Log ind

En barndom i OB

OB i sort/hvid |1918
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Spilsituation fra OB's anlæg i Munke Mose 1910

Jens Kruuse var en anerkendt dansk litteraturhistoriker og forfatter, modtager af Holbergmedaljen – i øvrigt ligesom bl.a. Ebbe Kløvedal Reich, Klaus Rifbjerg og Anders Matthesen – og så var han OB’er og født i Odense. Kruuse døde i 1978, blev født i 1908, og spillede i sine unge år fodbold i OB.

I 1966 bragte Jyllands Posten Kruuses erindringsroman - i flere dele. Tredje del handlede om Kruuses barndom i OB, og det er en særdeles spændende og farverig beretning. Dels om ungdoms- og breddefodbolden dengang, dels om Kruuses brogede minder fra Munke Mose. Og dels om damelår, skæg, lagkage og en hård bold i maven.

- Der var noget, der hed ”at begynde på OB”. Man skulle være så stor, at man kunne bevæge en fodbold eller løfte en ketcher. Så åbnedes en ny verden af herlighed.

Sådan åbner Jens Kruuse beretningen om sin tid som ung knøs i striber.

- Odense Boldklubs anlæg lå i eller ved Munke Mose, en dejlig park, for mig står det som om man altid kom cyklende ned ad en lille, mørk allé for at suse til venstre ind mellem de fineste baner, opvisningsbanerne.

- Den til venstre rummer to sære erindringer. Der var i mine barneår en spiller, som optog os enormt. Han var én af de førende og en venlig mand. Det lykkelige ved ham – han hed ingeniør Linde – var, at han havde skæg. Et stort, smukt, mørkt fuldskæg … Det er det ene store ved opvisningsbanerne. Det andet er damelår.

- Det var en dag i regnvejr. Når det ikke skyllede fuldkommen vildt og når ikke de barslidte målfelter var blevet til pløre, generede regnvejr os ikke meget, vi kunne altid spille fodbold. Den dag var regnen holdt op, og opsynsmanden havde endnu ikke sagt, at vi godt kunne spille. Vi stod nogle drenge og hang op ad hønsenetshegnene.
- Har du prøvet damelår?, sagde én.
Det havde jeg ikke. Jeg interesserede mig heller ikke spor for sagen. Men ordet var besynderligt og eksotisk.
- Vil du prøve?, insisterede han.
Jag svarede ikke.
- Jens kender ikke damelår.
Så prøvede jeg, og det var vidunderligt. Du skal bare, sagde han, stille dig i døren ind til banen, og så skal du anbringe dine to håndflader på hver side af det våde hønsenet og glide dem let og fint mod hinanden. Det var som et billede af Chagall, en lækker uskyld, et spil på sensuelle glæder af paradisisk renhed.

- Der var to træpavilloner. Den ældste var til omklædning. Den ramme luft forlader aldrig mine næsebor. Den kender alle, der er kommet ind med 21 andre drenge fra en fodboldbane, sved og snavs og rygende skoldende styrtebadsstråler, alt for små håndklæder – ikke en lugt, en luft.
I den anden spiste vi lagkage.

Der var en smule udskænkning. Røde og gule sodavander. Senere det meget moderne sportsvand. Dertil spiste man fru Christoffersens abrikoslagkage. En hel lagkage kostede to kroner. På væggen hang et diplom, hvorpå der stod, at OB var blevet provinsmestre i fodbold et år.

- I denne pavillon kunne det ske, at vi meget nær så vor barndoms helte. Jeg kendte én af førsteholdsspillerne rigtigt. Han spiste hos os middag hver dag. Han hed Aage Andersen og var bankassistent og især højre wing på OB’s førstehold.

- En anden helt var holdets højre back. Han kaldtes Bos. Jeg gik lange perioder efter ham op ad Hunderupvej. Ti skridt bagved. Han skød med kolossal kraft. Vi vovede endog at påstå, at han var lige så stærk som en københavner, men det var dog vist kun blandt os afsindige smådrenge.
En træningsaften bibragte han mig en stor oplevelse, jeg tør nu kalde det et ridderslag i fodbold.

Vi drenge var smidt af banen, men vi opholdt os rundt om den, mens heltene varmede lidt op med skud på mål og sligt. Det var en våd aften, bolden var svær, læderet tynget af fugt, men Bos kunne skyde, så det bragede. Måbende stod jeg bag målet, som var uden net – det kom kun frem til søndagens kampe.
Så drønede kongen over alle højre backer.
Hans kanonkugle fo’r forbi målmanden. Den kom som én af Tordenskjolds eller Niels Juels eller de slemme svenskeres farende gennem luften.
Jeg fik den i maven.
Jeg kom hjem i seng.
Lykkelig.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Gamle OB - 40'erne

OB i sort/hvid |03-07-2012

Et lille galleri fra 1940'erne - Munke Mose og Bornholm! Kender du spillerne?
Læs mere

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |14-05-2012

Læs Max Cæsius' varme beretning fra dengang, OB lå i Munke Mose, og Hylle var på kassen.
Læs mere

OB-B1909 3-0

OB i sort/hvid |25-04-1982

Hvad er mere nostalgisk og stribet end en sikker sejr over B1909? Vi ser tilbage til 1982...
Læs mere

EmediateAd