Log ind

OB TV: Ringkøbing sendt hjem med tenniscifre

Nyt fra U15 |14. oktober 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

U15 Liga 1
Lørdag 14. oktober, kl. 11:00 – Ådalen
OB – Ringkøbing IF 6-0 (3-0)
11. min. 1-0 Jakob Okkels
19. min. 2-0 Gustav Grubbe
30. min. 3-0 Mathias Lorentzen
51. min. 4-0 Luca Kjerrumgaard
62. min. 5-0 Gustav Grubbe
69. min. 6-0 Magnus Saaby

OB’s trup:
Lucas Schwartz, Asbjørn Sylvester, Aske Adelgaard, Frederik Lebæk, Frederik Emil Lyneborg, Gustav Grubbe, Gustav Otto, Jakob Okkels, Jakob Gaarde, Luca Kjerrumgaard, Lucas Schwartz, Magnus Saaby, Mathias Lorentzen, Oliver Hansen, Patrick Østergreen

Kampens forløb:
Det var top mod bund, der tørnede sammen i Ådalen lørdag formiddag, da OB tog imod Ringkøbing i U15-turneringen. Mens OB kæmper med om titlen, så er Ringkøbing lige nøjagtigt placeret over nedrykningsstregen, men henholdsvis et og to point foran Horsens og Esbjerg.

Derfor var det naturligvis med OB som storfavoritter inden kampen, og der var da også spillemæssigt stribet dominans fra starten. Selvom OB havde bolden meget, så gik der noget tid, inden striberne blev farlige med bolden, men efter 11 minutter chippede Jakob Okkels bolden over målmanden til en OB-føring på 1-0.

Herefter har Ringkøbing en mulighed for at udligne, men denne blev ikke udnyttet – og så gik det kun en vej for OB-drengene. Efter 19 minutters spil tog Gustav Grubbe sagen i egen hånd, da han på et kraftfuldt spark fra distancen huggede bolden i kassen til 2-0. Små fem minutter inden pausen blev det også 3-0 til OB ved Mathias Lorentzen.

Også i anden halvleg var Ringkøbing sjældne gæster oppe på OB’s banehalvdel, og OB fik trykket af mod mål en masse gange, men flere gode redninger fra gæsternes målmand holdt det på 3-0 i det første kvarter af anden halvleg. Målmanden kunne da heller ikke gøre noget ved det, da Luca Kjerrumgaard gjorde det til 4-0. Først en afslutning på overliggeren, så en redning af målmanden – og til sidst havnede bolden ved Luca Kjerrumgaard, der sikkert satte bolden i kassen til 4-0.

Godt ti minutter senere kom OB endnu engang på tavlen. Et flot sammenspillet angreb med Magnus Saaby og Gustav Grubbe som de to dirigenter endte med en kasse fra Gustav Grubbe for anden gang i kampen. I slutfasen blev det også 6-0 til striberne, da Magnus Saaby fra kanten af feltet trykkede af mod gæsternes mål. Afslutningen blev afrettet af en forsvarsspiller, og så var målmanden igen chanceløs på kampens sidste scoring.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Vi havde stor kontrol, og vi havde bolden rigtig meget. Vi var fornuftige til at skabe gode chancer, men vi forsøgte også at holde fokus på at skabe rigtigt store kvalitetschancer. Det er lidt sværere, men vi er godt tilfredse med 6-0, selvom sejren godt kunne have været endnu større.

Spillerne agerer godt med hinanden, og de finder nogle gode løsninger inde på banen, og det er jeg rigtig godt tilfreds med.

Næste kamp:
Onsdag 25. oktober, klokken 19:15 VB/Engum – OB, Vejle Idrætsefterskoles Kunstgræsbane


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

U15 smed sejren mod FCM

Nyt fra U15 |06-11-2017

OB var pisket til at vinde mod FCM. Striberne kom foran 2-0, men i slutfasen fik FCM udlignet.
Læs mere

U15 med en sikker sejr mod Horsens

Nyt fra U15 |31-10-2017

Der var stribet kontrol fra første til sidste fløjt, da U15-drengene i weekenden slog Horsens 4-0.
Læs mere

U15 vandt tæt opgør i Velje

Nyt fra U15 |26-10-2017

Der var spænding fra første til sidste fløjt, da OB's U15-drenge vandt med 2-1 over VB/Engum.
Læs mere

EmediateAd