Log ind

Pokaltitlen

Titlerne |2007
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

Parken, Østerbro, København, 17. maj 2007.

OB’s Jonas Borring lægger et perfekt timet indlæg ind i pandebrasken på elegante Bechara Oliveira, som køligt og behersket dirigerer kuglen i kassen bag FCK’s Jesper Christiansen. OB-fans i Parken og resten af landet eksploderer i jubel - og den elegante, brasilianske midtbanespiller løber ud mod sidelinjen, kaster sig ned på knæ, løfter armene og ser mod himlen, som takker han de højere magter for sin scoring. Becharas mål til 2-1 sikrede OB sejren og klubbens seneste pokaltitel.

Pokalfinalen 2007 mellem FCK og OB er netop i dette øjeblik fløjtet af og OB står som vinder. Bechara løfter armene i triumf og skærer et ansigt, som på én gang ligner et billede af smerte, stolthed og overvældende glæde. Dette er øjeblikket.

Brugerne skrev:

Kenny
17. maj 2007 kl. 5.00.
"Godmorgen, tillykke med fødselsdagen". Med disse ord blev jeg denne morgen vækket. Med krydsede fingre vælter jeg ud af sengen, og be'r en lille bøn til at OB vil give mig den perfekte fødselsdagsgave.
Klokken 7.00 står jeg med kuffert, telt og sovepose på banegården, og sætter mig ind i toget mod København. Får i silende regn sat et telt op på Charlottenlund Campingplads, hejser et OB-flag op i teltet, og drager derpå ind mod Østerbro.
I gadebilledet bliver jeg mødt af flere blå/hvid- eller gul/sort-stribede trøjer end de fra Kappa grimme hvide trøjer. Støder efterhånden ind i mange mennesker jeg kender fra alle turene rundt i det danske land og udland, og slår mig sammen med dem.
Selve kampen husker jeg kun i små glimt, men de to mål af hhv. Martin Borre og Bechara Oliveira står lysende klart i hukommelsen.
Fredagen og lørdagen blev brugt på at pleje mine tømmermænd i Tivoli og på Bakken med en håndfuld andre OB-fans, og søndag pakkede vi sammen, tog til Brøndby og så en kamp vi helst glemmer, og kørte så hjem med Tigers.

Nederlaget til Brøndby var fuldstændig ligegyldig i det store sammenhæng. Vi var danske pokalmestre, og mesterskabet var uopnåeligt. Humøret var stadig højt, og den forlængede weekend midt i maj måned kunne næppe blive bedre.

Intet slår den følelse at få lov til at synge "We are the champions" med 10.000 medfans i Parken på sin 20 års fødselsdag

a_esbech
Jeg boede i England på det tidspunkt og havde forgæves forsøgt at få fri til kampen, jeg havde nøje planlagt, hvordan jeg kunne komme til København og overnatte og så tage tilbage dagen efter, men kunne ikke få fri dagen efter. Jeg forsøgte så, at finde frem til en pub i Portsmouth, der kunne vise dansk fodbold (der var for langt til Three Kings i London). Dette lykkedes desværre heller ikke, så jeg havde min bror, som var i parken, til at opdatere mig på kampen løbende pr. sms.
Min morbror kom ned til Portsmouth for at spille en runde golf, mens kampen blev spillet. Vi blev løbende opdateret og da vi begge er OB fans, var vi det var med begrænset begejstring at vi modtog nyheden om 1-0 målet. Da Martin Borre senere udligner, står vi bag en ældre "four-ball", der var i gang med tee off og vi holdt os derfor i ro. Anderledes var det dog, da vi lidt senere modtog nyheden om Becharas mål, jeg stod midt på 18. hul og da nyheden tikkede ind og jeg fik opfattet hvad den betød, kan jeg kun forestille mig, at andre spillere på banen må have troet at jeg havde fået slået mit livs slag, for der blev ikke sparet på lungekræfterne.
Det skal derfor også tilføjes, at jeg aldrig fik set kampen og kun har set målene meget få gange, men selvom jeg ikke har et visuelt minde om målene, har jeg da stadig mindet om følelsen, at stå på en golfbane i Sydengland og modtage nyheden, at vi nu er på vej til at få sølv i skabet igen!


FamilienJensen
Hele familien var hjemme, hvor vi så kampen i tv. Det var så nervepirrende at vi to voksne gik i haven med lyden på tv helt i top. der rendte vi så ud og ind af havedøren. det var simpelthen for spændende. Lige da Jonas Borring får bolden kikker vi igen på skærmen og krydser fingre, nu må den sku da være der !!!?? JAAAAAA fuck det er godt.... alle 4 løber rundt i haven og råber og skriger. Kanon dag. :-))) Næste dag var vi selvfølgelig ude til træning og ønske tillykke.

JonasJepsen
Var lige kommet hjem fra Eventyrløbet i ved Odense Stadion, hvor vi tog direkte hjem og så kampen. Da FCK scorede til føringsmålet tænkte vi "det er bare typisk!". Men senere fik vi gejsten igen da Martin Borre satte den ind på et klassefrispark, hvor Jesper Christiansen droppede totalt. Efterfølgende i 2. halvleg hvor Bechara scorede med hovedet imens 3+ var i gang med et interview fra sidelinjen. Det var en stor dag!

Johan
Jeg var i parken med en ven. Vi var med til at folde et banner ud, hvor der stod "I disse farver har vi vundet større steder" (Bernabeu). Togturen på vej hjem var også noget helt specielt. Festen på stationen, hvor alle OB-fans sang på livet løs, og ydmygede de få FCK-fans som ikke var kommet hjem endnu.

Kasper1985
Var i Parken... Fed dag, som jeg nok aldrig glemmer. Hele atmosfæren. Regnen der stod ned i fede stænger, men vi var ligeglade. Vi sang bare. København var stribet den dag!

Anette Linnea
Jeg var i Parken sammen med min på daværende tidspunkt 9-årige søn - faktisk var det allerførste gang vi var i Parken overhovedet. Vi havde taget toget derover og skulle med bus og gåben derud - det regnede og vi blev SÅ våde.
Jeg blev overrasket over, at man til Pokalfinalen afsynger national-sangen - det var stort!

Faktisk var humøret på et tidspunkt ikke særlig højt pga. vejret og kunne-vi-nu-klare-det-stemningen? Men jeg skal da love for at det ændrede sig efterhånden, som kampen skred frem.
At det så lige var Bechara, som scorede det forløsende mål, gjorde det hele endnu mere uforglemmeligt.
Efter vi kom tilbage til Odense, drog vi med til den improviserede fest på Flakhaven - en helt igennem fantastisk oplevelse.

Boesenthomsen
Var på en dejlig bus-udflugt til parken sammen med mine 2 brødre og tusindvis af andre OB´ere !
Da vi kom til indgangen havde yngstemand smidt sin billet væk, men på nærmest mirakuløs vis var der een lige bag os som havde en ekstra billet !!
Utrolig dejlig dag...


Skrevet af Morten Oestermann

Læs også....

Pokaltitlen

Titlerne |09-05-2002

10.000 medrejsende OB-fans bed negle hele kampen, men kunne tage hjem til Odins By i et jubelorgie.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |18-11-1993

Foran bl.a. 2.000 fynboer stod OB i 1993 for anden gang på kun tre år i pokalfinalen.
Læs mere

Pokaltitlen

Titlerne |07-11-1991

OB kvalificerede sig i 1991 for tredje gang til finalen i den danske pokalturnering.
Læs mere

EmediateAd