Log ind

Offensive tanker mod Randers

Alka Superliga |22. september 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

I går(torsdag, red.) blev det til en sejr i DBU Pokalen mod Fremad Amager. Kampen endte som bekendt 3-2 til OB, efter at amagerkanerne havde kæmpet sig tilbage to gange i opgøret. Sejren kan ifølge Ryan Johnson Laursen sagtens give medvind mod Alka Superligaens aktuelle sidsteplads fra Randers, der kommer til EWII Park på søndag til den sjette kamp mellem de to hold i 2017.

- Først og fremmest tager vi noget energi med til Randers-kampen. Noget tro på tingene, fordi vi reagerer godt efter de kommer på 2-2 og det er noget af den mentale styrke, som vi kan bruge fremadrettet. Efter en periode, hvor det har været svært synes jeg, at vi viste, at vi sagtens kan.

OB og søndagens modstandere fra Kronjylland har indtil videre scoret henholdsvis syv og seks mål i de første ni runder af Alka Superligaens grundspil. Johnson Laursen ser gerne, at OB leverer noget mere fremadrettet og hurtigt spil, fordi holdet efterhånden har vist, at man er dygtige til at lukke af for modstanderne.

- Vi skal gå ud og levere. Og hvis vi gør det, ved vi samtidig, at det kan være svært for alle hold at komme til Odense. Hvis vi formår at spille hurtig, fremadrettet fodbold så scorer vi også, og vi har allerede vist, at vores forsvar står godt… Det er det, vi skal ud og levere.

- Jeg synes, at kampene indtil nu har været meget taktisk præget. Vores modstandere har fokuseret på, at vi ikke skulle lave mål mod dem. Vi har også arbejdet på at finde frem til de løsninger, der gør, at vi laver flere mål. Mod Fremad Amager scorede vi også tre, men vi skabte også nok chancer til at kunne lave mindst tre-fire mere og det er noget af det samme, vi skal finde frem mod Randers.

Selvom en sejr kan rykke Striberne tættere på målsætningen om at ende i top seks og et nederlag omvendt kan få pilen til at pege i den modsatte retning, er Ryan Johnson Laursen ikke tilbøjelig til at kalde kampen for afgørende, men peger i stedet på, at rækken er tæt og en serie af gode resultater kan vende op og ned på det hele.

- Jeg synes ikke, det er der, vi er endnu. Ligaen er så tæt og det er helt vildt, hvor kort der er fra top til bund. Et nederlag eller en uafgjort kommer ikke til at afgøre noget i det store billede. Der er stadig 16 kampe tilbage af grundspillet efter Randers-kampen og hvis vi rammer en stime, hvor vi vinder tre i træk er vi helt med igen. Så det er ikke en kamp, der afgør noget som helst.

Kampen mellem Striberne og de kronjyske Heste er på papiret ikke helt så ’sexet’ som matchen mod Brøndby, hvor over 10.000 mennesker var på tribunerne. Men på trods af, at søndagens kamp kommer med mindre opmærksomhed er selvtilliden hos holdet den samme.

- Vi går ind til alle kampe med troen på, at vi kan vinde. For mig og resten af holdet bliver troen ikke større eller mindre af, om vi møder Brøndby eller Randers. Vores selvtillid har ikke noget at gøre med, hvem vi møder. Randers er startet dårligere end os, men de har siden landskampspausen vist gode takter mod både AGF og Lyngby. Vi ved godt, at tabellen ikke nødvendigvis viser deres rigtige styrke.

Men når alt kommer til alt handler det om at score flere mål end modstanderen. Og når man spørger Ryan om han helst vil have clean sheet eller scoringer, er svaret klart:

- Vi skal op og lave mål. Der er ikke noget bedre end at score på hjemmebane, hvor hele stadionet går amok. Jeg tror, at alle fik gåsehud sidst, hvor Izunna scorede(mod Brøndby, red.). Man kunne mærke, at det hele bare summede og det er klart noget, som vi stræber efter at gøre oftere. Vi tror som sagt på os selv og vi har midlerne til at slå dem, både når de er i god og dårlig form.


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Reaktioner efter Horsens

Alka Superliga |19-11-2017

Kent Nielsen og Kenneth Emil Petersen var okay tilfredse med det ene point i Horsens.
Læs mere

OB fik et enkelt point med hjem fra Horsens

Alka Superliga |19-11-2017

I anden halvleg pressede Horsens godt på, men det sluttede, som det begyndte med 0-0 i Horsens - OB.
Læs mere

Truppen mod AC Horsens

Alka Superliga |18-11-2017

OB tager søndag eftermiddag på besøg i Horsens, og cheftræneren har alle mand klar til kampen.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd