Log ind

Fire OB'ere på landshold

Landshold |13. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk)

Fire OB’ere har været i landsholdsilden i den forgangne uges tid. Det danske U-18 landshold var på opgave i Ukraine, hvor man to gange spillede mod det ukrainske ditto. Det kastede et 2-2 resultat af sig, hvor Hans Christian Bernat og Mathias Jørgensen begge var en del af den danske startopstilling i hver sin ende af banen. I den næste kamp vandt Danmark med 3-2, hvor Hans Christian Bernat var erstattet med Mads Hermansen i målet, mens Mathias Jørgensen blev skiftet ind i det 75. minut og han var dermed på banen, da Danmark fik scoret sejrsmålet til 3-2.

Oliver Christensen har været af sted med U-19 landsholdet. Her blev det til 90 minutter mod fodboldminiputterne fra San Marino i 1. kvalrunde af EM-kvalifikationen, der foregår i Kroatien. Og det blev en god dag på kontoret for den unge OB-keeper. Danmark kunne nemlig trække sig sejrrigt ud af kampen med et 4-0 resultat, hvilket bringer holdet op på seks point i to kampe. I morgen gælder det imidlertid den sidste og afgørende kamp mod Kroatien om at gå videre i kvalifikationen. Alexander Molberg, der er udlejet fra OB til Cagliari spillede også hele kampen mod San Marino.

Sten Grytebust fik i lørdags sin tredje landskamp for Norge, da de var en tur i Makedonien for at spille træningskamp efter at være endt som nummer fire i deres kvalifikationspulje. Modsat de danske ungdomslandshold havde OB’s førstevalg ikke så meget at juble over, da makedonerne vandt 2-0 på mål af den tidligere Inter- og Lazio-angriber, Goren Pandev og den 22-årige Kire Markoski.

I morgen spiller det danske U-19 landshold som sagt en afgørende kvalifikationskamp mod Kroatien, men der kan også blive spilletid til Jens Jakob Thomasen, der er med det ældste ungdomslandshold, når de skal forsøge at fortsætte sejrsstimen ude mod Polen. Her ser mulighederne for kvalifikation lovende ud, da holdet har 12 point for de første fire kampe og en målscore på plus 17, der er den bedste af alle hold i hele kvalifikationen. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Thomasen med i dansk nederlag

Landshold |16-11-2017

Det blev til 68 minutter på banen for Jens Jakob Thomasen, da U21-landsholdet tabte til Polen.
Læs mere

OB'ere udtaget til landshold

Landshold |31-10-2017

Sten Grytebust er udtaget til det norske landshold, mens JJ er med for det danske U-21 landshold.
Læs mere

Landsholdsoverblik

Landshold |12-10-2017

Der var spilletid til Edmundsson og Eskesen, mens Grytebust og Thomasen blev på landsholdsbænken.
Læs mere

EmediateAd