Log ind

OB sikrer sig norsk keeper

Nyt fra OB |17. februar 2016
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Morten Wamsler/OB)

OB har skrevet kontrakt med den norske målmand Sten Michael Grytebust. Keeperen kommer på en fri transfer og har underskrevet en aftale, der løber frem til sommeren 2019.

Den 26-årige målmand Sten Michael Grytebust er ny mand i OB-truppen, efter at han tirsdag underskrev en 3,5 år lang aftale med den fynske klub. Dermed har OB sikret sig en kompetent og stærk keeper med masser af erfaring fra Tippeligaen og de norske landshold, hvor han er noteret for 2 A-landskampe og 17 ungdomslandskampe.

- Sten Grytebust var allerede i sommer en spiller, som var interessant for os, men dengang kunne tingene ikke komme til at flaske sig. Vi har fulgt ham gennem efteråret også, og vi er glade for, at det er lykkedes nu, og ovenikøbet at det er blevet til en god og relativt lang aftale, siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen.

Cheftræner Kent Nielsen glæder sig over, at der atter er tre kampklar keepere i ligatruppen.

- Vi får en målmand, der har holdt et stabilt højt niveau i de seneste sæsoner i Aalesund med en pæn portion redninger. Han har masser af rutine fra mere end 150 førsteholdskampe, og samtidig har han en rigtig god alder. Han er en levende og energisk målmand, der er god til at dirigere, og som har nogle rigtig fine igangsætninger med både hænder og fødder. Med tilgangen af Grytebust har vi også i foråret en god konkurrence om målmandspladsen, og det skærper alle vores keepere, siger Kent Nielsen.

- Jeg glæder mig rigtig meget og sætter pris på at være her og den tillid jeg er blevet mødt med, så jeg glæder mig til den kommende tid. Jeg har været i Aalesund længe, og jeg har gjort alt, hvad jeg kunne deroppe, så nu er det tid til at prøve noget nyt. OB kom på banen for et godt stykke tid siden, og jeg talte første gang med Kent Nielsen i juli. Det er klart, at når man føler sig ønsket, så er det nemmere at tage beslutningen om at skifte. Det er et godt skridt i min karriere, og jeg kender OB som en traditionsklub, der har gjort det godt tidligere, men som har slidt lidt med resultaterne på det seneste. Jeg vil bidrage med en masse erfaring for at vi kan nå vores mål, og de næste skridt bliver, at vi skal være med i slutspillet, når det bliver indført, siger Sten Grytebust og fortsætter:

- Som målmand har jeg en god fysik og er hurtig, både på stregen og i feltet. Det er nogle af mine styrker, samtidig med at jeg synes, at jeg har en god fodboldforståelse og læser spillet godt. Det betyder også, at jeg gerne vil ud i feltet og være aktiv, for som målmand er det vigtigt for mig at medvirke til, at modstanderen kommer til færrest mulige målchancer. Derfor er strukturen og kommunikationen med mine medspillere meget vigtig, for det er min bedste måde at hjælpe holdkammeraterne på.

Sten Michael Grytebust er allerede ankommet til Odense, hvor han fremover vil træne sammen med resten af OB-truppen. Han får trøjenummer 13 og er spilleberettiget, så snart hans spillercertifikat er landet, og så snart DBU har godkendt at skiftet sker uden for transfervinduet.


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

Tillykke til vinderne af Gevalia Fan Moments

Nyt fra OB |21-07-2016

Se om du har vundet billetter til en OB-hjemmekamp og se hvilket billede, der vandt afstemningen.
Læs mere

Skulason skifter til Lokeren

Nyt fra OB |18-07-2016

Ari Skulason skifter til den belgiske klub Lokeren, der har købt islændingen fri af OB.
Læs mere

Stem og vind med Gevalia Fan Moments

Nyt fra OB |18-07-2016

Deltag i Gevalia Fan Moments ved at stemme på dit favoritbillede fra kampen mod Silkeborg i fredags.
Læs mere

EmediateAd