Log ind

Hertha Berlin

OB i Europa |2006
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Erik Kempf)

OB lagde ud med at få et flot 2-2 resultat med hjem fra Berlin og med uafgjort 0-0 eller 1-1, ville Striberne altså være videre. Det skulle dog gå anderledes…

OB stillede på følgende måde:
Arek Onyszko, Jan Tore Ophaug, Anders Møller Christensen, Ulrik Laursen, Chris Sørensen, Bechara Oliveira, Tobias Grahn, Esben Hansen, Martin Borre, Mads Timm, Jonas Borring.

Kampen indleder med et tidligt berlinsk pres, som kaster et par tyske direktører af sig. Arek Onyszko er dog i hopla mellem stængerne og holder Bundesligaholdet fra scoring. Langsomt får OB bedre fat i spillet og kommer til chancer, alt imens stemningen stiger på stadion. Især svenske Tobias Grahn bliver efterhånden spillet rigtig varm og begynder at volde større og større problemer for Hertha Berlin, med sit højt anlagte spil og store individuelle kunnen.
Anden halvleg starter uden et decideret spilovertag til nogen af holdene. Esben Hansen har et skudforsøg langt udefra, Jonas Borring bryder igennem og får afsluttet, men også tyskerne har et farligt frisparksforsøg fra distancen, som Onyszko klarer i fornem stil. Og
så…

I det 62. minut har OB frispark langt ude fra. Brasilianske Bechara Oliveira sparker opportunistisk på mål, målmand Fiedler halvklarer og Mads Timm er lynhurtigt over returen. 1-0 til OB, der nu er snublende tæt på det daværende UEFA Cup-gruppespil. 
I den resterende del af kampen leder tyskerne febrilsk efter det spil, der skal bringe dem tilbage i kampen, samtidig med at Tobias Grahn er den helt store oplevelse på banen. Det syder og bobler på stadion og det bliver til flere tyske gule kort i frustration, da berlinernes ønskede pres ikke rigtig bliver til noget. Kampen løber ud med spredte chancer til begge hold, bl.a. Bechara Oliveira, som kan tillade sig at brænde en kæmpechance.

Brugerne skrev:

Nicolai
En kollega og jeg havde arrangeret en tur for ca 15-20 8., 9. og 10. klasses elever fra vores skole i Fredericia. Det blev en rigtig fed tur for både lærere, elever og de forældre vi havde med. Eleverne var helt oppe og ringe, selvom der egentlig kun var et par stykker der normalt holder med OB. Jeg havde tre store knægte hængende ud af vinduerne på bilen på vej væk fra stadion. Super fed tur som de stadig nævner når vi møder dem.

DEPMOD
Mit første besøg i Berlin. 4 mand i en bil. Ind til stadion - kamp - ud igen. Ikke meget Berlin over det. Men skidt. Der blev spillet op med tidens nummer 1 i Bundesligaen :-)

albani
Render af og til rundt i Ophaugs trøje fra den kamp.... det var good times!

Kasper V. Larsen
Fed kamp... Og ligeså de mange ture til u'landet...

Hansson
Kanon oplevelse da Mads TImm prikker returen ind, så brød euforien ud på stadion

kennethob
Hvilken fed stemning, Stemningen steg mere og mere som minutterne gik, en af de bedste aftener eller eftermiddag var det vel, som jeg har oplevet på stadion.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Champions League 2011

OB i Europa |18-09-2011

Champions League-hymnen blev for første gang nogensinde spillet Odense i 2011.
Læs mere

OB's europæiske topscorere

OB i Europa |08-01-2011

Den komplette liste over OB's målscorere i europæiske kampe gennem tiderne.
Læs mere

Aston Villa

OB i Europa |27-10-2008

Striberne bød for alvor Premier League-holdet fra Birmingham op til dans .
Læs mere

EmediateAd