Log ind

FCN vandt i Odense

Alka Superliga |17. juli 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Alka Superliga 2017/18 - 1. runde
Mandag 17. juli, 19:00 - EWII Park
OB - FC Nordsjælland 1-2 (0-1)
22. 0-1 Ernest Asante
55. 1-1 Anders K. Jacobsen
67. 1-2 Karlo Bartolec

OBs opstilling:
Sten Grytebust - Ryan Johnson Laursen, Frederik Tingager, Jeppe Tverskov, Mikkel Desler - Jóan Símun Edmundsson (78. Rasmus Festersen), Casper Nielsen, Izunna Uzochukwu (77. Mathias Thrane), Rasmus Jönsson - Nicklas Helenius (65. Mathias Greve), Anders K. Jacobsen
Udskiftere: Thomas Mikkelsen, Joao Pereira, Rasmus Festersen, Jacob Buus, Mathias Thrane, Mathias Greve, Nana Welbeck

FCNs opstilling:
Runar Runarsson - Viktor Tranberg, Andreas Maxsø, Patrick Mtiliga - Karlo Bartolac, Victor Nelsson, Mathias Jensen (74. Magnus Kofod Andersen), Mads Pedersen - Ernest Asante (62. Tobias Mikkelsen), Emiliano Marcondes (85. Mathias Rasmussen), Godsway Donyoh
Udskiftere: Peter Vindahl Jensen, Tobias Mikkelsen, Mathias Rasmussen, Andreas Skovgaard, Patrick da Silva, Andreas Skov Olsen, Magnus Kofod Andersen

Kampens forløb:
Spillerne havde trænet i fire uger, inden striberne mandag aften igen blev sluppet på græs for at spille sæsonens første kamp i Alka Superliga. Modstanderen var sidste sæsons nummer fem fra FC Nordsjælland, der ligesom OB havde præsteret bedre i foråret end efteråret. 

Det var to offensivt indstillede hold, der begge gerne ville frem og lave det første mål. OB forsøgte sig med boldbesiddende fodbold at spille sig igennem FC Nordsjælland-defensiven, mens gæsterne forsøgte at komme igennem OBs bageste kæde med mere direkte spil.

Netop det direkte spil var også hovedingrediensen i den opskrift der var bag gæsternes scoring til 1-0 efter 22 minutters spil. Mathias Jensen sendte en direkte aflevering i dybden, og Ernest Asante spænede fra hele OB-forsvaret, inden han flot sparkede bolden over Sten Grytebust og ind i nettet til 1-0.

Herefter forsøgte OB at fastholde spillet længere fremme på FC Nordsjællands halvdel, men det var hele tiden med håndbremsen halvvejs trukket, så der ikke blev åbnet op for en uhyggeligt hurtig nordsjællandsk offensiv, der lurede på omstillinger.

Derfor blev det oftest til halve chancer eller afslutninger fra kanten af feltet, som der manglede saft og kraft, hvis de skulle volde problemer for Runar Alex Runarsson i FCN-målet. Det var da også udeholdet, der var tættest på at score igen i første halvleg, da Ernest Asante sparkede bolden på stolpen fem minutter før pausen. Mere blev det dog ikke til, og gæsterne gik fortjent til pause med en pauseføring på 1-0.

Det var et anderledes aggressivt og energisk OB-hold, der kom ud efter pausen, og allerede efter ti minutters spil fik vi udligningen. Først var Nicklas Helenius ved at heade bolden i kassen efter et indlæg fra Rasmus Jönsson, men Runarsson tog sig af hovedstødet. OB fik hurtigt generobret bolden, og Rasmus Jönsson forsøgte sig endnu en gang med et indlæg. Denne gang var modtageren Anders K. Jacobsen, og han headede flot bolden ind i modsatte side af målet.

OB fortsatte med at vise god energi, men en stærk defensiv indsats fra gæsterne gjorde det svært at komme frem til de helt åbne chancer, selvom det var os, der havde bolden mest. Som oftest blev angrebene dog stoppet af en nordsjællandsk fod eller en stribet fejlaflevering.

Selvom OB i anden halvleg var det stærkeste hold, så var det gæsterne, der bragte sig foran efter 68 minutters spil, da Emiliano Marcondes med en genial hælaflevering i feltet fandt Godsway Donyoh, der afsluttede på den. Sten Grytebust parrerede afslutningen, men uheldigvis havnede returen for fødderne af Karlo Bartolec, der kunne sparke bolden i nettet til en nordsjællandsk føring på 2-1.

OB var fortsat spildominerende, og bare fem minutter efter havde striberne en stor mulighed for at få udlignet til 2-2, da Casper Nielsen, Anders K. Jacobsen og Jóan Símun Edmundsson stormede frem mod målet. Nielsen spillede bolden videre til Edmundsson, der ikke nåede at få afsluttet, inden en nordsjællandsk fod prikkede bolden ud til hjørne.

OB satsede i slutningen, og Frederik Tingager blev sendt op på toppen for at konkurrere med de store drenge i gæsternes forsvar, men lige lidt hjalp det, og efter en rodet afslutning endte det hele med en sejr til gæsterne på 1-2.

Næste mandag skal OB igen i ilden, når vi på udebane skal møde superligaoprykkerne fra FC Helsingør klokken 19:00 på Helsingør Stadion.

Kent Nielsen om kampen:
Jeg synes, vi kan dele kampen i to faser. Jeg er absolut ikke tilfreds med første halvleg. Vi spillede for safety – spillede langsomt, og når vi erobrede den, blev bolden oftest spillet til siden eller bagud, så vi skulle spille gennem deres mur. Indimellem var vi for passive i presset, og vi forsøgte at tage flere chancer og presse højere op i anden halvleg. På en dag der ikke var god, så fik vi bragt os ind i kampen igen.

Vi skal være ærgerlige over, at vi taber kampen på det tidspunkt, vi taber den på, for der synes jeg ikke, Nordsjælland havde meget. Jeg følte selv, at det på daværende tidspunkt mere var en fejl fra os. Jeg tror, de brugte meget energi i første halvleg, og vi forsøgte at drive kampen, uden af der var prangende på noget tidspunkt, men vi jagtede noget. Så jeg er ærgerlig over, at vi taber den, fordi jeg synes, det var unødvendigt på det tidspunkt.

Jeg står og er ærgerlig over starten. Ser vi på deres to mål, så er det ikke noget, vi er stolte af, og vi har en tese om, at vi altid skal presse modstanderen til at lave flotte mål, så det var vi ikke særlig stolte over det. I vores få sekvenser hvor vi spiller hurtigt, bevægeligt og fremadrettet – der truer vi også modstanderen, så det er det, vi kan tage med i dag.

Næste kamp:
24. juli 19:00 FC Helsingør - OB


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Reaktioner efter Silkeborg

Alka Superliga |15-09-2017

Der var enighed hos OB'erne om, at en alt for sløj første halvleg kostede dyrt.
Læs mere

Slap 1. halvleg blev dyr

Alka Superliga |15-09-2017

OB tabte 1-0 i Silkeborg efter en slap første halvleg. Bedring efter pausen var ikke nok.
Læs mere

Truppen mod Silkeborg

Alka Superliga |14-09-2017

Kent Nielsen har udtaget 19 spillere til fredagens udekamp mod Silkeborg IF.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd