Log ind

Desler inden Midtjylland: Vi skal presse dem højt

Alka Superliga |18. august 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

På søndag er det igen tid for Striberne til at betræde det grønne græs på EWII Park. Det sker, når Jess Thorups FC Midtjylland kommer forbi for at byde ind på de tre point. De midtjyske ulve er aktuelt placeret på Alka Superligaens fjerdeplads og har indtil videre vundet tre og tabt to af holdets fem kampe. Selvom ulven er fredet i Danmark mener Mikkel Desler, at OB skal være aggressive og presse højt, hvis de skal nedlægge gæsterne.

- Jeg forventer, at vi kommer til at skabe en mere livlig kamp. Det har sgu været nogle kedelige 0-0’er (mod AaB og AGF, red.), men vi må samtidig rose vores defensive organisation, og vi vil forsat arbejde stenhårdt for at holde dem fra scoringer. Offensivt handler det om, at vi skal være mere aggressive, presse dem højt og så skal vi få mere ud af vores organisation og lave nogle mål.

Tror ikke på europæiske tømmermænd

FC Midtjylland har udover Alka Superligaen også europæisk fodbold at tænke på. I torsdagens kamp blev det til et 3-2 nederlag i overtiden mod cypriotiske Apollon Limassol, men Desler har ingen forventning om, at holdets Europa League eventyr fjerner fokus fra opgøret i Odense.

- Jeg tror ikke, at det kommer til at have nogen indflydelse overhovedet. Vi forbereder os på et FC Midtjylland-hold, der er tip top. Vi kender alle deres kvaliteter, og de er uden tvivl et af de bedste hold i Danmark, men hvis vi går ud og rammer vores topniveau er jeg sikker på, vi sagtens kan matche dem.

Aggressivitet er nøglen

OB er uden sejr over FCM i de seneste fem kampe. Desler peger på presspillet, som en af nøglerne til at åbne det midtjyske forsvar.

- Vi skal komme med ekstremt meget aggressivitet i vores pres. Vi skal møde dem højt, stjæle bolden og så skal vi køre nogle omstillinger på dem. Vi ved, som vi også så i går(mod Apollon, red.), at de kan fanges langt fremme i banen med mange folk, og det er nogle af de ting, som kan gøre ondt på dem.

Og selvom Mikkel Desler gerne vil have skarpstillet det offensive sigtekorn til kampen, er han også godt klar over, at FC Midtjylland har kvaliteten til presse OB-forsvaret og appellerer til holdkammeraterne om at holde Ulvene i kort snor.

- Deres brede backs er dygtige til at pumpe bolde ind i feltet, hvor de får mange folk i boksen. Både Unuachu(der dog ikke kommer i kamp mod OB, red.) og Sørloth, men også Borring kan komme ind i feltet bagfra, så det er nogle kompetente headere, når de kommer ind i feltet. Men vi må dæmme op for deres offensiv ved at følge dem tæt og tage kampene med dem, og så skal vi være bedre med bolden, end de er.

Og når man spørger til succeskriteriet for kampen er svaret klart:

- Det er en sejr.

Kampen bliver fløjtet i gang på søndag kl. 12.00 på EWII Park. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd