Log ind

Reserverne sejrede, og er nummer 1

Nyt fra Reserveholdet |13. november 2017
|0
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere
(Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk)

Reserveligaen pulje 2
Mandag 13. november, klokken 14:00, Ådalen
OB – Esbjerg fB 3-1 (1-1)
1. min. 0-1 Budu Zivzivadze
16. min. 1-1 Mads Jørgensen
51. min. 2-1 Peter Clement
87. min. 3-1 Julius Fechtenburg

OB’s holdopstilling:
Hans Christian Bernat – Jacob Buus, Joao Pereira, Mads Jørgensen, Mikkel Desler – Mathias Thrane, Mads Frøkjær (85. min. Alfusainey Jatta), Nana Welbeck (56. min. Jonathan Harboe), Casper Nielsen – Kristian Weber, Peter Clement (68. min. Julius Fechtenburg)

EfB’s startopstilling:
Jonas Jensen – Daniel Anyembe, Marco Lund, Jeppe Brinch, Jonas Mortensen – Simon Bækgaard – Emil Ankersen, Lasha Parunashvili, Mads Larsen, Nicu Carnat – Budu Zuvzuvadze

Kampens forløb:
Det startede på den værst tænkelige måde, da Esbjerg efter bare 46 sekunders spilletid sendte bolden i nettet til en vestjysk føring. Esbjerg angreb over venstrekanten, hvorefter de lavede et fladt indlæg skråt bagud i feltet, hvor Budu Zivzivadze stod klar og sikkert sparkede vestjyderne i front.

I de efterfølgende minutter havde OB det svært, men derefter fik striberne bedre tag om kampen, og et kvarter inde i kampen erobrede Casper Nielsen bolden på Esbjergs banehalvdel og spurtede frem mod målet. En EfB-spiller hev ham ned om halsen, og OB fik frispark cirka 25 meter fra mål.

Til at tage sig af sådan nogle situationer havde OB mandag Mads Jørgensen fra Marienlyst med i truppen, og har bragede flot bolden helt op i målhjørnet uden chance for Jonas Jensen i Esbjerg-målet.

Herefter havde OB glimrende kontrol over opgøret, og Esbjerg blev holdt fra muligheder i den anden ende. Til gengæld gjorde EfB-defensiven det også godt, og de voldte store problemer overfor OB-defensiven, der også havde svært ved at komme til chancer.

I halvlegens sidste minut var OB så ved at komme foran med 2-1, men Mathias Thrane måtte se sit hovedstød flyve tæt over overliggeren.

Anden halvleg startede som første sluttede med OB som det bedst spillende hold. Det meste af spillet foregik på gæsternes banehalvdel, og allerede fem minutter inde i anden halvleg bragte OB sig fortjent foran. Casper Nielsen løb bolden frem ad banen i fuld fart, og da Esbjerg-forsvarerne begyndte at gå til ham, så spillede han flot bolden dybt til Peter Clement fra OB’s U19-hold. Peter Clement var sikker i sin afslutning, og så var OB foran med 2-1.

Som kampen skred frem bragte OB flere unge drenge i spil, ligesom gambiske Jatta kom på banen til de sidste fem minutter af opgøret. Da der resterede tre minutter var det netop en af de unge OB-spillere, der afgjorde kampen.

Esbjerg sjuskede med et indkast i egen forsvarszone, hvor Daniel Anyembe kastede den upræcist hen til Jeppe Brinch. Julius Fechtenburg var hurtig til at opfattede situationen, og han opsnappede bolden, inden han driblede videre mod målet, hvor han uden problemer lukkede opgøret med en scoring til 3-1.

Sejren sender OB op på 12 point efter fem kampe i Reserveligaen, og placerer striberne på en øjeblikkelig førsteplads i Reserveligaens pulje 2.

Kommentar fra John Bredal:
Vi er selvsagt rigtig tilfredse med de tre point. Det er vigtigt for vores muligheder i Reserveligaen, at vi får tre point, så vi ligger godt i forhold til at ende på 1. eller 2. pladsen. Forhåbentlig kan vi spille om, hvem der skal være nummer 1 – og hvem der skal være nummer 2, når vi møder FCN om det par uger.

Vi får en dårlig start, hvor vi kommer bagud i første minut af kampen, og vi kommer først i gang efter fire-fem minutter. Vi producerer ikke meget i dag, men omvendt holder vi dem fra chancer. I offensiven scorer vi de mål, der skal til for at afgøre kampen. Så vi har spillet bedre mod bedre modstandere, men tre point og mange spilminutter til de spillere der skulle have minutter i benene, så det var dejligt.

Der var også spilletid til en masse U19-spillere som vi fik set, så alt i alt er det positivt med en sejr 3-1 kombineret med de andre ting.

Næste kamp:
27. november klokken 13:00 FC Nordsjælland – OB, Right to Dream Park


Skrevet af Benjamin Jakobsen



Læs også....

OB TV: Se målene fra OB - Marienlyst 4-2

Nyt fra Reserveholdet |21-11-2017

Mandag slog reserverne Marienlyst med 4-2. Her i OB TV kan du nu se alle seks scoringer fra kampen.
Læs mere

Reserverne vandt tiende sejr i træk

Nyt fra Reserveholdet |20-11-2017

Reserverne vandt den tiende kamp i træk, da Marienlyst blev slået med 4-2 i Ådalen.
Læs mere

Reserveholdskamp i dag 16:15 i Ådalen

Nyt fra Reserveholdet |20-11-2017

I dag klokken 16:15 spiller vi reserveholdskamp, når Marienlysts 2. divisionshold kommer på besøg.
Læs mere

EmediateAd