Log ind

Kent Nielsen tror på tre point

Alka Superliga |10. februar 2018
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk)

Søndag går det løs. En god opstartsperiode er slut, og lørdag havde OB-spillerne den sidste træning i Ådalen, inden det søndag gælder FC Helsingør i Alka Superligaen, når der fløjtes op på EWII Park klokken 14:00. Den kamp glæder Kent Nielsen sig til, og han forventer to energifyldte og entusiastiske mandskaber.

- Det er jo som bekendt første kamp efter pausen, og næsten ligegyldigt hvem man møder, så plejer det at være energien og entusiasmen, der mange gange er større end omtanken i sådan en premierekamp. Det forventer jeg også at se i morgendagens kamp, selvom det er to hold, der har deres forcer, når de selv har bolden, siger Kent Nielsen, inden han sætter lidt flere ord på FC Helsingør.

- FC Helsingør havde det svært i starten, men de har udviklet sig, og de har skrabet flere point sammen, end mange havde forventet. Mange af deres kampe er tætte, og de er dygtige med bolden. Derudover er de blevet skarpere til at lave deres fejl ”de rigtige steder på banen”, så de ikke er så nemme at straffe. Som vi så i går mellem AC Horsens og førerholdet i ligaen, så var det en tæt kamp, der sagtens kunne have fået et andet resultat. Jeg tror også, det bliver tæt i morgen, men vi går på banen for at få tre point. Vi ved, vi er favoritter, og vi tror helt sikkert også på os selv.

Mens Alka Superligafansene føler, pausen har været lang, så har det været en kort start for trænerne i ligaen. Derfor har der ikke været tid til en taktisk revolution i pausen, men Kent Nielsen og resten af trænerteamet i OB har øvet evnen til at finde den rette balance i spillet, fortæller OB’s cheftræner.

- Jeg tror, der er den korteste vinteropstart, jeg nogensinde har haft som cheftræner. I den har vi haft fokus på nogle ting, som vi i træningskampene er gået all-in på. Der har vi til tider været parat til at miste rigtig mange bolde, for at forsøge os af. Vi har gjort det for at finde en balance, og det bliver vi så testet på i morgen. Vi skal være dygtigere til at balancere mellem, hvornår vi skal være veletablerede med bolden, og hvornår vi skal gå direkte mod mål. Jeg synes, at vi for mange gange i efteråret forpassede. Det gjorde, at vi ofte stod over for en forsvarsmur, som vi også skal kunne magte at åbne op for, inden han siger, hvorfor han tror, OB tager tre point i søndagens kamp.

- Vi har masser af optimisme i truppen, og vi har fået et friskt pust med de nye spillere. De spillere, der hele tiden har været her, haft godt af en vinterpause. Jeg tror på vi vinder i morgen, og det gør vi, fordi vi har flere notoriske målscorere, som også vil slå til i morgen.

Kampen mellem OB og FC Helsingør spilles på EWII Park, og der er kampstart søndag klokken 14:00.

Se truppen til kampen her.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

- Skuffelsen lægger sig hurtigt igen

Alka Superliga |18-02-2018

OB fik ikke point med fra Farum fredag, men den skuffelse skal hurtigt lægge sig, siger Kent Nielsen
Læs mere

Reaktioner fra Farum

Alka Superliga |16-02-2018

OB tabte 2-1 mod ligaens nr. 3. Trods en skidt første halvleg kunne det dog være blevet til point.
Læs mere

Trods stærk anden halvleg tabte OB 2-1 mod FCN

Alka Superliga |16-02-2018

Det var et OB-hold, der dominerede massivt i anden halvleg, men måtte se sig slået med 2-1 af FCN.
Læs mere

EmediateAd