Log ind

Desler inden AaB-dyst: Vi skal videre med en sejr

Alka Superliga |26. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

Efter et ærgerligt exit i DBU Pokalen er sigtekornet atter indstillet på Alka Superligaen, hvor kampen om top seks så småt begynder at spidse til. OB skal på søndag en tur til Aalborg Portland Park, hvor AaB er modstanderen. Striberne er to point fra tops seks, mens man har Lyngby og søndagens modstander lige i hælene, der også sigter efter en højere placering.

Aalborgenserne har i denne sæson høstet mere end to tredjedele af det samlede antal point på hjemmebanen. Mikkel Desler ser frem mod kampen med et håb om, at OB kan dominere modstanderen og naturligvis også samle nogle point ind i jagten på målsætningen om top seks. Han vil dog ikke gå med på præmissen om, at en sejr over AaB har større betydning, end tre point i en hvilken som helst anden kamp.

- Der er noget på spil, hver gang vi spiller, men jeg kan ikke sige andet, end at en sejr selvfølgelig vil se godt ud i næste uge, når vi kigger på tabellen. Man bliver nødt til at se tingene i et lidt større perspektiv og det handler bare om at skrabe så mange point sammen som muligt. Selvfølgelig vil vi gerne videre med en sejr på søndag, fordi det var ikke det vi havde håbet på mod Midtjylland, men vinder vi søndag så er det allerede glemt.

Det er anden gang i sæsonen, at OB og AaB skal op imod hinanden i Alka Superligaen. Sidst havde de bolsjestribede valgt at stå meget kompakt på egen banehalvdel og OB havde derfor svært ved at spille sig igennem til oplagte målchancer. Desler håber, at holdet kan være dominerende på søndag og udnytte et eventuelt spilovertag.

- Jeg håber på en kamp, hvor vi kan sætte et solidt spillemæssigt præg på kampen og forhåbentlig kan vi få tre point ud af det. Vi forsøger i hver eneste kamp at være dominerende, ligegyldigt om det er det ene eller det andet hold. AaB er et hold, som nok ikke vil have at det bliver en fysisk betonet kamp, hvilket vi heller ikke vil. Jeg tror, at det bliver en kamp om at være boldbesiddende og så er det et spørgsmål om, hvem der udnytter det bedst.

Hvis man skuler mod statistikken for de første 13 kampe i sæsonen vil man opdage, at de to stribede hold ligger tæt, når det kommer til boldbesiddelse, løbede meter, og naturligvis scorede mål. Mikkel Desler mener, at det bliver formen på dagen, der bliver den væsentligste faktor for kampens udfald.

- Vi tror på, at vi kan være der, når vi skal møde AaB på søndag. Vi har selvfølgelig respekt for dem, men når det er sagt så er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal få noget ud af kampen. Vi ved, hvad det er, som AaB kan og det er et hold, der har mange af de samme egenskaber, som vi har og på dagen kommer det til at handle om at udnytte de egenskaber bedst.

Kampen spilles som nævnt i Aalborg på søndag, hvor der er kick-off kl. 18.00


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd