Log ind

OB og Barrett forlænger

Nyt fra OB |26. november 2016
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Erik Kempf)

OB og Jacob Barrett Laursen er blevet enige om en to-årig forlængelse af forsvarsspillerens kontrakt, så han nu er i OB frem til 30.06.2019.

Jacob Barrett kom til OB på en lejeaftale fra italienske Juventus i 2013. Siden blev aftalen mellem OB og den nu 22-årige Jacob Barrett gjort permanent, og på trods af et par langvarige skadespauser, har Barrett formået at kæmpe sig tilbage og udvikle sig selv og sit spil.

- Vi er rigtig glade for, at det er faldet på plads med Jacob Barrett. Han har efterhånden været hos os i fire år, selvom han stadig er ung og har et stort udviklingspotentiale. Han har været igennem et par lange skadesforløb, og selvom den slags aldrig er rart, så har det været med til at gøre ham stærkere og mere fokuseret. Han er en rigtig god del af vores trup, og han har allerede en vis erfaring, som vi er overbeviste om, at han vil kunne bruge til at udvikle sig yderligere, siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen.

Cheftræner Kent Nielsen ser også frem til at fortsætte samarbejdet med Jacob Barrett.

- Jacob har i de seneste halvandet år fået mere og mere spilletid, og han har vist, at han godt kan være med på superliganiveau. Vi er glade for den enorme løbekraft, han har, hvor han er meget offensiv i sin tilgang til spillet. Han skal stadig bygge på, men der er meget positivt i hans udvikling, og han er stadig en meget ung spiller med et stort udviklingspotentiale. Jeg er overbevist om, at vi i fællesskab kan løfte ham til at blive endnu stærkere og bedre, så han også får endnu mere spilletid fremover, så vi glæder os over, at vi har forlænget aftalen med ham, så vi også i de kommende sæsoner har hans humør og engagement i truppen – og ikke mindst kan arbejde sammen med ham om at udvikle hans kompetencer som en af de få dygtige naturligt venstrebenede backs i ligaen, siger Kent Nielsen.

For Jacob Barrett giver kontraktforlængelsen mulighed for at skærpe fokus og arbejdet med at udvikle sig yderligere.

- Jeg er superglad for, at vi er blevet enige. Jeg er meget glad for at være i truppen, hvor vi har et super godt sammenhold, og jeg er rigtig glad for at have en dygtig træner som Kent Nielsen. Jeg er ved at være én af dem, der har været i truppen i længst tid, og jeg er rigtig glad for at komme til træning og være sammen med drengene hver eneste dag. Jeg har været igennem et par lange skadespauser, der har været svære for mig, men de har samtidig været med til at gøre mig stærkere mentalt, og de har været med til at stille krav om, at jeg har skullet levere og nyde hver eneste gang, jeg har været på træningsbanen. Det nytter ikke at grave sig ned i et hul, når tingene går én imod, men i stedet må man tænke positivt og tro på, at det hele vender og bliver godt, hvis man arbejder hårdt for det. Med kontraktforlængelsen har jeg fået arbejdsro og mulighed for at være endnu mere fokuseret på at gøre tingene endnu bedre, så nu skal jeg bare ud og give den noget gas, siger Jacob Barrett.

Jacob Barrett er indtil videre noteret for 29 kampe i OB-trøjen, hvoraf 10 af dem har været i denne sæson.


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

18-årig gambianer på prøve i OB

Nyt fra OB |13-11-2017

Den 18-årige midtbanespiller Alfusainey Jatta træner i den kommende periode med i OB.
Læs mere

OB TV: Månedens mål i oktober er fundet

Nyt fra OB |11-11-2017

Afstemningen er slut, og det blev Markus Jensen fra vores U13-drenge, der vandt månedens mål.
Læs mere

OB TV: Månedens mål

Nyt fra OB |02-11-2017

Oktober bød på et hav af lækre OB-kasser. Vi har udvalgt de otte bedste, nu skal den bedste findes.
Læs mere

EmediateAd