Log ind

- Forventer ikke den kønneste kamp

Alka Superliga |24. februar 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Superligakamp: OB vs Randers FC på EWII Park (3-0) (Foto: Anja Ankerstjerne)

Mandag aften var armene strakt højt over hovedet i Odense, da striberne havde slået Randers med 3-0. Allerede lørdag gælder det en ny kamp, når OB gæster AC Horsens. En af mandagens målscorere, Joan Simun Edmundsson, forventer, at det bliver en svær kamp for OB lørdag eftermiddag.

- Jeg forventer en tæt kamp i Horsens. Vi skal sørge for at stemple fysisk ind fra første minut. Vi kommer med en stor portion selvtillid, og det handler om at få marginalerne på vores side. Det får man kun ved at kæmpe og være der i hver eneste duel hele kampen, siger Joan om sine forventninger til morgendagens opgør.

Horsens startede sæsonen ud med et nederlag på 1-0 til Silkeborg, men inden lørdagens opgør er ”de gule” seks point foran OB. Mange mener, at Horsens kun kommer med fysik, men Joan Simun Edmundsson synes, de er mere end det.

- Horsens er et godt hold, og de har nogle dygtige spillere. Selvom de er mest kendt for at være et fysisk hold, som de også er – så kan de altså også godt spille fodbold. Vi synes, at vi mindst har ligeså god kvalitet som dem, men først og fremmest skal vi tage kampen op imod dem, og så må det flotte spil komme bagefter.

Netop det flotte spil er ifølge Joan kke så vigtigt i morgen, men hvis der er mulighed for det, så ved han godt, hvilke kompetencer, OB-spillerne skal udnytte.

- Vi har jo nogle teknisk stærke spillere, som er rigtig gode med bolden. Når vi har bolden, så skal vi spille hurtigt, og vi skal spille med få berøringer. I morgen – der skal vi først og fremmest være der i alle dueller, siger Joan Simun Edmundsson, inden han afslører sine forventninger.

- Jeg forventer en tæt kamp, og det bliver sandsynligvis ikke den kønneste kamp. Vi skal vise, at vi har selvtillid, og så skal vi bygge videre på den seneste sejr over Randers ved at tage endnu en i morgen imod AC Horsens.

Kampen imellem OB og AC Horsens spilles på CASA Arena Horsens, og kampen fløjtes i gang klokken 16:00.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Truppen og optakt til Nykøbing FC - OB

Alka Superliga |18-01-2018

Truppen er klar til årets første træningskamp, og Kent Nielsen fortæller her om sine forventninger.
Læs mere

Rømer ser frem til første kamp for OB

Alka Superliga |18-01-2018

André Rømer ser frem til morgendagens kamp mod Nykøbing FC, hvor han kan debutere for sin nye klub.
Læs mere

Halvårs Sæsonkort - Du kan nå det endnu...

Alka Superliga |18-01-2018

Køb et sæsonkort til forårssæsonen 2018 og inviter en ven med til forårspremieren den 11. februar!
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd