Log ind

Pokaltitlen

Titlerne |1991
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

OB kvalificerer sig i 1991 for tredje gang til finalen i pokalturneringen. Stribernes vej mod finalen går gennem sejre over Brande, Ringsted, Viborg, AB og Ølstykke.

Heldet tilsmiler således OB undervejs i lodtrækningerne – og på sin vis også til finalen, da Danmarks nationalstadion, Idrætsparken, er under ombygning, og ikke kan anvendes. Som spillested for finalen bliver ingen ringere by end Odense valgt.

OB's modstandere bliver AaB. Et hold, som ofte volder Striberne problemer, ikke mindst via en ung Peter Møller, som er et af de store talenter i dansk fodbold. Der er således lagt op til en tæt kamp, og sådan bliver det. Fire dage før finalen mødes de to stribede mandskaber. Resultatet af den kamp bliver 1-1, og alt er således åbent til finalen.

Finalen på Odense Stadion bliver en dramatisk, hård, nærmest brutalt spillet kamp. Der bliver tacklet med dupperne forrest, skubbet og svunget med albuer. Til gengæld bliver der ikke scoret, og kampen ender 0-0.

Dermed skal holdene ud i en omkamp, som også skal spilles i Odense. Denne kamp bliver ikke mindre brutal, og OB’s midtbaneslider Ulrik Moseby får bl.a. slået næsen til blods. Dramatikken på banen skyldes dog fortrinsvis det hårde spil – også anden kamp slutter 0-0. Altså tre gange uafjort i træk.

Der skal dog ikke spilles en tredje pokalfinale. Man nøjes med to gange 15 minutter – som slutter, ja, du gættede det - 0-0.

210 minutters 0-0 er rigeligt for de fleste, og holdene kan forberede sig på straffesparkskonkurrence.

Lars Høgh proklamerer for holdkammeraterne, at de bare skal score fire gange for at vinde, da han selv lover at redde to straffespark. Høghen og Helveg varmer op ved at Helveg sparker to straffespark på OB-målmanden. Målmandslegenden og det unge forsvarstalent har aftalt, hvor sparkene skal sidde, så Høghen redder begge spark i sikker stil – og psyker AaB-spillerne inden straffesparkskonkurrencen. Thomas Helveg tager sig til hovedet med skuespil af høj klasse.

Straffesparkskonkurrencen starter dog alt andet end lovende. AaB starter med at score på deres første straffespark, mens OB brænder. Katastrofalt. AaB kommer på 2-0, inden Jacob Harder reducerer for OB. Peter Rasmussen scorer for AaB. 3-1 til nordjyderne. Lars Jacobsen scorer for OB. 2-3. Høghen redder i sikker stil Peter Møllers spark – og Morten Donnerup udligner til 3-3. Søren Thorst sparker AaB's femte spark - som Lars Høgh redder! Så skal Johnny Hansen 'bare' score på det afgørende straffesparkn - det gør han! OB vinder 4-3 - og Høgh holder sit løfte om to redninger. Dermed vinder OB pokalen, der kan sættes i glasskabet i Ådalen.

Brugerne skrev:

driflin
Det er fremragende med disse historiske artikler - specielt for os, som er for unge til at huske de ting, der bliver beskrevet! Fortsæt endelig denne tradition!

Rynkeby
Husker tydeligt de 2 kampe. Perfekt udfald-lidt skidt præstation.

niklasob
Min far har fortalt mig om Høghen og Helvegs trick om og om igen. Gad godt have været der.


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Pokaltitlen

Titlerne |17-05-2007

Striberne sejrede i en intens pokalfinale mod favoritterne fra F.C. København.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |09-05-2002

10.000 medrejsende OB-fans bed negle hele kampen, men kunne tage hjem til Odins By i et jubelorgie.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |18-11-1993

Foran bl.a. 2.000 fynboer stod OB i 1993 for anden gang på kun tre år i pokalfinalen.
Læs mere

EmediateAd