Log ind

De Største Striber: Michael Hemmingsen

De Største Striber |2011
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Hemmingsen kom fra B1909, og debuterede for OB d. 21/3 1993 i en udekamp mod AGF. Kampen endte 2-2, og hovedpersonen selv forlod banen med et gult kort. Stribede målscorere var Lars Elstrup og Jens Madsen. Hemmingsen startede på banen i sin debut, og skulle straks markere sig som en fast del af holdet.

Hemmingsen var naturlig en del af startopstillingen på Bernabeu, da striberne leverede Miraklet i Madrid, og var – sammen med en nærmest elektrisk Lars Høgh i buret – med til at holde kongeklubben fra scoringer.

Hemmingsen scorede sit første mål for OB i en hjemmekamp mod Lyngby 2/4 1995. Sjællænderne bragte sig foran med 1-0 på mål af eksil-OB’eren Per Pedersen, inden Carsten Hemmingsen, Morten Bisgaard og altså Michael Hemmingsen satte tre stribede søm i kisten, og sikrede OB en sejr på 3-1.

Alt har dog ikke været fryd og gammen i Hemmingsens OB-karriere. Således var forsvarsspilleren en del af nedrykningen i 1997/98 og efterfølgende oprykning.

Første sæson tilbage i Superligaen endte OB på 9.-pladsen, og Hemmingsen begyndte at markere sig som målscorer. I første sæson tilbage i Superligaen scorede han tre mål – en flot score for en spiller på hans position.

I den efterfølgende sæson gik Hemmingsen nærmest amok, da han scorede hele otte gange. Tre af scoringerne faldt endda i samme kamp, 4-1-sejren ude mod Haderslev d. 10/9 2000 – to af scoringerne var dog på på straffe. 14 dage senere var Hemmingsen igen på pletten to gange – Herfølge blev slået med 3-1 hjemme i Odense.

Hemmingsen spillede sin sidste Superligakamp for OB d. 29/5 2004. Igen var modstanderen Herfølge, og igen snuppede striberne sejren. Denne gang lød cifrene på 4-0 uden at Hemmingsen blandede sig i målscoringen. Hemmingsen nåede inden sit karrierestop at spille hele 410 kampe i stribet, hvilket placerer ham på en tredjeplads i alle tiders OB-regnskab.  Hemmingsen er ligeledes på 15.-pladsen over spillere i Superligaen med flest spillede kampe.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Stiften bliver til Richard Møller Nielsen Tribunen

De Største Striber |31-08-2017

Fremover vil fantribunen på EWII Park bære navnet på OBs mest betydningsfulde træner gennem tiderne.
Læs mere

Møller Nielsen: Glad og beæret

De Største Striber |20-12-2012

Richard Møller Nielsen vandt afstemningen om at blive træner for De Største Striber.
Læs mere

Fans kårer OB's første All Star-hold

De Største Striber |20-12-2012

I anledning af OB’s jubilæum blev klubbens fans bedt om at finde OB’s største spillere og træner.
Læs mere

EmediateAd