Log ind

OB førte, da lyn afbrød dagens reserveholdkamp

Nyt fra Reserveholdet |11. september 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne)

Reserveligaen
Mandag 11. september 11:30, Esbjerg kunstgræsbane
Esbjerg fB – OB 2-4 (2-3) – Afbrudt efter 62 minutters spil

8. min. 1-0
13. min. 1-1 Rasmus Festersen
20. min. 2-1
25. min. 2-2 Nicklas Helenius
35. min. 2-3 Jacob Buus
55. min. 2-4 Nicklas Helenius

OB’s startopstilling:
Thomas Mikkelsen – Jacob Buus, Anton Pedersen, Jeppe Tverskov (46. Mathias Bonde), Joao Pereira– Julius Eskesen, Mathias Thrane, Izunna Uzochukwu, Nana Welbeck – Rasmus Festersen, Nicklas Helenius
Bænken: Oliver Christensen, Kristian Weber, Jonathan Harboe, Peter Clement, Mathias Jørgensen, Mathias Bonde

Kampens forløb:
Regnen styrtede ned fra start til slut, da OB’s reserver mandag spillerede deres anden kamp i Reserveligaen på udebane mod Esbjerg fB. Efter en times tid begyndte det at tordne voldsomt, og kampen blev afbrudt, men indtil da blev der leveret god underholdning fra de to mandskaber.

OB kom skidt fra start i opgøret – og allerede efter otte minutters spil stod der 1-0 på måltavlen, da Esbjerg bragte sig foran på et hjørnespark. OB svarede dog igen bare fem minutter efter, da Rasmus Festersen lavede et godt dybdeløb, inden han sendte bolden i netmaskerne til 1-1.

Små 10 minutter efter kom hjemmeholdet igen foran, da de udnyttede en målscoring, men igen svarede OB hurtigt tilbage. Jacob Buus har bolden i højresiden, hvorfra han lagde et indlæg ind mellem Esbjergs målmand og bagkæde. Nicklas Helenius scorede et ægte centerforward-mål, da han vandt duellen med forsvarsspilleren, inden han fik trampet bolden i mål til 2-2.

OB fortsatte de offensive takter og efter 35 minutters spil blev det 3-2 til OB. Et gennembrud fra Jacob Buus der kom spændende ned langs højrekanten. Her blev han spillet flot fri, og fra en spidst vinkel huggede han bolden over i modsatte sidenet til pausestillingen; 3-2 til OB.

Ti minutter inde i anden halvleg var det tid til et vaskeægte klassemål fra OB. Izunna smider en fantastisk bold ud til Buus over 50 meter i luften. Buus tæmmer bolden og smider den ind til Nicklas Helenius, der tager bolden ned med brystet, hvorefter han hugger bolden over i det modsatte sidenet uden chance for Esbjerg-keeperen.

Den regn der havde været der fra første fløjt fortsatte, og efter en times tid begyndte det også at tordne i det vestjyske. Kampen blev afbrudt i et par minutter, hvor dommeren og de to mandskaber snakkede om, hvad de skulle gøre. Det stoppede med at tordne, og kampen blev genoptaget, men det var kun i to minutter, inden det igen begyndte at tordne, og kampen endegyldigt blev afbrudt ved stillingen 4-2 til OB efter 62 minutters spil.

Kommentar fra John Bredal:
Jeg var træner i FC Nordsjælland, da Jonathan Richter blev ramt af et lyn under en kamp. Den oplevelse sad da klart i baghovedet af mig, da jeg kunne se, at det begyndte at tordne, så der er ingen tvivl om, at det for mig at se var den rigtige beslutning at afbryde opgøret.

Når det er sagt, så var det 60 rigtig gode og især underholdende minutters fodbold, der blev spillet i dag. Esbjerg kom med et kompetent hold med en pæn flok spillere fra Georgien og Rumænien, som de havde købt i det forgangne transfervindue, og de matchede os glimrende. Så det var en fin kamp at komme ud at spille dagen derpå, og det var på inden måder en spildt tur for os.

Information om kampen:
Det er endnu ikke afgjort, om kampen skal genoptages igen efter afbrydelsen, eller om resultater får lov at stå, så OB vinder opgøret 4-2.


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Reserverne vandt tiende sejr i træk

Nyt fra Reserveholdet |20-11-2017

Reserverne vandt den tiende kamp i træk, da Marienlyst blev slået med 4-2 i Ådalen.
Læs mere

Reserveholdskamp i dag 16:15 i Ådalen

Nyt fra Reserveholdet |20-11-2017

I dag klokken 16:15 spiller vi reserveholdskamp, når Marienlysts 2. divisionshold kommer på besøg.
Læs mere

OB TV: Se målene fra OB - EfB 3-1

Nyt fra Reserveholdet |14-11-2017

Se alle fire mål fra mandagens sejr over Esbjerg på 3-1 i Reserveligaen.
Læs mere

EmediateAd