Log ind

Effektive Silkeborg slog OB

Alka Superliga |10. december 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Kent Rasmussen)

Alka Superliga - 19. runde

Søndag den 10. december 2017 kl. 12.00

OB – Silkeborg 1-2 (0-0)

Gule kort: 29. minut Izunna Uzochukwu, 64. minut Frederik Tingager, 70. minut Ibrahim Moro,

 

OB’s holdopstilling:

Sten Grytebust – Frederik Tingager, Kenneth Emil Petersen, Jeppe Tverskov – Ryan Johnson Laursen, Jens Jakob Thomasen (78. min. Mathias Thrane), Izunna Uzochukwu (65. min. Mathias Greve), Mikkel Desler – Jóan Símun Edmundsson - Nicklas Helenius, Anders K. Jacobsen (65. min. Rasmus Festersen)

Bænken: Thomas Mikkelsen, Joao Pereira, Rasmus Jönsson, Rasmus Festersen, Casper Nielsen, Mathias Thrane, Mathias Greve

Silkeborgs holdopstilling:

Peter Friis Jensen – Jens Martin Gammelby, Simon Jakobsen, Tobias Salquist, Mikkel Vendelbo – Robert Skov, Sammy Skytte (59. min. Casper Sloth), Ibrahim Moro, Marc Rochester (72. Min. Stephan Petersen) - Davit Skhirtladze (90. Min. Jeppe Gertsen), Gustaf Nilsson

Bænken: Thomas Nørgaard, Stephan Petersen, Casper Sloth, Jeppe Okkels, Jeppe Gertsen, Gregor Sikosek, Mate Vatsadze

 

Kampens forløb:

EWII Park: Sneen og kuldegraderne havde så småt omfavnet stadion i Bolbro inden afviklingen af den sidste kamp af efterårets 19 kampe. OB kunne med en sejr sikre en plads i top seks inden vinterpausen, mens gæsterne fra Silkeborg skulle forsøge at få kontakt med feltet omkring mesterskabspladserne og samtidig forsøge at vinde holdets første kamp på udebane i denne sæson.

OB havde omvendt en ganske habil statistik på hjemmebane, hvor holdet havde skrabet 14 point sammen i ni kampe og kunne med en sejr overvintre i top seks. Desværre for Striberne viste silkeborgenserne sig at være mest effektive i de afgørende momenter.

Striberne startede kampen fint, hvor der især var plads til at spille bredt, hvilket udmøntede sig i et par blokerede indlæg, der gav et par hjørnespark til hjemmeholdet. Efter 8 minutter var det lige ved at blive til 1-0 da et gennembrud i højreside blev slået indover, hvor en dårlige Silkeborg-clearing endte lige uden for feltet. Izunna trykkede af, men desværre for Striberne og størstedelen af de 3.856 fremmødte tilskuere ramte bolden overlæggeren og gik ud til et målspark.

I det 23. minut stjal Ryan Johnson bolden på midten af banen og gav den videre til Helenius. Angriberen sendte bolden i dybden til backen, der i fuldt løb ned af højresiden var helt fri, men vinklen blev for spids og afslutningen sad lige på Silkeborg-målmanden.

OB kom i de efterfølgende minutter til to afslutninger fra Mikkel Desler og Anders K. Jacobsen og man kunne så småt begynde at tale om et pres på gæsternes mål, dog uden at afslutninger for alvor voldte store problemer for Peter Friis Jensen mellem stængerne hos udeholdet.

Silkeborg forsvarede sig meget kompakt, og gjorde det dermed svært for OB at finde plads at spille rundt på. Derfor fortsatte kampbilledet med et dominerende OB-hold, der forsøgte at spille mulighederne så store som muligt.

I anden halvleg startede gæsterne mere offensivt, end de sluttede den første. Og efter 50 minutter fik de en god mulighed på et frispark på kanten af målfeltet, men heldigvis for OB sad afslutningen lige i muren, mens Robert Skov skød returen langt over mål.

Det var desværre også gæsterne, der scorede kampens første mål. Et hjørnespark blev slået ind i det forreste område, hvor Gustav Nilsson stod klar til at heade bolden i mål til en noget ufortjent føring til udeholdet, hvis man kigger på spil og chancer.

OB reagerede hurtigt efter målet med en dobbelt indskiftning og holdet forsøgte at lægge pres på gæsternes mål, men Silkeborg stod godt i forsvaret og afviste gang på gang den stribede offensiv. I stedet øgede gæsterne til 2-0 i det 91. minut. En bold bagom forsvaret endte ude i højre side af feltet, hvor Robert Skov kunne smide kuglen ind i feltet til Gustav Nilsson, der dermed kunne lukke kampen og sætte sin anden scoring på dagen i nettet.

OB formåede dog til allersidst at pynte på resultatet. Et frispark midt på gæsternes banehalvdel blev servet indover af Ryan Johnson Laursen. Bolden lå perfekt for anfører, Kenneth Emil Petersen, der kunne heade boden i kassen til 2-1, men det var desværre det eneste, som det blev til for OB i efterårets sidste kamp på EWII Park.  Silkeborg var mere effektive i felterne og kunne derfor tage turen hjem til Jylland med de tre point.

Kent Nielsens kommentar:

- Vi er enormt skuffede og ærgerlige over, at vi taber i dag. Det er den følelse, vi står med lige pt. Vi havde bolden i mange gunstige situationer, som vi ikke tog vare på. Da vi kom bagud begyndte vi at stresse lige rigeligt meget og kom til at lave mange fejl, men vi havde stadig muligheder for ikke at tabe kampen. Men vi tabte kampen mod en modstander, der var dygtige til at forsvare sig, men som ellers ikke truede os voldsomt meget. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogram klar til OB-Lyngby!

Alka Superliga |19-04-2018

Næste modstander på EWII Park hedder Lyngby BK - læs alt om kampen her.
Læs mere

Uskøn affære i Randers endte uden vinder

Alka Superliga |18-04-2018

OB kom bagud efter 62 minutter, men svarede igen med det samme, da det blev 1-1 i Randers.
Læs mere

OB fortsætter jagten på puljesejren

Alka Superliga |17-04-2018

Tre point i Randers vil give et godt skub i retning af at vinde gruppespillets pulje 2.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd