Invitation til Repræsentantskabsmøde!
Så er 2012 vel undervejs, og dermed er det tid til årets første Repræsentantskabsmøde. Vi samles torsdag den 1. marts på TRE-FOR Park til et program, der blandt andet indeholder et besøg af selveste Mads ”Blærerøven” Christensen.
Mads Christensen vil på mødet levere et af sine provokerende og tankevækkende indspark i højt tempo, så både vi og spillerne, som også vil deltage på mødet, kan få rystet vintersløvheden af os – og måske få os til at turde lidt mere i det daglige.
Det er samtidig kickoff for en ny halvsæson og derfor vil OB’s nye sportsdirektør, Poul Hansen gøre status over vinterens transfervindue og løfte sløret for hvad vi kan forvente os i foråret.
Overordnet ser programmet ud som flg.:
Kl. 15.30 Indregistrering.
Kl. 16.00 Velkomst med nyt fra Odense Sport & Event samt præsentation af nye samarbejdspartnere.
Kl. 17.30 Peptalk ved 'blærerøven' Mads Christensen.
Kl. 18.30 Mødet afrundes med servering af en lækker buffet. Herunder sportsdirektør Poul Hansen gøre status.
Vi vil som bekendt gerne være endnu flere i sponsorkredsen omkring Odense Sport & Event. Vi skal blive stærkere, så vi sammen kan vi gøre en forskel for hinanden – og for resten af Fyn!
Så har du nogen i dit netværk med interesse i at blive en del af sponsorkredsen omkring Odense Sport & Event har du mulighed for at invitere dem med.
Vi ser frem til en forrygende og lærerig dag sammen med dig - og din gæst!
Tilmelding med deltagerantal jf. samarbejdsaftale, skal ske på vip@ose.dk.
Skrevet af Anja Simonsen