Log ind

Det ungarske mirakel

OB i sort/hvid |1950
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

OB lå ved efterårssæsonen 1950/51 isoleret i bunden af den bedste, danske fodboldrække, 1. division. Det var tungt, og det gjorde ondt i OB's anlæg i Munke Mose. Der var tiltro til spillermaterialet, men resultaterne haltede på det forfærdeligste. Kun én sejr og fire points var det blevet til efter 0-0 mod AB og B1909 og sejr på 2-0 over Esbjerg på mål af Frode Nyegaard og Kjeld Larsen.

I vinterpausen gjorde ungarske Geza Toldi sit indtog som ny træner. Toldi ankom til OB fra Finland, hvor han trænede mesterholdet Palloseura. Toldis ankomst i det finske skete i øvrigt på et tidspunkt, hvor også Palloseura lå placeret på sidstepladsen. Toldis mission med OB lignede utvivlomt den finske.

Toldi var tidligere ungarsk verdensklassespiller for landsholdet og for Ferencvaros, og var med sikkerhed én af de største profiler, Ådalen endnu har kunnet byde på. Derudover blev ungareren, som fungerede som løjtnant i hæren, såret under forsvaret af Budapest i vinteren 1944/45, og den militære disciplin har formentlig gjort Striberne godt.

Træningen til den skæbnefulde forårssæson startede midt i januar, tre gange om ugen. ”Det, vi skal stræbe efter, er at opnå en bedre kondition og et højere tempo end modstanderne”, udtalte Toldi, og netop på det konditionelle område, gjorde den tidligere befalingsmand en forskel.

En stor forskel.

De første to kampe i forårssæsonen blev vundet. 2-1 over B1909 på mål af Poul Basset og Frode Nyegaard og 1-0 over KB på mål af Kjeld Larsen.

- "Vi kom omsider i gang", udtalte Frode Nyegaard til OB’s medlemsblad, ”og saa begyndte det først at blive rigtigt spændende. Nede i omklædningsrummet gav vi spillere hver gang hinanden haanden paa, at i dag skulle der atter 2 points hjem til OB, selv om vi, naar kampen var forbi, skulle bæres ud af banen".

Det tog dog endnu tid, før Striberne kunne bevæge sig over stregen, selvom resultaterne formede sig.

- Glæden hos os spillere var meget stor den dag, vi for første gang rykkede bort fra sidstepladsen. Men der var jo lang vej endnu. Vi sloges for livet i 1. division, der var ikke mere tale om at spille kønt fodbold – fighte til du falder, saadan lød parolen.

Det var Stribernes hårde arbejde, der banede vejen for ikke blot en forbliven i 1. division – men de første ”sølvmedaljer” i OB’s historie. Dengang blev der ikke tildelt medaljer for sekundære placeringer.

- Til at klare en saadan opgave, vil jeg vove at paastaa, hører der mandfolk, og jeg vil gerne have lov at sige til jer gutter, der var med, at I var mandfolk. Mænd, der gav i sig, hvad de havde, for OB; og I kan være sikker paa, at den bedrift, I har udført, aldrig vil blive glemt. Jeg tror det vil komme til at staa som et lysende eksempel for OB’s kommende ungdom – ”Kæmp som divisionsholdet gjorde det i foraaret 1951.”

Nyegaard slutter med en hyldest til Geza Toldi:

- Ogsaa du, Toldi, skal have en buket blomster, en meget stor endda. Takket være din jern-konditionstræning klarede vi de første skær og fik derved troen paa os selv. Viel Dank, Toldi.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Gamle OB - 40'erne

OB i sort/hvid |03-07-2012

Et lille galleri fra 1940'erne - Munke Mose og Bornholm! Kender du spillerne?
Læs mere

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |14-05-2012

Læs Max Cæsius' varme beretning fra dengang, OB lå i Munke Mose, og Hylle var på kassen.
Læs mere

OB-B1909 3-0

OB i sort/hvid |25-04-1982

Hvad er mere nostalgisk og stribet end en sikker sejr over B1909? Vi ser tilbage til 1982...
Læs mere

EmediateAd