Log ind

Emil Larsen skifter til MLS

Nyt fra OB |22. januar 2016
|3
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Den amerikanske klub Columbus Crew bliver næste stop i Emil Larsens karriere. Den 24-årige offensivspiller har taget imod et spændende tilbud fra den amerikanske MLS-klub og skifter med øjeblikkelig virkning.

Emil Larsen kom til OB i sommeren 2012, hvor han i perioder har vist sine styrker og spidskompetencer som en gennembrudsfarlig, kreativ og målfarlig spiller. Den seneste periode i OB har ikke levet op til hverken Emil Larsens eller OB’s forventninger, og derfor var begge parter klar til at afbryde samarbejdet, da tilbuddet fra USA dukkede op.

- Der er ingen tvivl om, at Emil Larsen er en rigtig dygtig spiller, som har nogle helt særlige kvaliteter. Samtidig har det også været åbenlyst for alle, at han ikke har følt sig tilrette i OB i den seneste periode. Derfor har det været oplagt for både Emil og os, at tage imod muligheden for at han kan starte på en frisk i en ny liga med et attraktivt sportsligt niveau. Vi ønsker Emil al mulig held og lykke og håber at se ham præstere på sit topniveau i den amerikanske liga, siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen.

Emil Larsen siger om klubskiftet:

- For mig er det en stor mulighed at komme til Major League i USA. Det er en liga, der er inde i en rigtig god udvikling, og der er mange store profiler, der tidligere har været i europæiske klubber, som nu spiller derovre. Jeg kommer til en ny liga i et helt nyt land, hvor der ikke er så mange, der har en holdning til mig, og det giver mig en rigtig god mulighed for at starte helt forfra i en klub, der gerne vil spille teknisk fodbold. Tiden i OB har ikke udviklet sig som hverken jeg eller klubben havde håbet, men det ændrer ikke på, at jeg har lært en masse gode mennesker at kende, og jeg ønsker OB alt det bedste i fremtiden, siger Emil Larsen.

Emil Larsen nåede at spille 113 kampe og score 16 mål for OB.


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

Kontinuitet er altafgørende

Nyt fra OB |26-09-2016

Starten har ikke været som OB havde ventet, men det ændrer ikke ved, at udviklingen er på ret kurs.
Læs mere

Tillykke til vinderne af Gevalia Fan Moments

Nyt fra OB |26-09-2016

Se om du har vundet billetter til en OB-hjemmekamp og se hvilket billede, der vandt afstemningen.
Læs mere

Stem og vind med Gevalia Fan Moments

Nyt fra OB |20-09-2016

Deltag i Gevalia Fan Moments ved at stemme på dit favoritbillede fra kampen mod FCM i søndags
Læs mere

EmediateAd