Log ind

De unges gennembrud

OB i sort/hvid |1940
|2
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Forrest: Erik Land, Aage Carlslund, Fritz Godtfredsen. Knælende: Poul Talbro, Aksel Jensen, Th. Andersen Stående: Johs Leth, Charley Pohl (træner), Vagn Carlslund, Henning Nielsen, Svend Jørgen Hansen, Jørgen Leschly, Carl Orla Madsen, Niels Jensen.

1930’erne var ikke et stort årti for OB, hvor B1913 og B1909 var øverst på den fynske fodboldtrone. Der var dog røre i Munke Mose, hvor en ung, kommende verdensklassespiller – Jørgen Leschly Sørensen – snørede sine støvler og sprintede rundt på det grønne, fynske græs.

OB spillede i slutningen af 1930'erne i den fynske mesterrække, og allerede som 17-årig fik Leschly debut i stribet. Han trådte ind på et OB-hold med en række erfarne, ældre spillere, som efterhånden gav plads til yngre kræfter. Den ene, Svend Kruse, på nok så dramatisk vis, da han sank død om efter en kamp ved Østergade.

OB-holdet var endnu ikke stærkt nok til at konkurrere i toppen af dansk fodbold, og måtte altså nøjes med den fynske mesterrække. Det var dog en række, hvor det unge OB-hold kunne udvikles med tiden. Således gik de første par sæsoner hæderligt, om end ikke prangende. Det ændredes i sæsonen 1940/41.

Stammen på holdet så således ud:

Ingolf Brumvig – Fritz Godtfredsen - Axel Jensen – Th. Andersen (Stædder) – Helge Sørensen – Henning Nielsen – Vagn Carlslund – Georg Jensen – Svend Jørgen Hansen – Carl Orla Madsen – Jørgen Leschly Sørensen.

Det unge OB-hold - med bl.a. også OB’s første landsholdsspiller, Svend Jørgen Hansen – kæmpede med Odense KFUM om førstepladsen i den fynske mesterrække. Leschlys måske egentlige gennembrud for OB kom mod netop KFUM i den direkte kamp om førstepladsen.

OB spillede på udebane og var tvunget til at vinde for at bevare førstepladsen. Striberne kom foran 2-0 på to mål af Leschly, inden KFUM fik udlignet. Leschly var dog ikke færdig, og bankede OB’s sejrsmål til 3-2 ind bag KFUM-målmand Leo Petersen. Efter kampen fik Leschly for første gang sit billede i avisen...

Turneringen endte med, at OB og KFUM sluttede side om side på førstepladsen, dog med en bedre målscore til KFUM. FBU’s regler krævede dengang, at der skulle spilles en omkamp – en kamp som blev lagt på B1909’s bane. Her kunne OB triumfere ved endnu engang at slå KFUM. Denne gang blev det til 3-1 på to mål af Svend Jørgen Hansen og ét af Jørgen Leschly Sørensen.

Herefter blev danmarksturneringen lavet om, så 1. division blev delt op i tre kredse, og takket være OB’s førsteplads i den fynske mesterrække, blev OB placeret i kreds 1.

Husker du Leschly, Svend Jørgen Hansen og co.? Eller har du bare en kommentar? Så skriv!

Brugernes kommentarer:

Henrikhc
Om end det er over 40 år før min tid, er dette hold grunden til at jeg har støttet OB hele mit liv. Målmanden i denne periode (og på billedet), Aage Carlslund, er min morfar, som jeg godt vidste havde spillet på OBs førstehold med sin tvillingebror, Vagn Carlslund, dog uden at jeg vidste præcis hvad de havde opnået. Så det er intet mindre end fantastisk at kunne læse denne historie. Det er jo lige så man sidder og bliver stolt! Kom endelig med flere af disse fantastiske historier.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Gamle OB - 40'erne

OB i sort/hvid |03-07-2012

Et lille galleri fra 1940'erne - Munke Mose og Bornholm! Kender du spillerne?
Læs mere

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |14-05-2012

Læs Max Cæsius' varme beretning fra dengang, OB lå i Munke Mose, og Hylle var på kassen.
Læs mere

OB-B1909 3-0

OB i sort/hvid |25-04-1982

Hvad er mere nostalgisk og stribet end en sikker sejr over B1909? Vi ser tilbage til 1982...
Læs mere

EmediateAd