Log ind

Pokaltitlen

Titlerne |2002
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Stedet er Parken i København.

Her er 28.841 tilskuere vidner til, hvad der skal blive én af de store kampe i OB’s snart 125-årige historie: Pokalfinalen 2002 mod FC København.

OB stiller op på følgende måde:
Karim Zaza, Dennis Siim, Michael Hemmingsen, Lars Jacobsen, Fernando Derveld, Kaspar Dalgas (83. Jonas D. Schmidt), Carsten Hemmingsen, Andrew Tembo (87. Torben Sangild), Morten Rasmussen, Søren Berg (65. Ulrik Johansen), Mwape Miti.
Træner: Troels Bech

Vejen til finalen er bl.a. gået over Brøndby. Striberne tager sig af holdet fra Vestegnen med en 4-2-sejr. Ruben Bagger bringer de blå-gule foran med 1-0, inden Kasper Dalgas, Andrew Tembo, Søren Berg og Mwape Miti gør stillingen 4-1 til OB. Siden får Allan Ravn sat et trøstemål ind til slutresultatet 4-2 til OB. I kvartfinalen ekspederer OB AaB ud efter straffesparkskonkurrence, hvorefter Randers fra den andenbedste række står klar. OB vinder – lidt nervøst – og sender det senere Superligahold ud i mørket.

OB således klar til finalen i Parken. De danske mestre stillede også dengang med mange dygtige spillere, ikke mindst Sibusiso Zuma, som sparkede mesterskabet til hovedstaden med sit berømte saksesparksmål i 2001.

Ca. 10.000 medrejsende OB-fans gør en fantastisk indsats for at skabe en forrygende opbakning, og den ene tribune er stribet den eftermiddag. Solen stråler og - skal det vise sig - heldigvis lidt mere på godtfolk i stribet den eftermiddag.

OB lægger ud med et hårdt pres. Det overrasker måske københavnerne og deres hjemmepublikum. Mwape Miti får forlænget en bold … Søren Berg opsnapper … 1-0 til OB!

Striberne fortsætter presset ned mod københavnernes mål. Hvid og stribet slås om bolden i FCK’s straffesparksfelt. Bolden lander hos Dennis Siim. Bang! 2-0 til OB! Der er kun spillet 12 minutter. Tidligere tilråb fra de københavnske tilskuere er forsvundet. Der høres kun fynske struber i Parken.

2-0 over FCK i Parken – med 78 minutter tilbage – er langt fra nogen sikker føring. Og det blev en gyser. OB’erne kæmper indædt, den gamle OB-kaptajn Michael Hemmingsen og en ung Lars Jacobsen får effektivt lukket ned for Zuma og Peter Møller. Det bliver dog til et voldsomt neglebidderi for OB-fans i Parken og ude i stuerne, da Christian Lønstrup får reduceret til 1-2 med otte minutter tilbage af opgøret. 

En grim, grim københavnsk udligning bliver det heldigvis ikke til, og da kampen fløjtes af, udbryder spontan fynsk folkefest i Parken og i Odense. På Flakhaven hyldes spillerne på rådhusbalkonen, der er live-musik, tusinder af fynboer, Kim Brink holder tale og spillerne hyldes efter alle kunstens regler.

Brugerne skrev:

odense-4ever
Det var en mega fed tur og den blev ikke dårligere af, at OB kom på 0-1 og 0-2 så hurtigt.
Jeg vil aldrig glemme den dag.

DEPMOD
Samme her. En kæmpe festdag, som blev gentaget i 2007. Så kan regne ud, at det er til næste år igen. Lad det bare blive endnu en 2-1 sejr over fck :-)

Var med i en af de over 40 busser, som kørte afsted fra Rosengårdscentret. Den karavane må have set godt ud over Fyen og Sjælland :-)

Krijo87
Husker denne begivenhed som dagen hvor troen og drømmene for alvor vendte tilbage til Odense! Det var en smuk dag. Intet mindre.

hwp76
Jeg deltog også, men må gå til erkendelse, at en veninde og jeg ikke så nogle af målene, da vi blev "væk" . Lettere beruset..... Da vi endelig fandt vores medrejsendekammerater, ja der var begge mål allerede lavet. Men stemningen kunne vi da stadig være med til :)) Så super en fed dag :)


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Pokaltitlen

Titlerne |17-05-2007

Striberne sejrede i en intens pokalfinale mod favoritterne fra F.C. København.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |18-11-1993

Foran bl.a. 2.000 fynboer stod OB i 1993 for anden gang på kun tre år i pokalfinalen.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |07-11-1991

OB kvalificerede sig i 1991 for tredje gang til finalen i den danske pokalturnering.
Læs mere

EmediateAd