Log ind

De Største Striber: Lars Høgh

De Største Striber |2011
|2
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Egentlig er det måske ikke nødvendigt at skrive så meget om Lars Høgh. Det fleste OB-fans kender og respekterer målmanden, som blev mester med OB tre gange. Og er man ikke OB-fan, kender man ham nok alligevel.

Der er nemlig ikke mange som Lars Høgh. Ikke nogen i dansk fodbold, som har spillet hele 817 kampe for sit klubhold, og i øvrigt aldrig har spillet for andre klubber.

Lars Høgh debuterede som 18-årig tømmerlærling i OB’s første mesterskabssæson 1977, som reserve for Erik Bertelsen, der brækkede skinnebenet i en kamp mod Esbjerg. Ugen efter vogtede Høgh’en målet for OB, som altså nåede at spille sig ind på OB’s Danmarksmesterhold 1977 – med en enkelt kamp. Pladsen i målet blev overtaget af den erfarne Mogens Therkildsen, som gjorde comeback.

Høghens meritter er mange – rigtig mange. Pladsen var hans fra sluthalvfjerdserne til legenden spillede sin sidste kamp i 2000. 817 kampe for OB er ikke blot klubrekord i OB – det er rekord i dansk fodbold, og en rekord, som formentlig aldrig vil blive slået. 

Høgh var således også en del af Danmarksmesterskabsholdet i 1982 – og såmænd også i 1989. Høghen har altså vundet tre mesterskabet med OB og tre pokalmesterskaber – 1983, 1991 og 1993. Endelig blev det også til to sølvmedaljer – 1983 og 1993 – og bronze i 1980 og 1996. I øvrigt også årets målmand i Danmark 1986, 1989, 1992, 1993 og 1994. En enestående bedrift.  


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Stiften bliver til Richard Møller Nielsen Tribunen

De Største Striber |31-08-2017

Fremover vil fantribunen på EWII Park bære navnet på OBs mest betydningsfulde træner gennem tiderne.
Læs mere

Møller Nielsen: Glad og beæret

De Største Striber |20-12-2012

Richard Møller Nielsen vandt afstemningen om at blive træner for De Største Striber.
Læs mere

Fans kårer OB's første All Star-hold

De Største Striber |20-12-2012

I anledning af OB’s jubilæum blev klubbens fans bedt om at finde OB’s største spillere og træner.
Læs mere

EmediateAd