Log ind

Lars Olsen bliver ny træner i OB

Nyt fra OB |24. januar 2007
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Bruce Rioch forlader OB, når hans kontrakt udløber ved afslutningen af forårssæson 2007, og han efterfølges af årets træner i Danmark 2006, Lars Olsen.

45-årige Lars Olsen, der pt. er træner for Randers FC’s SAS Ligahold, tiltræder i OB på en to-årig kontrakt den 1. juli 2007.

Som træner har Lars Olsen de seneste fire år haft ansvaret for Randers FC’s bedste hold, som han har ført til oprykning til SAS Ligaen og sejr i pokalturneringen 2006. Inden da var Lars Olsen fem et halvt år i Brøndby, hvor han dels fungerede som assistenttræner for førsteholdet dels som ungdomstræner.

Som aktiv har Lars Olsen været en markant profil på det danske landshold, hvor han fra 1988 til 1994 optrådte som anfører. Det blev i alt til 84 landskampe fra 1986 til 1996 med den historiske EM-titel i 1992 som et af de helt store højdepunkter. På klubplan har Lars Olsen repræsenteret Brøndby i Danmark og samlet international erfaring i tyrkiske Trabzonspor, belgiske RFC Seraing og schweiziske FC Basel.

OB’s direktør Kim Brink siger:
- Vi ser frem til samarbejdet med Lars Olsen, som vi ser som en yderst kompetent afløser for Bruce Rioch. Vi har fundet den rette afløser til at fortsætte den positive udvikling, der er skabt under Bruce Riochs ledelse. Lars Olsen har i sin karriere som spiller og træner vist en stærk vindermentalitet, og vi er overbevist om, at han er den rette til at fortsætte den positive sportslige udvikling i OB.

Den kommende OB-træner Lars Olsen udtaler:
- Jeg er meget glad for den spændende udfordring, som venter i OB. OB har som klub udviklet sig meget både sportsligt og hvad angår organisationen bag. I min vurdering vil OB mange år frem i tiden være at finde i toppen af dansk fodbold, så jeg ser frem til mit fremtidige job.

Michael Hemmingsen forlænger
Lars Olsen kommer til at arbejde sammen med Michael Hemmingsen, der har forlænget sin kontrakt som assistenttræner. Kontraktforlængelsen gælder ligeledes for to år, således at den løber til sommeren 2009.

Kim Brink siger om kontraktforlængelsen:
- Michael Hemmingsen har været stærk som assistenttræner, og han vil bidrage til den kontinuitet og udvikling, vi ønsker omkring holdet.

Bruce vil slutte med endnu et flot resultat
Bruce Rioch kom til OB i sommeren 2005, og han har siden gennemført et imponerende arbejde med bronzemedaljer i SAS Ligaen og kvalifikation til UEFA Cuppens gruppespil som de resultatmæssige højdepunkter. Direktør Kim Brink siger:

- Bruce er en stor personlighed, og han har udført et stort, professionelt og dygtigt arbejde som træner for OB. Han har bidraget væsentligt til den positive sportslige udvikling. Han har udviklet en stærk vinderkultur og opnået gode resultater med holdet. Derfor er det med beklagelse, at vi må konstatere, at Bruce vil tilbage til England.

Bruce Rioch fortsætter som cheftræner for OB i forårssæsonen, hvor han vil stå i spidsen for OB i kampen om en topplacering i SAS Ligaen samt i pokalturneringen og Royal League, hvor OB allerede er klar til kvartfinalerne.

- Det er med beklagelse, at jeg har meddelt, at jeg føler, at jeg er nødt til at vende hjem til Storbritannien for at have mere tid sammen med min familie. Det er det eneste, der ligger til grund for min beslutning, og jeg håber og er sikker på, at der vil være forståelse for det. Min tid i OB har været en af de bedste perioder, jeg har oplevet i fodbold. Spillertruppen og teamet omkring holdet har været helt fantastisk, og hver eneste dag har det været en glæde at arbejde med dem. Jeg er sikker på, at når Lars Olsen til sommer begynder sit arbejde i OB, vil han opleve et hold med stor motivation og i rivende udvikling. Indtil da har vi stadig mål og ambitioner, der skal forfølges, siger Bruce Rioch.


Skrevet af Morten Wamsler

Læs også....

Det ser fornuftigt ud

Nyt fra OB |28-06-2010

Mandag formiddag trænede OB?s superligatrup på Skagen Stadion for første gang på træningslejren på nordspidsen af Danmark. Efter formiddagens træning satte Lars Olsen sig ned og gav sin vurdering af truppens aktuelle form til OB Online
Læs mere

Skagen kalder

Nyt fra OB |27-06-2010

Søndag eftermiddag drog OB's superligatrup traditionen tro på sommertræningslejr i Skagen. Men inden afgang trænede truppen i Ådalen i sol og sommer, og humøret og intensiteten var i top.
Læs mere

Succes i første træningskamp

Nyt fra OB |25-06-2010

OB mødte pokalmestrene fra FC Nordsjælland i sæsonens første træningskamp, og vandt med 1-0 på mål af Atle Roar Håland. Spillerne fik testet fysikken, og Lars Olsen fik set to prøvespillere i kamp.
Læs mere

Skriv kommentar

Du skal være logget ind som Club OB medlem for at kommentere på artikler.
Log ind her eller opret dig gratis som Club OB medlem.

EmediateAd