Log ind

OB slået af kyniske SønderjyskE

Alka Superliga |5. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Kent Rasmussen)

Alka Superliga - 15. runde.

Søndag den 5. november 2017 kl. 14.00

OB – SønderjyskE 0-3 (0-0)

Gule kort: 35. minut Frederik Tingager, 39. minut Izunna Uzochukwu, 57. minut Niki Zimling, 65. minut Marc Pedersen, 81. minut Kenneth Emil Petersen,

OB’s holdopstilling:

Sten Grytebust – Mikkel Desler, Kenneth Emil Petersen, Frederik Tingager, Jacob Barrett Laursen – Mathias Greve, Jens Jakob Thomasen, Izunna Uzochukwu ( 73. min. Casper Nielsen), Rasmus Jönsson (80. min. Julius Eskesen) – Rasmus Festersen (62. min. Nicklas Helenius), Jóan Símun Edmundsson

Bænken: Thomas Mikkelsen, Ryan Johnson Laursen, Jeppe Tverskov, Casper Nielsen, Julius Eskesen, Mathias Thrane, Nicklas Helenius

 

SønderjyskE’s holdopstilling:

Sebastian Mielitz – Stefan Gartenmann, Marc Pedersen, Kees Luijckx – Troels Kløve, Niki Zimling, Eggert Jonsson, Simon Poulsen – Emil Scheel (71. min. Marcel Rømer), Mikael Uhre (87. Jeppe Simonsen), Christian Jakobsen (91. min. Mads Hvilsom)

Bænken: Lukas Fernandes, Marko Mitrovic, Anders Egholm, Casper Olesen, Jeppe Simonsen, Mads Hvilsom, Marcel Rømer

 

Kampens forløb:

Søndag rullede bolden endnu engang i Alka Superligaen, hvor SønderjyskE besøgte EWII Park. OB skulle forsøge at følge op på 2-0 sejren ude mod AaB i sidste spillerunde, men før dagens kamp havde Striberne ikke formået at slå gæsterne siden 2013.

SønderjysKE er et hold, der ikke har noget imod en fysisk fight, og allerede i kampens første minut fik det stribede forsvar en smagsprøve på dette, da et langt indkast fra Emil Scheel endte i feltet, men forsvaret fik afværget situationen samt det efterfølgende hjørnespark.

I kampens sjette minut var det lige ved at blive til en tidlig OB-føring, hvor Mathias Greve på bedste laudrupske manér loppede bolden over SønderjyskE-forsvaret ind til en helt fri Joan Edmundsson, men afslutningen sad desværre lige på sønderjydernes målmand. Og den manglende skarphed skulle vise sig at blive udslagsgivende for kampen.

Blot to minutter efter spillede OB sig endnu engang igennem et passivt SønderjyskE-forsvar, men endnu en gang fik Sebastian Mielitz afværget situationen på en afslutning fra Rasmus Jönsson.

Kampbilledet frem mod den første halve time viste et OB-hold, der havde bolden mest, men ikke formåede at blive lige så farlige, som i starten. SønderjyskE forsøgte sig med lange dybe bolde, men det blev aldrig for alvor farligt. Og der blev heller ikke scoret i første halvleg.

Anden halvleg startede ligesom første med OB som det dominerende hold og med flere store muligheder, men afslutningerne manglende stadig den afgørende kvalitet i form af en scoring.

SønderjyskE havde indtil videre kun været farlighed på indlæg. Og i det 67. minut gav det desværre for Striberne pote. En lang bold bagerst i feltet blev headet på tværs til en fri Eggert Jonsson, som flot sparkede bolden i det lange hjørne i en situation, hvor Sten Grytebust stod fuldstændigt pacificeret inde på stregen og var fuldstændigt uden chance.  

Det blev også 2-0 på et indlæg. Et hjørnespark mod forreste stolpe var lige nøjagtigt for højt til, at Mikkel Desler kunne sende den ud af farezonen og i stedet blev det SønderjyskE’s topscorer, Kees Luijckx, der kunne pande bolden ind.

OB’erne virkede modløse efter at have været dominerende det meste af kampen og det blev til endnu flere frustrationer, da Niki Zimling direkte på frispark sendte bolden over muren og ind i kassen til 3-0 med små ti minutter tilbage af kampen. Det var mere end, hvad nogle af de 6.035 fremmødte tilskuere kunne holde til, og folk sivede så småt ud af stadion. Kampen endte uden flere scoringer. 

Kent Nielsens kommentar:

- Vi er mange trænere, der har sagt, at Superligaen er tæt og det første mål kan ofte få stor indflydelse. Selvfølgelig har vi grund til at ærgre os, fordi der er ingen tvivl om, at i den første time gør vi mange ting rigtigt. Vi taber på det, som fodbold drejer sig om, effektivitet. Og det leverede SønderjyskE i dag.

- Vi har mange fine skudmuligheder, men i bund og grund handler det om at få sparket de muligheder ind. Vi fik ikke leveret afslutninger på topniveau. Fodbold drejer sig om resultater og derfor er vi skuffede i dag, men indholdsmæssigt er der mange ting, som vi gør rigtigt. Vi spiller vores bedste time mod en hold, der står lavt og vi får skabt flere pæne muligheder, men det afgørende er, at de bliver sparket ind og det leverede vi ikke. 


Skrevet af Kim Gavnbo



Læs også....

Kampprogrammet OB-Hobro er klar!

Alka Superliga |24-11-2017

På søndag kl. 14.00 skal vi i top-6 med en sejr over Hobro! Ses vi på stadion?
Læs mere

Kent & Jóan i ugens podcast

Alka Superliga |24-11-2017

Kent ser frem mod søndagskampen mod Hobro og Jóan Edmundsson er gæst i en udvidet omgang A til Å.
Læs mere

Omstillinger og effektivitet bliver afgørende

Alka Superliga |23-11-2017

Frederik Tingager er klar til Hobro, og det bliver en tæt kamp, hvor effektivitet er vigtigt.
Læs mere

Seneste opgør

EmediateAd