Log ind

OB TV: U14 slog Randers med 5-4

Nyt fra U14 |29. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

I weekenden var U14-drengene i ilden mod en flok fysisk stærke drenge fra Randers. Kampen blev spillet i Marienlyst, og mens OB ikke kom til tops i deres pulje i efteråret, så vandt Randers deres pulje foran blandt andet AGF, AaB og Silkeborg.

Derfor var det forventeligt, at det blev en svær kamp, og kombineret med at OB i løbet af sæsonen har haft det svært med de fysisk stærke mandskaber, så lignede det en svær opgave for striberne.

Den første af tre halvlege á hver 30 minutter endte uden scoringer, mens OB i anden halvleg fik åbnet op for målscoringen. Således vandt OB halvlegen med 4-0, og det lignede, at kampen var afgjort inden tredje og sidste halvleg.

I løbet af den fik gæsterne dog bragt spænding tilbage til opgøret, da de kom helt op på 4-3, inden OB igen kom på tavlen og bragte sig foran 5-3. Det var tydeligt, at Randers var OB overlegne på det fysiske parameter, og som vi kom tættere på det 90. spilleminut blev den fysiske forskel større.

Randrusianerne kom på tavlen endnu engang, men mere blev det ikke til, og så vandt OB opgøret med 5-4 over Randers.

OB's målscorere:
1-0 Valdemar Astrup
2-0 Oliver Roche (TPI)
3-0 Oliver Roche (TPI)
4-0 Valdemar Astrup
5-3 Tobias Augustinus-Jensen


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Rigtig flot indsats af U13 i Holland

Nyt fra U14 |27-10-2017

U13 hentede en 2. plads hjem fra Holland, hvor et fysisk stærkt U14-hold slog dem i finalen.
Læs mere

Akademikampprogram 1. oktober

Nyt fra U14 |01-10-2017

Søndag den 1. oktober tager U14-drengene imod S.f.B/Tåsinge. Her kan du blive klar til kampen.
Læs mere

U14 gav Esbjerg fB en fodboldlektion i 8-1 sejr

Nyt fra U14 |21-09-2017

OB's U14-drenge vandt endnu engang, da Esbjerg fB blev sendt hjem med et nederlag på hele 8-1.
Læs mere

EmediateAd