende en historie, vores klub har. Og som der står i medlemsblad nr. 2, 2. årgang 1947: 

- Det har alle Dage været en yndet Spas paa Papiret at opstille forskellige ”alle Tiders stærkeste Hold” … Selvom det aldrig kan blive andet end et Tankeeksperiment, er det den Slags Ting, der altid kan sætte Gang i en Diskussion, og ganske særlig trænger et Spørgsmaal paa: Spillede man før i Tiden bedre Fodbold end i Nutiden”.

Det spørgsmål lader vi stå til dig, kære læser, men en opfordring til at deltage i 2012’s De Største Striber på www.ob125.dk!


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Gamle OB - 40'erne

OB i sort/hvid |03-07-2012

Et lille galleri fra 1940'erne - Munke Mose og Bornholm! Kender du spillerne?
Læs mere

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |14-05-2012

Læs Max Cæsius' varme beretning fra dengang, OB lå i Munke Mose, og Hylle var på kassen.
Læs mere

OB-B1909 3-0

OB i sort/hvid |25-04-1982

Hvad er mere nostalgisk og stribet end en sikker sejr over B1909? Vi ser tilbage til 1982...
Læs mere

EmediateAd