Log ind

Første europæiske sejr

OB i Europa |1990
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

OB’s modstandere hidtil i Europa havde været Lokomotiv Sofia, Liverpool, Spartak Moskva og Real Madrid. OB var underdogs i samtlige kampe, og havde endnu ikke klemt sig videre fra første runde. I 1991 deltog OB i Europa Cup for Pokalvindere, og modstanderen var i første runde upåagtede Galway United fra Irland - immervæk mere end et stenkast fra Anfield Road og Bernabeu, med al respekt for britisk fight og holdånd.

Første kamp stod i Irland, ikke mindst efter ønske fra Galway, som havde fået klø i Europa på udebane mod Groningen og Lyngby, begge gange i førsterundekampe. Derfor ville irerne starte hjemme, og OB indvilgede.

Hos OB lyste især navnet Lars Elstrup op i truppen. Elstrup var kommet til fra engelske Luton Town, hvor han havde scoret 19 mål i 60 kampe. OB-træner Roald Poulsen udtalte før kampen til de irske medier:

- Alle i Danmark regner med, at vi vinder. Danskerne tror, at Galway er en amatørklub bestående af spillere med dårlig teknik. Det passer ikke. Mange af dem har en fin teknik, spiller med en god fysik og har mest af alt god ”spirit". Vi kan ikke spille vores normale spil, fordi banen er så anderledes. Derfor bliver det to helt forskellige kampe”.

Øjeblikket
Der skulle dog ikke blive ret meget tvivl om udfaldet, da det kom til stykket. Folk og fæ fra det vestlige Irland var i stort tal mødt op på den midlertidige hjemmebane, Ballindereen, den første irske hurlingbane*, som blev brugt til europæisk fodbold. Så lærte du det. Irerne havde dog gjort deres bedste for at få banen til at ligne en respektabel fodboldbane, og banen var i fin form, langt fra at ligne et underlag, som var vant til at blive pløjet op af en flok hidsige, gæliske mænd med store, svingende kæppe. Ballindereen kunne rumme 6.000 tilskuere, og var på den måde at foretrække fra den normale, mindre hjemmebane, Terryland Park.

Medierne understregede en tydelig forskel i fysik mellem irerne og de ”høje, blonde danskere”, men alligevel angreb Galway med stor gejst og energi. Snart væltede regnen ned over kamp og tilskuere – og snart scorede OB. Målscorer var Morten Donnerup. Roald Poulsen, som tidligere havde set kampen fra sidelinjen med en grimasse, som var han til dødemesse, kunne slappe af, og gassen gik efterhånden af den irske ballon.

Da anden halvleg blev fløjtet op efter pausen til opmuntrende, irske tilråb, lukkede OB’s Mr. Europa Cup, Steen Nedergaard, festen og scorede til 0-2. Regnen silede ned. OB’s højere klasse viste sig efterhånden tydeligere og tydeligere, og de irske hoveder sank lavere og lavere, mens 0-2 blev til 0-3 via en flot scoring af Lars Elstrup. Og derved blev det.

Således var det så som så med spændingen inden returopgøret i Odense. Irerne håbede på et respektabelt resultat – OB skulle bare videre. Steen Nedergaard bragte OB foran på 1-0, Leon Hansen gjorde det til 2-0 kort inde i anden halvleg, inden Jacob Harder og Jess Thorup lukkede ballet med scoringer til 3-0 og 4-0.

OB var altså for første gang klar til anden runde i en europæisk turnering. Her var modstanderen tjekkoslovakiske Banik Ostrava, som desværre viste sig for stærke.

Husker du kampene mod Galway? Eller har du bare en kommentar? Så skriv! – og det er muligt, din kommentar vil blive brugt som en del af historieafsnittet på OB.dk.

* Hurling er en sport, som spilles med stav (en hurley) og bold. Bolden skal skydes mellem modstanderens målstolper, enten over eller under overlæggeren.

Brugerne skrev:

Laske_85
Kan afsløre at den gæliske sport hurling vist stammer fra et gammelt vikingetidigt skandinavisk spil (som er væsentlig mere voldeligt) og er nævnt i de islandske sagaer.... hilsen übernørden;D


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Champions League 2011

OB i Europa |18-09-2011

Champions League-hymnen blev for første gang nogensinde spillet Odense i 2011.
Læs mere

OB's europæiske topscorere

OB i Europa |08-01-2011

Den komplette liste over OB's målscorere i europæiske kampe gennem tiderne.
Læs mere

Aston Villa

OB i Europa |27-10-2008

Striberne bød for alvor Premier League-holdet fra Birmingham op til dans .
Læs mere

EmediateAd