Log ind

Nicolai Bøgedal – om turen til Parma

Din historie |1. november 1994
|3
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
Foto: Nicolai Bøgedal Foto: Nicolai Bøgedal Foto: Nicolai Bøgedal Foto: Nicolai Bøgedal

Jeg kom til verden i 1979, og blot 4 år senere havde jeg mit første besøg på Odense Stadion, hvor legepladsen med gyngerne bag den høje målende ifølge mine forældre var en del mere interessante, end spillet der foregik på banen dengang.

Odense Boldklub er og vil altid være en kæmpe del af min identitet. Jeg har været fast inventar på Odense Stadion, Fionia Park, TRE-FOR Park siden slutningen af 80´erne, hvor jeg sammen med vennerne fejrede det første og eneste mesterskab, jeg husker visuelt og auditivt. På daværende mandskab fløj min kusines kæreste, Leon Hansen op og ned og sidelinjen og lagde bestemt ikke fingre imellem ved den fysiske indsats.

Jeg har ufattelig mange gode minder omkring Odense Boldklub og enkelte sjove/mindre sjove imellem. Jeg husker tydeligt - dengang stadion ikke var overdækket i enderne - at Carsten "Pølsevogn" Hemmingsen, som han bliver kaldt blandt mine venner, hamrede bolden så langt over mål i en kamp i 90’erne, at den havnede i pølsevognen stående på toppen af den høje målende op mod hovedindgangen. Det gav øgenavnet og gevaldig mange grin på ståtribunen.

Endvidere husker jeg busturen til Parma så tydeligt, som var det i går. Som ung knægt/teenager kørte undertegnede med min kammerat, hans far og onkel til Stadion Ennio Tardini i skinkebyen.

En fantastisk oplevelse, hvor 1000 odenseanere var samlet i busser med afgang med fra stadion tidligt om morgenen. Undervejs, nær Kassel bakkerne, får vores bus desværre motorproblemer, hvorfor ventetiden på rastepladsen bliver en anelse længere end ventet. Imens valfarter de resterende busser roligt videre af de tyske motorveje, mens vi efter noget ventetid får sat gang i bussen igen.

Ankomsten til en kold og ikke mindst helligdagsramt italiensk by bød straks på besøg hos restauration med pizza og pasta - dog husker jeg tydeligt, at maden ikke var helt så godt som ventet. Den handler nok mere om en ung knægt med hang til "dansk" junkfood end finere italienske specialiteter.

Byen var som skrevet helligdagsramt, hvorfor alle lommepengene ikke kunne gå til meget andet end mad og drikke - troede jeg. Da vi ankommer stadion i rimelig god tid og tæt tåge står diverse boder med fanartikler, og her brugte jeg alle mine sparepenge på halstørklæder, Parma spillertrøje med Antonio Bennarivo og andet mere eller mindre ubrugeligt gejl. Dog købte jeg et vimpel med AC Parma - Odense Boldklub, som jeg stadigvæk den dag i dag har hængende.

Selve kampen var en kold fornøjelse med få tilskuere og så tåget, at man næsten ikke kunne se modsatte ende. Derfor undrede det sikkert også en del, at dommeren dømte straffespark mod Gianfranco Zola. Sikkert fordi, at de mange fremmødte ikke kunne se helt i enden, hvor det foregik. Jeg husker endvidere også det store "glasbur", som vi var lukket inde i. Helt andre forhold end vi var vant til i lille Danmark.

En fantastisk og stadigvæk meget minderig tur, som jeg husker tilbage på med stor glæde.

Sidenhen er der sket mangt og meget i Odense Boldklub, og der ses fremad til store tider med den nye strategi, som er ved at blive implementeret i klubben.

Det var blot en lille anekdote fra det virkelig liv.

There can only be one...... Odense Boldklub!


Skrevet af Nicolai Bøgedal

Læs også....

Del dit #MITOB!

Din historie |29-08-2017

Nu kan du dele dine bedste OB-øjeblikke med resten af verden, på det helt nye www.mitob.dk.
Læs mere

Fra AaB til Aston Villa - Martin Nielsen

Din historie |27-02-2012

17-årige Martin Nielsen fortæller om sine mange store oplevelser med Striberne.
Læs mere

Vind billetter til Boat Ride ved Disney on Ice!

Din historie |09-02-2012

Send os din bedste OB-historie og vind en helt unik oplevelse for dit barn til Disney On Ice!
Læs mere

EmediateAd