Log ind

Første træningskamp endte med nederlag

Alka Superliga |1. juli 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk

Træningskamp i Kiel
Lørdag 1. juli kl. 13:00
Holstein Kiel – OB 2-0 (1-0)
7. min. 1-0 Kingsley Schindler
85. min. 2-0 Utku Sen

Gule kort:
OB: 80. Joao Pereira, 87. Kenneth Emil Petersen, 89. Izunna Uzochukwu

OBs holdopstilling:
Sten Grytebust (46. Thomas Mikkelsen) – Mikkel Desler (46. Ryan Johnson Laursen), Kenneth Emil Petersen, Frederik Tingager (46. Jacob Barrett), Joao Pereira – Jóan Símun Edmundsson (46. Rasmus Jönsson), Mathias Thrane (46. Izunna Uzochukwu), Nana Welbeck (64. Julius Eskesen), Mathias Greve (71. Kristian Weber) – Anders K. Jacobsen (46. Yao), Nicklas Helenius (46. Rasmus Festersen)

Kampens forløb:
Efter en første dag i Kiel, hvor himlens sluser var åbnet på vid gab i alle døgnets 24 timer, var der i dag tørvejr, da denne sæsons første træningskamp skulle fløjtes i gang. OB skulle op imod Holstein Kiel, der i den forgangne sæson blev nummer 2 i 3. Bundesliga – og dermed rykkede op i 2. Bundesliga.

Der var mødt mange mennesker op på Citti Fussball Park, som der er Holstein Kiels træningsanlæg. Tyskerne kom buldrende ud fra første fløjt, mens OBerne stod på hælene, og allerede efter fem minutters spil brød tyskerne igennem i midten af banen efter et dumt boldtab af Nana Welbeck. Sten Grytebust var tilbage i OB-målet efter en længere skadespause, og han viste med det samme sit værd med en stærk redning.

Bare to minutter efter kunne han dog ikke gøre noget ved afslutningen, da Kiel brød igennem over højrekanten. Bolden havnede ved Kingsley Schindler, der sparkede bolden flot ind i kassen til 1-0. Efter scoringen fortsatte tysken ufortrødent, og OB havde svært ved at holde fast i bolden som følge af et aggressivt pres fra hjemmeholdet, der vandt alle andenbolde.

OB kom længere frem, og den nye angriber, Nicklas Helenius, truede konstant hjemmeholdets bagkæde med et hidsigt pres, og både han, Anders K. Jacobsen og Mathias Greve kom frem til flere fornuftige afslutninger, men skarpheden bar præg af, at det var sæsonens første træningskamp.

Da kampuret havde rundet en halv time, var Anders K. Jacobsen igennem i straffesparksfeltet, men han blev nedlagt af en glidende tackling. Til stor undren for de fleste, så vinkede dommeren afværgende, og han dømte i stedet et hjørnespark til OB, hvor Nicklas Helenius var tæt på at stange bolden i kassen til 1-1.

Kort efter var der flotte kombinationer fra OB frem af banen, og bolden havnede for fødderne af en stærkt spillende Mathias Greve, der forsøgte at krølle bolden over i det lange hjørne. Desværre kom der lidt for meget ”krøl” i afslutningen, der drejede forbi den fjerneste stolpe.

OB skiftede syv spillere ud i pausen, og yderligere to i anden halvleg, således kom der hele 20 OBere i aktion i kampen mod Kiel. En af dem der kom ind var nyerhvervelsen Thomas Mikkelsen, der erstattede Sten Grytebust i målet, og efter 70 minutters spil hev han en fremragende redning ud af ærmet.

Som anden halvleg skred frem skubbede OB kæderne højere frem på banen, men det var svært for striberne at skabe chancer mod en velorganiseret modstander.

I stedet udnyttede hjemmeholdet en omstilling med fem minutter tilbage af kampen til at lukke og slukke opgøret med en scoring til kampens slutresultat, 2-0.

Kent Nielsen om kampen:
Først og fremmest er vi jo irriterede over, at vi taber. Vi får en dårlig start på kampen, hvor vi bliver taget på en omstilling. Holstein Kiel var en velorganiseret modstander, der på en lille bane gav meget lidt spilplads. Ser man på været præstation, så leverer vi både en dårlig start og dårlig slutning, mens der derimellem klart var noget brugbart, men når man spiller mod en velorganiseret modstander, så skal man tage vare på sine muligheder, og det skulle vi i særdeleshed have gjort i første halvleg. Derudover snydes AK for et kæmpe straffe, men det er en del af spillet.

Jeg synes, at vi på trods af, at de brugte meget energi på at skabe små spilrum, så spillede vi bolden de rigtige steder hen og bragte os i flere gunstige situationer. Manglede så enten kvalitet i afslutningen eller gennembrudsafleveringen, og mod en vanskelig og godt forsvarende modstander fik vi skabt ting, men manglede skarpheden i afslutningerne.

Vi havde en ambition om at skulle have et godt resultat, så det er vi ærgerlige og irriterede over, at vi ikke får. Vi er glade for, at der var mange, der fik spilletid – og vi er i gang igen. Det var en fin udfordring for os, men vi er altid ærgerlige, når vi taber.



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd