Log ind

Desler: Kreativiteten bliver afgørende

Alka Superliga |20. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: OB / Morten Wamsler)

OB skal på søndag forsøge at fortsætte den fine stime med syv point i tre kampe, når holdet tager turen til Lyngby. Med en sejr kan Striberne potentielt bringe sig ind i top seks, ligesom at man vil kunne skabe noget rum ned til netop Lyngby, der sammen med AaB, er lige i hælene på Kent Nielsens mandskab. Mikkel Desler tror, at det bliver en svær kamp, der ikke kommer til at flyde over med chancer.

- Det er svært at spå om, og det er sjældent, at vi rammer korrekt, men det er to hold, som er inde i en god stime og får svært ved at åbne op for hinanden. Jeg kunne godt forestille mig, at det bliver en målfattig kamp langt hen ad vejen. Begge hold er godt organiseret og ingen af os har lukket mange mål ind de sidste par kampe. Det er spørgsmålet om, hvem der har den kreative nøgle, der kan åbne de andres forsvar.

Til gengæld mener Desler, der i sidste kamp spillede fuld tid på højreback, at holdet efterhånden har fået tanket noget selvtillid, som de kan tage med på banen søndag.

- Point gør altid noget godt for en trup, og det har vi fået. Vi tager også en tro med videre på vores koncept og måden vi gør tingene på, fordi vi ikke har lukket nævneværdigt mange mål ind, hvilket giver noget robusthed i forhold til de næste par kampe.

I sidste weekend blev det til en sejr over FCK, der samtidig sørgede for, at OB nu kun er ét point fra tops seks. Nu gælder det som sagt Lyngby, der kan overhale Striberne, hvis det skulle blive til en hjemmesejr. Mikkel Desler frygter ikke, at et nederlag eller uafgjort kommer til at have indflydelse i sidste ende, selvom Lyngby sammen med OB og AaB lige nu er de tætteste forfølgere til top seks.

- Om vi slår Lyngby eller får pointene et andet sted så er pointene de samme i sidste ende. Selvfølgelig er det rart, at være placeret i en slags pole position, men skulle vi tabe mod Lyngby i weekenden og så vinde de næste tre efterfølgende kampe så tror jeg nok, at vi skal ligge til top seks igen.

OB er det hold i Alka Superligaen, der har løbet flest meter overhovedet, mens Lyngby omvendt er dem, der har løbet færrest. Bevægeligheden kan sagtens få indflydelse, mener OB’s nummer 19.

- Hvis vi kan få dem til at løbe fra side til side og udfordre deres organisation så vil der på et tidspunkt komme plads, om det så er i siden, centralt, i dybden eller foran dem. Derfra handler det bare om at vi skal opdage det, når det sker.

Kampen bliver som nævnt spillet søndag, hvor der er kampstart kl. 14.00 på Lyngby Stadion. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd