Log ind

Mesterskabet

Titlerne |1977
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Per Bartram til 3-1 mod B1909

I spidsen for mesterholdet stod Richard Møller Nielsen. Det var trænerlegendens andet ophold i OB, da Møller Nielsen også var træner fra 1964-1968, og førte klubben til 1. division i 1966. Børge Jacobsen overtog holdet kort i 1968, inden Jack Johnson fra 1968-1972 og ”Lille” Kaj Hansen fra 1972-1974 stod i spidsen for Striberne.

Møller Nielsen overtog tøjlerne igen i 1975, da OB spillede i 2. division. Det gav straks resultater, da Striberne via en andenplads rykkede tilbage i landets bedste række. 1976, det første år med OB som oprykker, blev til en flot femteplads, en præstation som ikke mindst skal ses i lyset af, at rækken bestod af 16 hold. Det blev bl.a. til en 4-0-sejr over de senere sølvvindere fra Frem og 4-1 over bronzevinderne fra KB. Det må siges at være mere end godkendt for en oprykker. Danmarksmestre 1976 blev B1903.

1977 var det sidste år, den bedste række kun bestod af amatørspillere. OB lagde ud med at tage til Køge og hente 2-0-sejr hjem til Odense. Det blev fulgt op af endnu en 2-0-sejr, denne gang ude over AaB. Herefter bød programmet på to hjemmekampe, som blev til endnu to sejre: 5-1 over B93 og 4-2 over de regerende mestre fra B1903. Først den femte kamp bød på pointtab, da det blev til 3-3 ude mod Randers. Herefter blev det til fire sejre i træk over Vejle, Holbæk, Kastrup og B1901.

Første nederlag kom i 12. runde, da KB vandt 2-1. Herefter fulgte hjemmekampen mod B1909, som endte 1-1, og siden en 3-1-sejr ude over Frem. Så skulle man hen i 17. runde, før det igen blev til stribet OB-sejr: 6-1 vandt OB hjemme over Randers. Kampen blev den første i en stime på fire, da også Vejle, Holbæk og Kastrup fik klø i de efterfølgende runder. Så blev det til to uafgjorte mod B1909 og Esbjerg, hvorefter OB sejrede to gange i træk: 4-1 ude over AGF og 3-2 hjemme over Køge. Næste kamp bød på en nullert mod KB.

Resultaterne betød, at OB lå på en førsteplads før 26. runde og med en sejr - med stor sandsynlighed - ville vinde klubbens første mesterskab. Kampen skulle spilles mod – B1909! Skæbnen har altså en fin sans for drama, og med en 3-1-sejr over De Røde blev titlen næsten sikret fem runder før tid. Mesterskabet kom endelig på plads efter 2-2 ude mod B93, et af de sikreste mesterskaber i dansk fodbolds historie.

De resterende kampe bød på ét af kun to nederlag hele sæsonen - ude mod Frederikshavn – uafgjort mod B93 og sejre over AaB og Frem. Således kunne OB lade sig hylde efter 30 kampe, 19 sejre, 9 uafgjorte, to nederlag, 47 points og en målscore på +39. B1909 rykkede ned.

Mesterskabsfesten til den sidste kamp mod Frem d. 14. november, som OB vandt 2-1, blev et flot arrangement. Her spillede Lise Grams Jazzballet, Hanne & Merete og en vis Arne Lundeman - og mon ikke den fynske troubadour fik sunget "OB op i top"?

Brugernes skrev:

EHH
1977, et fantastisk fodboldår. Et fantastisk HOLD med spillere med mange individuelle kvaliteter, kombineret med en snu og taktisk uovertruffen træner i Richard Møller Nielsen gjorde denne triumf mulig. For mig som OB-tilhænger siden midt-60'erne den første af slagsen - og som man siger - så er den første gang altid den største. Jeg kommer fortsat på Stadion, men kommer aldrig - tror jeg - til at opleve en tilsvarende sæson som dén i 1977.


Elkjaer
Mesterskabet i '77 er grunden til at jeg holder med OB den da idag, selvom jeg kun var en lille dreng på det tidspunkt :-)

neverland
Har det lige som Elkjaer ovenfor. I slutningen af '76 begyndte en af mine fodbold-kammerater at tage på stadion jævnligt, jeg fik lov til at komme med og så et par kampe. Året efter så vi alle OB's kampe på stadion, dengang man stod ved de berømte stål-bomme. Den sæson står stadig som noget at det bedste, jeg har oplevet og var en stor oplevelse, som jeg var lidt stolt over (jeg var 11, ikke ret mange af mine skolekammerater havde dengang overhovedet været på stadion).


skinken
Husker det meget tydeligt. Jeg tog den på stop med et par venner fra Kerteminde stort set hver eneste gang de havde hjemmebane i de år. En fantastisk tid, med et fantastisk hold og træner.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Pokaltitlen

Titlerne |17-05-2007

Striberne sejrede i en intens pokalfinale mod favoritterne fra F.C. København.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |09-05-2002

10.000 medrejsende OB-fans bed negle hele kampen, men kunne tage hjem til Odins By i et jubelorgie.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |18-11-1993

Foran bl.a. 2.000 fynboer stod OB i 1993 for anden gang på kun tre år i pokalfinalen.
Læs mere

EmediateAd