Log ind

Græsset er godt for Andreas Johansson

Nyt fra OB |5. februar 2012
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

For Andreas Johansson er det en lise at være på græs i Algarve, ikke kun på grund af, at alternativet er kulden i Danmark.

OB’s svenske midtbanespiller Andreas Johansson nyder at træne på græsbanen ved truppens hotel i Penina på Algarve i Portugal. Dels er det varmere her en i Danmark, men det betyder også, at han undgår kunstgræsbanen, som hans knæ ikke er bedste venner med.

- Det er gået rigtig fint hernede. Man kan se, at det er -20 grader og sne derhjemme, så det er godt at træne på en grøn fodboldbane og under gode træningsforhold. Jeg får ofte lidt for mange problemer med mine knæ og ryggen på kunstgræsbaner, så jeg glæder mig ikke til at komme tilbage, fortæller Andreas Johansson, der ikke har det samme behov for at dosere træningen i Algarve, som han har på underlaget derhjemme.

Skal man tage de to tidligere træningskampe som et vidnesbyrd, ser det ud til, at Andreas Johansson er godt i gang med at sikre sig pladsen som højre midtbane på holdet. Selv føler han sig dog ikke så sikker på, at pladsen er hans.

- Nej, det gør jeg ikke, men jeg synes jeg ofte kommer mere til min ret som midtbanespiller frem for som angriber. Det behøver ikke være til højre, det kan også være til venstre eller centralt. Jeg bliver mere retvendt og bliver mere involveret i kampene, som midtbanespiller, og det er der, jeg helst vil spille. Tidligere var jeg mere en 10’er, en offensiv midtbanespiller, men vi spiller 4-4-2, og så synes jeg at det passer mig fint at spille på en af kanterne.

OB har haft megen fokus på at holde på bolden i de hidtidige træningskampe, og det forventer Andreas Johansson også vil blive temaet for kampen mod Wisla Krakow. Den måde at spille fodbold på passer ham rigtigt godt.

- Hele holdet har fokuseret meget på ”possession” og at begynde opspillet fra vores forsvarsspillere. Det er det, vi skal træne på og det hare vel fungeret okay. I den første kamp var der mange fejltagelser, men vi har haft mere fokus på at have bolden end på det defensive, og jeg håber det giver det resultat, at vi ender med at være mere i boldbesiddelse. Skal man være tophold i Superligaen eller nogen som helst anden liga, skal man have bolden mere end modstanderne.

- I aften møder vi et godt hold, som vi har mødt to gange i efteråret. Det er sandsynligvis den sidste træningskamp hernede, og vi skal fortsætte med at arbejde med at have bolden og træne i at styre kampene, så det fortsætter vi med at øve os på i aften, slutter Andreas Johansson.


Skrevet af Asger Torning

Læs også....

De udsatte vandt alternativ landskamp

Nyt fra OB |21-05-2012

Underholdende landskamp mellem Udsattelandsholdet og Homolandsholdet på TRE-FOR Park.
Læs mere

Merrild Fan Moments: Stem og vind billetter!

Nyt fra OB |21-05-2012

Så er det igen blevet tid til at finde ugens Merrild Fan Moment. Stem og vind OB-billetter.
Læs mere

Merrild Fan Moments: Vinderne

Nyt fra OB |14-05-2012

Så er vinderne i Merrild Fan Moments fundet. Se om du vandt OB-billetter.
Læs mere

Andreas Johanssons trøje

Club OB+ pris: 690,00 kr 750,00 kr Køb

Skriv kommentar

Du skal være logget ind som Club OB medlem for at kommentere på artikler.
Log ind her eller opret dig gratis som Club OB medlem.

EmediateAd