Log ind

Køb en kop kaffe og hjælp udsatte børn i Odense

Alka Superliga |17. februar 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

På mandag kl. 19.00 åbner Striberne forårssæsonen hjemme, når Randers FC lægger vejen forbi EWII Park.

Der er lagt i ovnen til en ualmindeligt spændende kamp, hvor en sejr vil varme mere end selv den luneste forårssol.

Der handler dog om mere end tre point, når holdene løber på banen mandag aften.

Som led i en større velgørenhedskampagne, blandt alle klubberne i ALKA Superliga, er vi gået ind i kampen for socialt udsatte børn og unge i Odense.

Sammen med vores faste kaffeleverandør, JDE Professional, har vi derfor besluttet at donere 10 kroner til BROEN Odense, for hver kop kaffe, der købes på stadion til opgøret mod Randers FC.

BROEN er en frivillig organisation i Odense, der støtter udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter.

Sport, og det at være sammen med andre om en hobby, er en stor del af alle børns liv, og vi håber at vi med tiltaget kan give endnu mere tilbage til nogle af de yngste odenseanere, der fortjener det mest.

Vi tillader os derfor at håbe på en smuk – men kold – mandag aften, hvor tre point og god kaffe giver varmen på lægterne, så BROEN kan bruge pengene på at hjælpe endnu flere udsatte børn og unge, til oplevelser og kammeratskaber, de ellers ikke ville få.

Sejr, varm kaffe og glade børn – vi ses på EWII Park på mandag kl. 19.00!


Skrevet af Andreas Bøttger



Læs også....

Truppen mod Lyngby

Alka Superliga |21-10-2017

Cheftræner Kent Nielsen har udtaget truppen til søndagens superligakamp i Lyngby.
Læs mere

Desler: Kreativiteten bliver afgørende

Alka Superliga |20-10-2017

Desler forudser et defensivt opgør mod Lyngby, hvor kreativitet kan blive afgørende.
Læs mere

Kent forudser tæt opgør ude mod Lyngby

Alka Superliga |19-10-2017

Kent Nielsen tror ikke på, at OB og Lyngby kommer til at vade i chancer, når holdene mødes søndag.
Læs mere

EmediateAd