Log ind

Reaktioner efter OB - BIF

Alka Superliga |10. september 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Anja Ankerstjerne/ob.dk)

Jacob Barrett Laursen:
Vi starter virkelig godt ud i dag. Det er noget af det bedste fodbold, vi har spillet, vi kommer virkelig godt fra start. Så får vi desværre et kedeligt rødt kort, der ændrer det lidt, og det gør det selvfølgelig lidt svært – især når det er Brøndby, vi spiller imod. De har mange rigtig dygtigt tekniske spillere, der er gode til at holde på bolden, så det blev 80 rigtig hårde minutter, men stor cadeau til holdet for at stå sammen og få det her ene point, som vi er tilfredse med.

Vi er nede med en mand – og så lige mod Brøndby, der er en svær modstander. Vi skal til gengæld ærgre os over, at der er perioder, hvor vi kunne holde bedre fast i bolden, for når vi turde det – så kunne det faktisk godt lade sig gøre at skabe chancer. Vi har mange rigtig dygtige spillere, så det er den ting, vi skal ærgre os lidt over, men derudover synes jeg bare, det er imponerende godt gået af hele holdet.

Jeppe Tverskov:
Det var fint nok, vi skulle mest forsvare og ikke spille så meget fremad, fordi vi blev trykket en del i bund. Benene var fine, og kondien var også fin, selvom det er længe siden, jeg sidst har spillet kamp. Jeg tror, det var hårdere for nogle af mine kollegaer, der også baksede med det i første halvleg. Det er ikke så fysisk hårdt at forsvare, men vi forsvarede kun, da jeg kom ind. Jeg ved ikke, om jeg kom over 5 kilometers løb – det føltes i hvert fald ikke sådan.

Kulissen var imponerende! Vi sad også og snakkede om det ude på bænken og inden kampen, og det er jo derfor, man spiller i OB, fordi man ved, at der i ny og næ godt kan komme de her kampe. Det minder mig om den første kamp for klubben, hvor vi spillede mod Silkeborg, og hvor der også var små 11 tusinde tilskuere. Som sagt - og som du kan høre, så er det en af de ting, man husker.

Anders K. Jacobsen:
Det var jo en hård omgang for os alle – det var tydeligt. Det er bare vanvittigt ærgerligt, at vi kommer i undertal. Vi får en blændende start på kampen, og vi føler os helt oppe at køre og kommer foran med 1-0.

Brøndby er rigtig dygtige til at spille i overtal, og de er svære at komme tæt på. De spiller også lidt overfaldsfodbold, når vi erobrer den – og det havde vi problemer med at komme ud af. Alt i alt var det en meget svær kamp efter udvisningen, men en glimrende start fra os indtil da.

Jeg ved ikke helt, om jeg er tilfreds. Brøndby lægger et tungt tryk i de 80 minutter, hvor de er i overtal, det kan enhver jo se. Men det er ærgerligt, fordi vi kommer jo foran, og så er vi et svært hold at spille mod, og så især med den opbakning der var i dag. Det kunne være blevet en rigtig god søndag for os spillere og for alle fansene, så udvisningen kommer til at dreje kampen lidt – det føler vi i hvert fald.

Det er helt fantastisk som fodboldspiller at spille i sådan en kulisse, og det er noget, vi sætter utrolig stor pris på. Jeg håber, de kunne se, at vi i de første 10 minutter - da vi var lige mange på banen - blev pisket frem og lagde spillet frem på Brøndbys banehalvdel. Det blev så kun til 10 minutter, og resten blev rendyrket fight fra os alle.

Frederik Tingager:
I de første 10 minutter tænker jeg: Det her ser godt ud! Så scorer vi og får en ærgerlig udvisning. Vi kæmper det bedste vi har lært, men de skaber også nogle chancer, så det er vel egentlig fair nok, at vi begge står med et point efter kampen.

Jeg fik et ordentligt skrub i første halvleg. Der kom en lang bold ned bagved, og jeg forsøgte at følge den til dørs. Da jeg så vender mig om, kan jeg se, at Sten er på vej ud, og jeg prøver lidt at undgå ham. Det kan jeg ikke, og jeg bliver faktisk rigtig bange, og jeg signalerer, at jeg ikke kan spille videre, for jeg har aldrig haft så stor smerte før. Beslutningen er egentlig taget, men så kommer jeg op på benene igen, og Haller (Thomas Haller, OB’s læge, Red.) undersøger mig – og så siger jeg til ham, at hvis der ikke er noget brækket, så vil jeg gerne spille videre, og det er der ikke.

Jeg har til gengæld fået et ordentligt slag på nyren, og jeg tisser blod i pausen, og der tænker jeg, at det er ikke så godt det her, men man vil bare gerne spille, og der skal meget til, før jeg bliver slået ud – det skal der virkelig.

Sten G:
Jeg er lidt bange for, at han skulle trække det røde kort op i situationen. Jeg håbede, at Izunna var klart først på bolden, men jeg har ikke set den i langsom, så jeg frygtede et rødt kort fra dommeren, og det kom der så.

Vi håndterede det fint defensivt i kampen. Vi spillede godt mod et af de hold, der er bedst til at spille i overtal. De får selvfølgelig nogle chancer, men hvis man ser på nogle statistikker – så har vi helt sikkert løbet nogle meter. De får nogle chancer, og sådan er det jo, men vi gjorde det godt, selvom vi var i undertal.

Det er en blandet følelse jeg står med efter kampen. Først og fremmest fordi vi starter sindssygt godt – og lang tid ind i kampen håber vi, at vi kan vinde, men det er jo fortjent nok, at BIF får et enkelt point i kampen i dag.

Izunna Uzochukwu:
Det var 10 fantastiske minutter, jeg fik lov at spille. Jeg forsøgte at få bolden, og det er jeg ret sikker på, at jeg gjorde, men dommeren tog en beslutning, og det var, hvad der skete. Jeg føler, at jeg fik fat i bolden, inden der var kontakt mellem os.

Det er en meget hård situation, når man både scorer og bliver vist ud på ti minutter. Jeg har ikke haft det på den måde før. Det er rigtig hårdt at sætte sine holdkammerater i sådan en situation, men jeg må sige tusinde tak til dem, fordi de fightede den hjem i resten af kampen og sikrede os det ene point. 


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

Reaktioner efter Horsens

Alka Superliga |19-11-2017

Kent Nielsen og Kenneth Emil Petersen var okay tilfredse med det ene point i Horsens.
Læs mere

OB fik et enkelt point med hjem fra Horsens

Alka Superliga |19-11-2017

I anden halvleg pressede Horsens godt på, men det sluttede, som det begyndte med 0-0 i Horsens - OB.
Læs mere

Truppen mod AC Horsens

Alka Superliga |18-11-2017

OB tager søndag eftermiddag på besøg i Horsens, og cheftræneren har alle mand klar til kampen.
Læs mere

EmediateAd