Log ind

Kent Nielsen vil flytte bolden hurtigt mod Brøndby

Alka Superliga |8. september 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Kim Gavnbo)

På søndag spiller OB en af årets største kampe, når man måler på fan-interesse og opmærksomhed. Kampen agerer genstand for indvielsen af den nye Richard Møller Nielsen Tribune, ligesom der er en forventning og forhåbning om, at der kommer mange stribede fodboldfans på stadion.

Men først og fremmest er det en fodboldkamp. Ovenikøbet en kamp mellem to af Danmarks mest historierige klubber. En af aktørerne i opgøret er OB’s cheftræner Kent Nielsen, der har en fortid hos søndagens modstander, både som spiller og senere som træner. Det betyder imidlertid ikke det store for Kent, der fokuserer på svaghederne i modstanderens spillestil.  

- Det handler om at finde en balance og kunne spille sig fri af deres første pres. Det er en enorm styrke hos dem, at de er gode til at gøre det svært for modstanderen, ligeså snart modstanderen erobrer bolden. Men hvis man evner at erobre den og spille sig ud af det rum, hvor bolden erobres, så åbner banen sig. Vi skal kunne finde en balancegang mellem, hvornår vi spiller med lange bolde og hvornår vi har mulighed for at kombinere os igennem, men i begge tilfælde skal det foregå i højt tempo.

En kamp med høj underholdningsværdi

Sidst de to hold spillede på EWII Park, var i november sidste år, hvor OB vandt med 1-0 på en scoring af Anders K. Jacobsen. Hvis det resultat skal gentage sig, skal Striberne ifølge cheftræneren især være dygtige centralt i banen, hvor Brøndby kan blive farlige, hvis de får plads.

- Der er ingen tvivl om, at Brøndby har en veldefineret spillestil. Deres kampe har tendens til at blive hektiske, forstået på den måde, at bolden ofte skifter fødder. Det bliver en meget levende kamp, så der bliver uden tvivl tempo både den ene og den anden vej. Man skal som hold være dygtige centralt, fordi de er rigtig dygtige, når de får tid og plads i midten af banen. Men det skal nok blive underholdende.

Fart kan blive udslagsgivende

Hvordan holdet helt præcist skal sammensættes har Kent Nielsen endnu ikke besluttet, men hvis offensiven skal lykkedes er det en opgave, der allerede starter ved Grytebust i målet.

- Det er vigtigt at have en god målmand, der kan lave nogle hurtige igangsætninger, ligesom det er vigtigt, at vores centrale forsvarsspillere kan sende bolden hurtigt frem i banen, fordi det er ofte dem, som presset går hårdt på. Mathias Greve kan også få en nøglerolle, hvis han kan få skabt lidt plads, fordi han har den kreative fod.

- Der er heller ingen tvivl om, at fart kan være en fordel. I den sidste kamp på Brøndby Stadion lykkedes vi flere gange med at spille den forbi deres pres, og det skabte nogle gode løbedueller bag deres backs. Omvendt kan det - med deres genpres - være hensigtsmæssigt, at have nogle angribere på banen, der kan holde i bolden. Vi har mange kvalificerede angribere, der har forskellige styrkeområder og de byder sig alle fire godt til. Det bliver først på lørdag, at vi tager en beslutning om, hvem vi bruger fra start.   


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Reaktioner efter Silkeborg

Alka Superliga |15-09-2017

Der var enighed hos OB'erne om, at en alt for sløj første halvleg kostede dyrt.
Læs mere

Slap 1. halvleg blev dyr

Alka Superliga |15-09-2017

OB tabte 1-0 i Silkeborg efter en slap første halvleg. Bedring efter pausen var ikke nok.
Læs mere

Truppen mod Silkeborg

Alka Superliga |14-09-2017

Kent Nielsen har udtaget 19 spillere til fredagens udekamp mod Silkeborg IF.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd