Log ind

Kent Rasmussen - sådan startede det

Din historie |28. november 1981
|4
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Foto: Kent Rasmussen Foto: Kent Rasmussen Foto: Kent Rasmussen Foto: Kent Rasmussen Foto: Kent Rasmussen Foto: Kent Rasmussen

Jeg var vel 8-9 år, da jeg kom på stadion første gang. Min far var flyttet ind på Højstrupvej lige ved stadion. Det gik på et tidspunkt op for mig, at der faktisk blev spillet fodboldkampe derovre ved de høje lysmaster - på Odense Stadion. Vi er tilbage ved omkring 1980-81. Når jeg var på weekend hos min far, fornøjede jeg mig med at rende over på stadion og se fodbold. I starten var det både, når B1909, B1913 og OB spillede. Jeg skulle bare se fodbold - og jeg kom jo gratis ind. Troligt stod jeg der ved hegnet som lille knægt med mit båthorn (hvor må det egentlig have været belastende!).
 
Som tiden gik, faldt årstalsklubberne fra i min bevidsthed - og OB fik overtaget. Præcist hvorfor, ved jeg ikke - men jeg kan konstatere, at det endte sådan. Jeg fik købt mere og mere fangear. Halstørklæder, kasketter, flag. Og troligt stod jeg der så ofte som muligt - der ved banden i den lave målende. Utallige er de "gasflasker" til mit elskede båthorn, som jeg fik "brændt af" under kampene.
 
Jeg boede på Vestfyn. Når OB spillede (og jeg ikke var hos min far), kørte en kammerat, jeg og hans far til Odense hver eneste gang, OB spillede hjemme. Og når nu OB gæstede Vejle og AGF, tog vi også turene derop og så OB. Hvilke kampe! Hvilken stemning! Se dét var klassikere i dansk fodbold. Altid var der rigtigt mange mennesker, når OB mødte disse hold. Ofte 14-17.000 tilskuere. Det var tider!
 
Mesterskabet i 1989 står klart i min erindring. Det var stort. Ligeså står spillerne i 80'erne klart i min erindring. Jeg nævner i flæng: Geoffrey Gray, Frank Clausen, Willy Scheppers, Morten Donnerup, Allan Hansen og Keld Bordinggaard. For ikke at glemme fighterne Ulrik Moseby, Kim Ziegler og Leon Hansen. Hvornår kommer de næste af samme typer?
 
Utallige er de gange, hvor jeg efterfølgende har startet min første bil (en gammel Skoda) op og kørt på div. udebaner i Danmark for at støtte striberne.
 
Mine første oplevelser med Europa Cup nærmede sig. Real Madrid på hjemmebane. Nederlag 1-4. Pyha, de var gode. Glemmer aldrig Hugo Sanchez' mål i Odense (han blev herefter min yndlingsspiller). Behøver vi at nævne at OB fik store klø i Madrid i returkampen og tabte 0-6? Ude af Europa Cup'en med samlet 1-10.

Arsenal kom på visit. Fed kamp. Min Europa Cup "karriere" som fan var indledt. Store kampe mod Linfield, Kaiserslautern og igen Real Madrid fulgte efter. Efter 3-2 nederlaget i Odense til Real Madrid, blev min kammerat og jeg enige om, at HVIS vi slog dem ud af turneringen, så skulle vi på udebane, uanset hvem vi skulle møde efterfølgende. Der var jo masser af tyske hold med i turneringen endnu. Min "nye" bil - en Lada - kunne sagtens tage turen til Tyskland, når vi skulle se bold.

Skæbnen ville at det blev Parma, vi trak i runden efter. Vi slog jo Real Madrid ud. Af tidsmæssige årsager valgte vi at tage flyturen til Parma. Hvilken tur. Den blev indledt med en god gang champagne - Dom Perignon - i Beldringe, mens vi ventede på afgang til Parma. Sikke en stemning på flyet. Min første tur ud i Europa var en realitet. Sidenhen har det for mig budt på udebaneture i Europa til Heerenveen, Prag og Bern. Alle tre ture var med White Army - den skønneste fanfraktion i Odense. Fantastiske ture.

Jeg var også i Genoa her for et par år siden. Der var ikke rigtigt nogen busture dertil. Desværre. Jeg hankede op i min far, min bror og en kammerat - og så drog vi afsted i bil den lange vej til Italien. Fed, fed tur. Venskaber med Genoa-fans blev skabt. Vi var dernede to dage, før kampen skulle spilles og havde rigeligt tid til at vise striberne frem i byen.

Senest har turen gået til Enschede. Igen i bil. To dage før kampen blev en kammerat og jeg enige om, at vi SKULLE afsted. Vi ville køre derned i bil. Fem timer efter at beslutningen var truffet, sad vi i bilen på vej mod Holland. Igen, igen en skøn tur med masser af fest og stemning. Til Jer, der aldrig har været afsted på udebane ude i Europa - prøv det! Det er en oplevelse for livet – oplevelser, man aldrig glemmer.
 
Tilbage i tiden igen. Jeg mindes de mange gange, vi som OB-fans har stået på langsiden side om side med udeholdets fans og sunget mod hinanden. Mindes de to pokalfinaler mod AaB, der blev spillet i Odense (pga. Parkens ombygning). Mindes festen inde i byen efter pokalsejren i omtalte sidste pokalfinale mod AaB. Spillerne festede med. Der var nu en charme ved dét at tage på stadion dengang. Til de store kampe stod man som sild i en tønde på ståpladserne rundt på stadion. Til de små kampe, hvor der knapt var så mange tilskuere, sad man bare på betonen, hvis man da ikke lige havde begivet sig op som stemningsskaber.

Turene ned i den næstbedste række var ikke sjove. Men vi var der. Venskaber var blevet knyttet under EM '92 i Sverige med et par Næstved-fans - og dem kunne vi så hygge os lidt sammen med, når vi spillede mod Næstved dengang.
 
Sidenhen kom der familie og barn til. Alligevel var jeg troligt på stadion når OB spillede. Turene på udebane blev lidt færre, end de havde været tidligere. Men turene til Vejle og AGF blev opretholdt - dem ville jeg ikke gå glip af.  Som trofast OB-fan er det ens forpligtelse at opdrage sine børn i den "rette tro".

Min søn, der i dag er 10 år gammel, er nu stor OB-fan. Skønt! Den vil jeg gerne tage æren for. Jeg kunne næsten ikke bære at tænke på, hvis han blev Brøndby eller FCK fan. Så der har der nok været en anelse indoktrinering.

Han har nu - udover utallige ture på stadion - været med på udebane i bl.a. Esbjerg, Haderslev, AGF, Vejle, Fredericia og i Parken. En trofast OB-fan er født. Han husker stadig tydeligt pokalfinalen i 2007, hvor vi tog toget derover og kørte med en af busserne hjem. Det var stort for ham. Og hvor var det skønt at se ham blive taget så godt imod af alle vores medfans trods hans lave alder.
 
For nogle år siden kom jeg i kontakt med nogle WA-folk (White Army). Hvilke herlige mennesker. Det er blevet til rigtigt mange udebaneture i Danmark sammen med dem. Som årene er gået har folk fået familie og børn, og det er ebbet lidt ud. Men senest formåede vi at samle to busfulde af vi "gamle" WA'ere til hhv. Bern og Stuttgart i sidste års Euro League. Hvor er det skønt, at vi stadig kan dét.
 
Med alderen kommer også de tider, hvor de lidt yngre kræfter helt automatisk tager over, hvad angår stemningsskabelsen. Tiderne, hvor jeg stod i brændpunktet på Stiften og sang af mine lungers fulde kraft, hoppede og dansede, klappede til hænderne blev røde, nærmer sig sin afslutning. De yngre kræfter må tage over. De gange, hvor jeg indfinder mig midt på Stiften bliver færre og færre. Tro mig - kærligheden til OB er den samme. Og den vil altid være intakt. Turene til udlandet med OB vil for evigt bestå hos mig. Der kommer forhåbentligt flere af dem i tiden fremover. Dem kan og vil jeg ikke undvære.

Men tiden er kommet, hvor jeg vil have lov til at nyde min lunkne fadøl og min pølsemix. Jeg synger stadig med, som jeg gjorde tidligere. Men jeg VIL altså have min pølsemix også :-)
 
30 år med OB tæt inde på livet er gået - jeg glæder mig til de næste 30 år - forhåbentlig fyldt med ligeså store oplevelser som de forgangne 30 år. Jeg skal nok være der. Kærligheden til klubben OB forgår aldrig.


Skrevet af Kent Rasmussen

Læs også....

Del dit #MITOB!

Din historie |29-08-2017

Nu kan du dele dine bedste OB-øjeblikke med resten af verden, på det helt nye www.mitob.dk.
Læs mere

Fra AaB til Aston Villa - Martin Nielsen

Din historie |27-02-2012

17-årige Martin Nielsen fortæller om sine mange store oplevelser med Striberne.
Læs mere

Vind billetter til Boat Ride ved Disney on Ice!

Din historie |09-02-2012

Send os din bedste OB-historie og vind en helt unik oplevelse for dit barn til Disney On Ice!
Læs mere

EmediateAd