Log ind

- Det er en del af gamet

Alka Superliga |19. april 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
OB vs. Randers FC (1-0) (Foto: Anja Ankerstjerne)

Tirsdag aften vandt striberne med 1-0 over Randers, selvom OB spillede 60 minutter i undertal, da Frederik Tingager blev udvist efter en halv times spil. For at få en ny forsvarsspiller på banen kom Jeppe Tverskov på banen i stedet for Rasmus Festersen, og OB-angriber er ikke skuffet over, at han blev ofret til fordel for taktikken og derfor kun spillede en halv time i kampen.

- Det er jo en del af gamet, og det er jeg selvfølgelig helt indforstået med. Det er 1000 gange værre, når man sidder med nerverne udenpå tøjet, og man ser afslutningen udefra, end hvis man er med på banen. Mentalt var det en rigtig god sejr at få for os, og det var tre vigtige point, fortæller Rasmus Festersen.

Netop den sidste time var hårdt for OB på grund af overtallet, og selvom Randers dominerede – så kom de ikke frem til voldsomt mange oplagte målchancer, og når de fik afsluttet, så var Sten Grytebust i vejen.

- Den sidste time var jo et såkaldt powerplay, hvor de spillede 11 mod 10, og de havde bolden meget. Randers har også de chancer, der skal til for at vinde kampen, men vi har heldigvis en målmand, der er i absolut særklasse – og han reddede point hjem til os i går aftes.

Allerede søndag gælder det igen Randers FC, og Rasmus Festersen mener ikke, at gårsdagens kamp får den store betydning for næste opgør.

- Kampen på søndag bliver sandsynligvis anderledes, så man kan ikke tage meget mere end den første halve time med til næste kamp, men det bliver en helt anden kamp med et helt andet udgangspunkt, siger Rasmus Festersen, inden han sætter et par ord på den opbakning, der har været i sæsonen.

- Fansene har været rigtig rigtig gode – på udebane især, og der har været rigtig mange af dem. I Randers vil de kunne råbe stadion op, som de gjort i Horsens, Midtjylland, Viborg og i de fleste andre kampe – det er vel kun, når vi har gæstet Brøndby og FCK, de ikke har kunnet dominere lydkulissen. Så jeg er ikke i tvivl om, at der kommer mange stribede fans til Randers på søndag – og vi vil uden tvivl gøre vores, for at give dem noget at juble over.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

OB TV: Kom tættere på Janus Blond

Alka Superliga |23-06-2017

OB TV tog i dag en snak med den nye assistenttræner, Janus Blond efter dagens træning.
Læs mere

Jóan er glad for hård opstart

Alka Superliga |23-06-2017

OB-truppen er tilbage fra ferien, og Jóan Símun Edmundsson er glad for den fysisk hårde opstart.
Læs mere

OB TV: Jeg vil have min debut i år

Alka Superliga |22-06-2017

OB TV tog en snak med Julius Eskesen efter dagens træning, der var hans første som superligaspiller.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd