Log ind

Miti & Højer

Husker du? |2002
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Det er få fodboldnavne i Danmark, der i den grad lugter af mål, som Steffen Højer og Mwape Miti. Steffen Højer lynede for OB fra 2002 til 2005 og zambiske Mwape Miti huserede landet rundt med mål i støvlerne for OB fra 1997 til 2006. De to angribere spillede altså sammen under hele Højers periode i stribet, og samarbejdet kulminerede i sæsonen 2003/2004, hvor de to angribere begge scorede 19 mål og kunne dele topscorerværdigheden i Superligaen.
OB’erne kunne dog ikke få hele æren for sig selv, da også FC Midtjyllands Mohamed Zidan og Esbjergs Tommy Bechmann fik nettene til at blafre 19 gange. Dermed måtte hele fire spillere dele topscorerværdigheden den sæson.
Miti og Højer bragede sæsonen i gang ved at score begge OB’s mål i 2-0-sejren i sæsonpremieren mod Frem. Angrebsduoen fortsatte uhæmmet i anden runde ved at score tre af OB’s fire mål i 4-2-sejren ude mod FC København, fordelt på to scoringer til Højer og én til Miti. 


I sjette runde pryglede Steffen Højer sin tidligere (og nuværende) klub Viborg, da han scorede hattrick i OB’s 4-2-sejr.


I 11. runde kørte OB'erne mod AGF og maltrakterede skånselsløst gymnastikforeningen. 5-0 vandt OB. Steffen Højer var beskeden og lod sig nøje med en enkelt kasse, mens Mwape Miti tog for sig og satte tre kasser ind. Runden efter holdt Højer sig varm ved at score to, da OB spillede 2-2 ude mod FC København. Derefter pegede pilen igen på AGF, og Miti fortsatte sin egenhændige destruktion af Aarhus-klubben. Igen scorede Miti tre og Højer en enkelt, da OB hjemme vandt 4-2.


Så skulle man helt hen til 17. runde, før én af de to herrer igen fik scoret. Det skete på hjemmebane i 1-0 sejren over AB, hvor Mwape Miti var bagmand. I 21. runde delte duoen igen fælles øretæver ud. FC Midtjylland blev revet rundt i manegen, OB vandt 4-0 over drengene fra Heden og Miti/Højer scorede ét mål hver. I 23. runde gjorde de det igen. 3-1 ude over Frem. To af Miti, ét af Højer. Derefter 3-1 hjemme over AaB. To mål af Højer.
I 26. runde blev det for sidste gang til mål af Højer og Miti i samme kamp, da OB spillede 2-2 hjemme mod Esbjerg, hvor Michael Hemmingsen brændte straffespark.
De to måltyve spillede sidste kamp sammen d. 15. juni 2005, da OB vandt 3-2 ude over Herfølge. Højer scorede to.


Brugerne skrev:

DUX
Det er med stor stolthed i hjertet, når man læser denne artikel og husker tilbage på disse OB kæmper. Det var så fedt at tage til fodboldtræning og så i ny og næ råbe MWAPE og så høre ens holdkamarater råbe tilbage MITI....

Stiften
Husker Miti. Det var hans skyld jeg blev OB fan da jeg var helt lille i slutninger af 90'erne. Jeg var meget lille der, men kunne slet ikke stå for ham, han spillede så godt, alting var så perfekt ved den mand. Savner simpelthen tiden så meget med Miti og Tempo. To sande legender i OB. Jeg tror ikke på at nogen udlænding nogensinde har været så elsket i en klub som de to var her. Kanonkongen & Jernmanden. Man bliver jo helt sentimental....

Kasper V. Larsen
Husker mange ting vedrørende de to herrer. Husker bare at de var for vilde sammen. Rigtig god duo. Tror jeg er mange der ikke lige havde set den komme...

DEPMOD
Hold da op hvor kan jeg huske mange af de nævnte kampe.
Havde jeg ikke selv regnet med.
Rigtig gode minder.
Stadig Miti's mål mod MyPa der er mit alltime favorit mål af en OB spiller. Med assist af M. Hemmingsen :-)

KTM
Kan huske de 2 angribere som farlige og et utroligt blik for at finde hinanden. De scorede masser af mål sammen, og det virkede umiddelbart ikke så vigtigt for dem, hvem der fik scoret.
Et rigtigt godt makkerpar helt fremme.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Ny fynsk fodboldbog

Husker du? |04-12-2012

"De sidste amatører" fortæller om tiden før, fodbolden blev professionel.
Læs mere

Udlændinge i OB

Husker du? |04-09-2012

Fra Miti til Onyszko, Ruud til Tchami. Selvom rødderne er fynske, har gode udlændinge sat deres præg
Læs mere

Fritz Bonde ser tilbage

Husker du? |23-08-2012

OBs mangeårige formand Fritz Bonde kigger tilbage på hans virke i OB og trækker tråde til i dag.
Læs mere

EmediateAd