Log ind

Effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |13. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

EWII Park åbner søndag dørene til et vaskeægte fodboldbrag mellem de stribede tigere fra OB, der tager kampen op mod de hvidklædte løver fra FC København. Københavnerne støvsugede sidste sæson fodbolddanmark for guld, men er kommet lidt mere haltende ud til de første par kampe i den nye sæson.

Hvis OB’erne skal kunne strække armene i vejret efter slutfløjtet kræver det ifølge cheftræner, Kent Nielsen, at Striberne formår at spille sig ud af københavnernes genpres og kreerer nogle omstillinger mod det organisatorisk stærke FCK-hold.

- Vi skal toppræstere på vores boldomgang, fordi de kører et fint genpres. Vi har flere gange tidligere vist, at vi har evnerne til at komme fri af modstandernes pres. Og hvis vi kan komme fri af deres pres er der muligheder for at få nogle omstillinger.

FC København er også mere eller mindre det eneste danske hold, der har spillet kontinuerligt med i de europæiske turneringer. Det kræver en stærk organisation, at holde kvalitetsmodstandere væk fra målet og Kent Nielsen er også overbevist om, at OB ikke kommer til at vade i 100-procents-chancer, når det går løs på søndag.

- FCK er heller ikke et af de hold, der giver flest chancer væk. De er et hold, der har en stærk organisation, hvilket betyder, at vi bliver nødt til at spille hurtigt og samtidig tage vare på de chancer, der kommer. Effektiviteten skal altså være spot on.

Som sæsonen er skredet frem er de københavnske løver dog begyndt at vise tænder og de ligner mere og mere det hold, der i sidste sæson endte med guldmedaljerne om halsen. Cheftræneren har naturligvis respekt for Ståle Solbakkens mandskab, men understreger, at man også har tro på egne evner inden søndagskampen.

- Vi har en sund respekt for vores modstandere, men vi har også en sund respekt for vores egen formåen. Der er ingen tvivl om, på trods deres seneste nederlag(3-1 til Lyngby, red.), at de er kommet tilbage på et højere styrkeniveau, end de startede ud med.

Forklaringen er Ifølge Kent, at de hvidklædtes forreste spillere, er begyndt at stemple ind overfor modstanderne i Alka Superligaen. Men for at kunne stoppe Løvernes skarprettere i at sparke kuglen i kassen er det nødvendigt for OB, at afvise københavnernes backs, der er dygtige til at servicere holdets angribere med indlæg i feltet.

- Det, som man kan sige, at FCK er begyndt at lykkedes med er deres angribere, som er begyndt at score mål.  Der er også noget omkring deres kreative spillere, som vi skal have styr på. Ligesom vi skal kunne håndtere deres spil over kanterne. De har backs, der er dygtige og kommer til en masse indlæg. Derfor bliver det heller ikke en kamp, hvor vi bare kan stille os ned og forsvare os.

OB tager imod FC København på søndag kl. 18.00 på EWII Park.

Det er derudover muligt, at lytte til alle Kent Nielsens taktiske overvejelser i tredje afsnit af OB’s officielle podcast, der ligger klar til download på SoundCloud og iTunes. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

OB TV Julekalender: 16. december

Alka Superliga |16-12-2017

16. afsnit af vores OB TV Julekalender byder på den sidste tur ind i Eskesens Tekniksole.
Læs mere

OB TV Julekalender: 15. december

Alka Superliga |15-12-2017

15. låge kan nu åbnes, og i den kan du blive klogere på vores assistenttræner, John Bredal.
Læs mere

OB TV Julekalender: 14. december

Alka Superliga |14-12-2017

Se 14. afsnit af årets OB TV Julekalender, hvor vi finder frem til truppens kommende fodboldtræner.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd